It's all about the music

(*Ditnavns* synsvinkel)


Jeg var på sommerferie med min lillesøster og min mor i København. Det havde vi været i et par dage. Jeg burde egentlig være glad, men det var som om alt i verden bare var noget lort.

Det sidste år havde jeg bare haft det, som om der ikke havde været nogen mening i livet. Mine forældre blev skilt for omkring et år siden, og der havde været en masse problemer i mit liv det sidste år. Jeg følte mig ensom og forladt.

Jeg havde ikke fortalt mine forældre, hvordan jeg havde det, for jeg var bange for, hvordan de ville reagere. Jeg havde valgt at være stærk og tro på, at jeg nok skulle komme igennem det. Jeg vidste ikke hvor længe, det ville holde, før jeg brød sammen.

Jeg sad sammen med min mor og min søster. Vi sad og planlagde hvad vi skulle lave imorgen. "Jeg vil ud at shoppe" sagde Signe, som var min lillesøster på 13 år. Jeg sad egentlig bare og kiggede ud i luften og hørte ikke så meget efter hvad de sagde.

Jeg vidste, at Justin Bieber skulle holde en koncert imorgen, men det at jeg ikke havde billetter, kørte mig helt ud. Jeg havde prøvet siden 2009, bare at få ham til at vide, at jeg eksisterede.

Jeg vidste ikke engang om han var ankommet til Danmark, for der var ingen internet på hotellet hvor vi boede.

"Jeg går en tur" sagde jeg til min mor efter at have stirret ud af vinduet i noget tid.

De diskuterede stadig, hvad vi skulle imorgen. Jeg tog mine høretelefoner og min mobil og gik så ud af døren.

"Hvor skal du hen?" Råbte min mor efter mig.

"Jeg skal bare lige ud at gå en tur" svarede jeg og skyndte mig ud af døren.

Tårerne begyndte at rende ned af kinderne, da jeg gik ud af døren.

Hvorfor fik jeg ikke de billetter? Jeg tørrede mine øjne, for jeg vidste, at det ikke blev bedre af at græde.

Jeg tog høretelefonerne i ørerne og satte noget af Justins musik på. Han gjorde mig altid glad igen. Jeg var glad for at være hans belieber. Jeg begyndte at synge med, for det at synge gjorde mig altid i godt humør.