De sidste ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2013
  • Status: Færdig
Historien forgår i mellem en mor og en søn. Moren drikker, og slår ikke kun. Men ligger også et ansvar på hendes voksne søn. Han har ondt af hende, også selvom hun udsætter ham for det hun gør.


Lidt om mig :)
Dette her er mit bud på en novelle, som jeg selvfølelig håber at i kan lide. Jeg går under ’’kunster’’ navnet Gudrun. Jeg vil gerne bedømmes på min historier, og ikke mig som person. Derfor kalder jeg mig, ikke mit rigtige navn. Det er vigtigt for mig, at det jeg skriver er i orden. Hvis jeg ikke selv tænker at det jeg har skrevet er i orden, går det ikke. Som forfatter, plejer jeg mest og skrive Krimier eller fantasy. Der syntes jeg, jeg har mest og bidrage med. Mit store ønske er at jeg en dag ville kunne udgive nogle af mine historier. Men indtil vider, vil jeg skrive en masse og blive dygtig. Jeg elsker at skrive, det giver nemlig en helt unik mulighed for at danne sit eget univers.

1Likes
1Kommentarer
121Visninger

1. En eftermiddag

 Hun stillede sine sko på skohylden, gik igennem den mørke gang ud til køknet. åbnede køleskabet og tog en øl fra lågen, Hun åbnede den og drak indholdet i en slurk. hun tog en mere frem, men stillede den hurtigt fra sig igen. Hun tændte en cigaret, og sukkede dybt hun havde kun 3 tilbage. Hun kiggede ud af vinduet, imens hun tænkte på hvornår hendes søn kom hjem fra skole. Hun fandt hans skema, frem bag en masse sedler på køkkenbordet. Han skulle have været hjemme klokken 14:35, og uret over spisebordet viste at klokken allerede var på vej mod de 15:45. han var over en time forsinket, Og han havde ikke givet en lyd givet fra sig. Hun så imod sin mobil telefon, Han kunne jo godt lige ringe, eller i hvert fald skrive en besked. Hun gik ind i stuen, satte sig i sofaen og tændte for tv’et. Hun hentede endnu en dåse øl fra køleskabet, som hun åbnede. Hun kiggede rundt i stuen, der var så frygteligt beskidt. Hun havde ikke orket at rydde op og tørre støv af, så der lå et pænt lag støv i vindueskarmene, og rundt på hylderne. Midt på stuegulvet stod en kurv vasketøj, som hun skulle have hængt op. men lige nu, lige nu ville hun glemme virkeligheden. Hun tændte endnu en smøg, røgen fyldte hendes lungere. Hun havde prøvet på og stoppe med og ryge, utrolig mange gang men hun kunne ikke lade være. Det bankede på hoved døren, og hun var tilbage i virkeligheden. Hun rejste sig op, og bevægede sig hurtigt ud i den lille gang. Alt omkring hende snurrede en smule rundt, hun kiggede ud af det lille kighul. Hun kunne se hendes søn, stå på den anden side. Hun mumlede surt for sig selv, og lukkede døren op. Han skyndte sig ind, forbi hende og ind på sit værelse. Hun fulgte efter ham med tunge skridt, hun måtte støtte sig op af gangens vægge. Han smækkede døren foran hende, Hun åbnede den lige så hurtigt op, som den var blevet lukket i. ’’hvorfor kommer du først hjem nu, har du hængt ud med hende den billige tøs igen’’ han vænnede sig imod hende ’’det behøves du ikke og vide’’ hun tog et skridt imod ham ’’du svare mig lige nu’’ han nikkede forståligt til hende, og hævede stemmen en smule ’’du er fuld mor, vi kan snakke når du er ædru’’ han rejste sig op og gik imod hende ’’jeg har ikke lyst til og snakke med dig, og jeg vil gerne have at du forlader rummet nu’’ hun tog et stort skridt bag ud, ud fra værelset ’’du har altid været så uopdragen, det må være dem du går med. Hun er ikke godt selvskab for dig, hun ødelægger dig’’ han kiggede overrasket på hende ’’mor stop nu, du ved ikke hvad du siger’’ hun gik hurtigt hen til ham, så hun kiggede ham lige i øjne ’’sådan skal du ikke snakke, din møgunge’’ hun placerede hårdt sine fem fingere på hans venstre kind, han gik et skridt bag ud og tog sig til sin røde kind. ’’Det hjælper ikke og slå’’ hulkede han, imens han mærkede hvordan hans kind begyndte og svige. Hun gik et skridt nærmer på ham ’’men så kan du måske lære og lade være med og være så næsvis’’ hun skubbede hårdt til ham, men han rokkede sig ikke ud af flækken. Og lod sig ikke påvirke af hendes forsøg på og skubbe ham bagover, han gik imod hende ’’gå nu ud mor, før du gør noget du vil fortryde’’ hun grinte højt af ham ’’du bør vide bedre, men endnu engang beviser du hvor dum du er. Der er ikke noget og sige til at du droppede din uddannelse, du en skuffelse’’ han mærkede en klump i halsen, og en følelse af elendighed, men holdte på sit kolde ydre. Han havde ondt af hende, på en eller anden mærkelig måde. Hun havde taget de forkerte valg, og han var en af dem hun især fortrød. Han havde ikke ondt af sig selv, det havde han aldrig. For han var blevet opdraget med at han havde det godt, og mange af andre havde det meget værre end ham. ’’Mor er du sød og gå, jeg vil gerne snakke men du har drukket’’ moren skubbede hårdt i mod hans skulder ’’du burde skamme dig’’ hun satte sig ned på gulvet ’’jeg bliver her til du fortæller hvor du har været’’ han satte sig ned ved siden af hende ’’så kan vi jo vente sammen, for jeg fortæller intet til dig’’ hun hamrede sine hænder i gulvet ’’jeg hader dig, din møgunge’’ hun begyndte og græde helt hysterisk, hun stoppede op og kiggede på ham ’’jeg er den værste mor i hele verden’’ hun lagde sig ned og forsatte med og hulke. Han rejste sig op og før han forlod det lille værelse, vænnede han sig imod hende ’’du kan kontakte mig når du har fået hjælp’’ hun rejste sig op fra gulvet, hun slængede efter ham ud i gangen. hendes øjne var røde, og spejlblanke. hun greb desperat ud efter ham ’’ikke forlad mig, du må ikke gå. Jeg beder dig blev ved mig’’ hun hev efter vejret, og hendes gråd blev værre. Han vente sig om imod hende ’’jeg ville også gerne have at du var blevet ved mig, men du valgte dåsen frem for mig’’ han åbnede hoved døren ’’og ingen børn fortjener at blive slået, nu forlader jeg dig lige som du forlod mig’’ han smækkede den hårdt i bag sig, hun faldt sammen på gulvet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...