24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4012Visninger
AA

8. 5. December

Jeg pegede på et stort og flot grantræ, som efter min mening var det flotteste, der stod der.

"Det der!" endte jeg med at sige og sendte manden et smil.

Han nikkede og skubbede træet ved hjælp af hans makker, gennem nettet så det blev svøbt ind i det og derfor var lettere at transportere hjem.

"Jeg ved ikke om det er lidt for meget at spørge om, men min datter er kæmpe fan af dig! Må jeg ikke få din autograf til hende?" manden så spørgenede på mig,

Jeg nikkede og rakte så frem mod papiret, han ville have mig til at skrive på.

"Selvfølgelig!"

***

Jeg havde fået transporteret træet hjem, og det stod nu flot inde i stuen.

Jeg overvejede at vendte med at pynte det, men endte så alligevel med at gå hen mod kælder døren.

Nok ikke så meget fordi jeg vidste at julepynten lå der nede, mere på grund af Vanessa.

Jeg åbnede døren og som sædvanlig tændte jeg lommelygten og undgik med vilje at se på citaterne, som gjorde mig utilpas.

Jeg trak kassen med båndene ud, og fandt som altid de rigtige bånd, inden jeg satte det i, hvorefter jeg lyttede til den kradsene lyd og ventede utålmodigt på hendes stemme.

Hi again!

Jeg bemærkede at lyden af last Christmas spillede i bagruden, hvilket fik at lille smil frem på mine læber.

Som jeg jo har sagt, er jeg en ret god menneske kender, eller det blev jeg i hvert fald efter det med Brandon.

Da jeg et par dage efter tog i skole, eller rettere sagt tvunget i skole, kom hende her Sophie hen til mig.

Det undrede mig meget, at hun snakkede til mig, så jeg så mistænksomt rundt på gangen, for at se om der nu stod nogen og filmede.

Sophie var som Brandon; en af de populære! Så efter i går, havde jeg ikke regnet med at nogen af dem ville snakke til mig og da slet ikke smile.

Hun fortalte mig, at hun havde prøvet at få de andre til at lade mig være, men at det ikke ligefrem havde lykkedes.

Hun havde sendt mig det der smil, der på flere kilometers afstand stadig ville se falsk ud.

Jeg besluttede mig for af give hende en chance. Måske var det bare noget, jeg bildte mig ind.

Vi havde endt med at tilbringe hele dagen sammen, men det undrede mig dog, at ingen af de populære havde sagt noget om, at vi havde hængt ud sammen.

Hun havde virket interesseret i at lære mig at kende, men hver gang de var der så hun ligeså falsk ud som hun havde gjort i starten.

Jeg satte forvirret båndet på pause. Hvis hun havde vidst, at Sophie var falsk, hvorfor var hun så sammen med hende?

Jeg lod mine øjne glide rundt i rummet, inden jeg igen trykkede play.

Sophie var på mange måder snobbet, men efter at have tilbragt tid med hende, kunne jeg tydeligt se at det var en facade.

Hun virkede ikke som typen, der gad være populær når hun snakkede med mig. Hun virkede nærmest som om, at hun virkelig gerne ville være min veninde. Dog vidste jeg godt at det ikke var rigtigt.

Hun gabte kort, hvilket gav mig et indryk af at hun havde optaget dette bånd sent om aften.

Nå men jeg fortæller resten af historien i morgen.

Hun gabte igen, og den krattende lyd kom tilbage.

Jeg tog båndet ud, og lagde det pænt ned i kassen ved siden af de andre. Som altid, havde jeg en utrolig trang til at høre de andre bånd, men af respekt for Venessa ventede jeg.

Jeg rejste mig op, og børstede kort mine bukser af, som havde samlet en del støv fra gulvet.

Jeg gabte kort, inden jeg målrettet gik hen mod kassen med julepynt.

***

Jeg havde fået pyntet juletræet, og det så nu ikke så kedeligt ud mere.

Faktisk gjorde det stuen ret hyggelig at sidde i, man fik den helt rigtige julestemning frem, hvilket virkelig satte ens humør i top.

Jeg fandt min iPhone frem, og tog et billedet af resultatet, inden jeg postede det på Twitter, med teksten; "Haaaappyyy christmaaaas!"

Jeg lagde mobilen i lommen kort efter og traskede så ind mod soveværelset. Klokken var efterhånden ved at blive mange, så det var vidst på tide at gå i seng.

Det var egentlig ikke fordi jeg var overdrevet træt, tankerne om Vanessa og det næste bånd, gjorde mig både nysgerrig men samtidig bange på en måde.

Jeg var bange for den næste grund og for hvad hun mon ellers havde gjort ved sig selv.

 

▌▌

Glædelig 5 december!!

 Hvad synes i om den ind til videre, og hvad tror i der sker nu?

for resten så 1000 tak for alle de søde kommentarer, det får virkelig ens humør i top! :') i jo  fantastiske!

- Mille :) xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...