24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
87Kommentarer
4230Visninger
AA

7. 4. December

Efter det med Sophia, følte jeg mig bare helt... uduelig.

Jeg vidste godt, at det måske bare var en fase hun kort havde og at det snart skulle gå over, men på den anden side: hvad hvis det ikke gjorde? Hvad hvis hun virkelig ville droppe alt det vi havde sammen, på grund af nogen rygter?

Jeg rystede opgivende på hovedet, før jeg med det samme bare gik ned i kælderen.

Af en eller anden grund, kunne jeg virkelig godt lide de bånd. Ikke ment på nogen som helst ond måde, men de var bare.. så fredfyldte og så alligevel ikke. De underholdt mig bare, på en speciel måde.

Jeg fik tændt kontakten og fandt frem til kassen, hvor jeg også hurtigt fandt det rigtige bånd.

Jeg lagde det ved siden af mig, mens jeg sad på hug og ledte efter båndafspilleren.

"Hvor fanden er det henne.." mumlede jeg surt for mig selv og ledte voldsommere videre med min hånd.

Jeg hørte pludselig at jeg trykkede på en masse forskellige knapper, hvilket resulterede at der kom en høj bip lyd.

Shit!

Jeg skyndte mig at tage det op, jeg havde trykket på, og til min store overraskelse var det selvfølgelig båndafspilleren. Men ikke bare nok med det; knapperne var også trykket helt ned i bund. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så havde jeg ødelagt den.

Typisk.

Et dybt suk forlod min mund, før jeg prøvede at trykke knapperne op, og dermed også stoppe den irriterende bip lyd.

Men hjalp det?

Nej.

Der trillede langsomt en tåre ned ad min kind, af ren frustration. Både over det med Sophia, men også over båndet. Jeg havde måske ødelagt noget, som nogen ville høre? Noget, som nogen skulle høre. Noget, som jeg aldrig ville få at høre igen. En yderst fascinerende historie om en fantastisk pige.

Jeg fjernede blot de tåre, der var ved at danne sig, med en aggressiv bevægelse, med min hånd.

"Virk nu, please," mumlede jeg bedende, mens jeg igen prøvede at trykke på nogle tilfældige knapper og få den irriterende lyd væk. Jeg tog igen båndet frem og nærmest bare pressede det ned i den smalle sprække.

Pludselig, stoppede den skingrede tone, heldigvis

Lige pludselig kom en alt for velkendt kradse lyd kom frem og ikke mindst Vanessas stemme, frem.

Kender du det, med at blive svigtet? Selvfølgelig, gør du det. Alle mennesker er blevet svigtet før. Nogen værre end andre. Jeg fik en af de slemme svigtelser. Eller, jeg vil nu ikke kalde det en svigtelse. Mere en ydmygelse. Faktisk, så skete det for omkring fire uger siden, vil jeg gætte på.

Jeg gætter på, at du gerne vil høre min virkelig dejlige historie?

Hendes stemme lød igen bearbejdede og opgivende. Som om, at jeg var en person, der ønskede at høre om hele hendes liv, for derefter at fortælle hele verden om det. Eller måske lød det nærmere som om, at jeg bare var en psykolog. Same same.

Inden jeg begynder at fortælle, undskylder jeg lige for min stemme. Den er lidt rusten i dag, men jeg tror det har noget at gøre med, at jeg skreg ret meget i går. Den historie kommer jeg måske senere til. Hvem ved?

Hendes stemme var som sagt lidt hæs, men alligevel stille og usikker, som den plejede at være.

Undrer det dig, hvis jeg fortæller dig, at jeg har haft en kæreste? Det gør det sikkert. Faktisk, så var det endda en af de populære.

Men hvordan kan det lade sig gøre, tænker du.

Jo, det var faktisk alt sammen skuespil. Han gjorde det, for til sidst at kunne ydmyge mig.

Det var nok en af de virkelig store ydmygelser, som jeg nogensinde har været med til. Dog varede vores 'forhold' kun i en uge. Og af en eller anden grund, var det en af de bedste uger i mit liv. Jeg følte mig på en måde elsket og værdsat. Den eneste anden person der har haft den følelse på mig, var min mor. Men hun er jo som sagt død for to måneder siden. Uheldigvis. Hun var den eneste person, der holdt mig fra alle de dårlige tanker. Hun fik selvtilliden frem i mig, ved at kalde mig smuk og fantastisk. Men nu var hun væk og alting var gået ned ad bakke siden. Unfair eller fair, det ved jeg ikke.

Jeg ved kun at når jeg dør, håber jeg på, at jeg kommer op til hende. Det ved jeg, at jeg gør. Så bliver jeg for første gang elsket og lykkelig igen.

Jeg kan næsten ikke vente til jul..

Der lød et tungt suk og en stilhed i et par sekunder, før hun fortsatte.

Men i hvert fald, grunden for i dag er ydmygelsen. Ydmygelsen, der stadig sidder fast i mig. Den måde, de andre pegede på mig og grinte hånligt af mig, mens de råbte ting som: "Der fik vi dig, hva'? Som om du nogen sinde vil finde kærlighed!"

Nå, alt i alt; jeg vælger at tage mig eget liv, på grund af ydmygelsen, der skete for nogen uger siden. Det kan godt være, at det ikke lyder af noget specielt, men tro mig; det er det. Det er det virkelig. At blive ydmyget offentligt og hånet oven i, er virkelig sårende. Det har gjort, at endnu et stykke i mig er blevet spist. Og som jeg regner med, er der vel slet ikke flere stykker tilbage, juleaften.

Nå, jeg må hellere til at gå nu. Vi ses vel i morgen? Hvis du altså gider lytte til min historie og bare blive endnu mere glad for hvert ord jeg siger, mens du tænker: "Ej, hvor er jeg glad for, at det er ikke mig."

Vi ses.

Kradselyden kom igen og jeg slukkede for båndet. Jeg tog det igen ud af båndoptageren og lagde det ned i kassen ugen. Efterfølgende, lagde jeg forsigtigt båndoptageren ved siden af båndet i frygt for, at det skulle i stykker igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...