24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4045Visninger
AA

24. 21. December

Jeg rynkede forvirret panden, da et ukendt nummer viste sig på min skærm.

"Det Liam."

Jeg satte mig hen i sofaen, hvorefter jeg smed fødderne op på bordet.

Bare det nu ikke var endnu en fan, der havde fundet mit nummer. Tro mig det var sket så mange gange før.

"Hej Liam du snakker med Ashley."

Hendes stemme lød ikke som en sindsyg teenager, mere voksent.

"Mh, hvad drejer det sig om?"

Jeg tog fødderne ned af bordet og satte mig bedre tilrette i sofaen.

"Du lå på hospitalet her for et par dage siden, men tog hjem."

Jeg sukkede lydløst, da jeg fandt ud af, at det var fra hospitalet.

"Ja?"

Bare de ikke bad mig komme tilbage.

"Du skulle have haft nogen piller med hjem, men da du jo tog hjem uden tilladelse, fik du den aldrig med."

Hun hostede kort, inden hun fortsatte.

"Så jeg vil bede dig hente dem på apoteket, hvor vi har sendt dem hen."

Jeg nikkede lidt, samtidig med et okay forlod min mund.

"Okay det var egentlig bare det og husk nu, at du skal læse, hvad det står på pillerne inden du tager dem."

Hvad troede hun jeg var?

"Selvfølgelig." svarede jeg.

"Så må du have en fortsat god jul."

Jeg grinede ironisk, fortsat god jul? hvornår var det gode begyndt.

"i lige måde." mulede jeg, inden jeg lagde på.

Efter at ha lagt mobilen på bordet, sukkede jeg tungt, inden jeg rejste mig op.

Det var ellers meningen, at jeg ville have været nede og hører det næste bånd, men nu var jeg ligesom lidt nødt til at køre ned på apoteket.

Jeg sukkede højt og gik derefter alligevel ud i gangen.

Vanessa bånd måtte vente, jeg måtte vente til at høre hendes fantastisk stemme.

Jeg slog tankerne ud af hovede, det var helt utroligt, at de blev ved med at vende tilbage.

De gjorde mig sindsyg, Jeg tror ikke jeg så Vanessa som død, for man kan da muligt blive forelsket i en død pige, kan man?

Jeg rystede irriteret på hoved, jeg gad ikke tænke på det.

Jeg sukkede højt, inden jeg greb mine nøgler og fik mit overtøj på, hvorefter jeg slukkede lyset i gangen og satte mig ud i min bil.

Jeg lagde håndbremsen ned og drejede ud af indkørslen.

Heldigvis lå apoteket ikke så langt fra, hvor jeg boede.

Så efter at have kørt omkring 5 min, nåede jeg endelig apoteket.

jeg parkerede op den nærmeste ledige plads og steg så ud af bilen.

jeg håbede inderligt ikke, at der ikke ville være nogen fans, for jeg magtede det virkelig ikke..

***
jeg havde fået hentet pillerne og var nu på vej ned for at høre det næste bånd.

De havde givet mig 100 piller mod stærke smerter, hvilket jeg overhoved ikke havde nogen af, derfor havde jeg også bare lagt dem i skabet over håndvasken på toilettet.

Efter at have tændt lyset i kælderen, fik jeg fundet min vej hen til båndoptageren og sat det nye bånd i.

Jeg tændte for det og inden længe fyldte hendes stemme rummet.

Rebecca Davies. 

Kan i huske, at jeg på det forrige bånd fortalte, at jeg havde en søster?

Jeg huskede alt hvad hun sagde..

vi fik hende da jeg var omkring 10 år, hun var født handicappet, og hendes biologiske forældre havde derfor valgt at adoptere hende bort.  

Hvordan kunne man gøre sådan noget, bare fordi ens barn var handicappet, det jo sygt. Hvis mit barn bliver født sådan, vil jeg da aldrig adoptere hende væk.

Hun var længere om at udvikle sig end andre børn, men selvfølgelig elskede jeg hende alligevel. 

Lægerne fortalte, at hun ikke ville leve ret lang tid, hvilket de så fik ret i.

Dagen inden hendes 5 års fødselsdag, tog vi på legepladsen, men da hun havde virket ret træt, var vi allerede taget hjem 10 min efter.

Da vi var kommet hjem var der ikke gået mere end 1 timer før hun besvimede, og derfor var nødt til at blive hentet af en ambulance. 

Der var sket noget op i hendes hjerne, og hun var indlagt i flere uger. 

Efter 3 uger endte hun i koma, jeg sad ved hende hver dag, men hun vågnede aldrig, 

Mine forældre valgte at slukke for hende, da lægerne sagde, at det intet håb var.

Det måtte have været forfærdeligt at miste som lillesøster, og så endda som 15 årig.

Hun døde som i nok har regent ud, og derfor vil jeg op til hende. Hun var ligesom kun 4 år, hun fortjente ikke at dø, og slet ikke alene!

Båndet slukket, hvilket egentlig gjorde mig lidt forvirret. Hun plejede da altså at sige farvel?

Jeg rystede en smule på hoved og startede derefter båndet forfra igen.

Kun for at høre hendes fantatiske stemme.

Rebecca Davies.

 

▌▌

Sorry det korte kapitel.. :/ Men har lagt mig syg, 3 dage før juleaften yaaaay! -.- Nå men har i hvert fald sovet det meste af dagen, så har skrevet det meste af det her til aften, hvilket også er derfor det først kommer nu! :)

Ved i hvad jeg synes er mega sørgeligt? Der er kun 3 kapitler og en epilog tilbage på 24 reasons! :( det vil sige, at jeg kun mangler at skrive et kapitel mere lille juleaften! :( så sørgeligt!

- Slet ikke noget med 24 reasons, er bare nysgerrig! har nogen af jer fået billetter til drengenes koncert? :) jeg har selv til de 16! Hvor jeg endelig skal møde Freja!! <3<3 hehe i må hygge jer! <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...