24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4001Visninger
AA

23. 20. December

Jeg slog straks øjnene op, da jeg hørte dørklokken. Min hånd var derefter også hurtigt henne på dørhåndtaget og fik åbnet.

Harry stod i dørkammen og så bekymret på mig, inden han trådte ind. ”Hej.”

”Hejsa,” jeg omfavnede ham kort, inden jeg gjorde tegn til, at han bare skulle tage sine sko og sin jakke af, og slå sig løs. ”Hvad laver du her?”

Han satte sig i en lænestol og tog en dyb indånding. ”Jeg har hørt det, der er sket. Er du okay?” spurgte han

Jeg satte mig ned i sofaen. ”Ja, jeg har det helt fint, tak …” svarede jeg.

”Hør, hvordan skete det egentlig? Var du påvirket af alkohol, eller noget?”

Minderne om Vanessa, der i går aftes stod i mørket, kom tilbage. Harry ville garanteret bare tro, at jeg var en eller anden psykopat, hvis jeg fortalte ham det. ”Nej, jeg tror ærligtalt bare, jeg var lidt træt og gerne hurtigt ville hjem,” endte jeg med at svare.

”Det var ellers hurtigt du var kommet dig, var? Lægerne tog næsten livet af mig, da de ringede til mig!” Harry slog en kort latter op.

Tog næsten livet af mig.

Hvor sjovt.

Jeg grinte falsk, for at støtte Harrys humor. ”Ja, jeg fik også lidt af et chok, da jeg vågnede op.”

”Det kan jeg forestille mig!” grinte han.

Jeg smilede bare stort, da jeg igen rejste mig op. ”Nå, vil du have en kop te, eller noget?” spurgte jeg, da jeg selv følte en trang efter te.

”Øh, ja tak,” Harry rejste sig også op.

”Super, hvilken smag?”

”Jeg tror bare selv, jeg går med. Hvis jeg altså må?” Endnu et kort grin forlod hans læber.

”Selvfølgelig, må du det,” svarede jeg, før jeg stod ude i køkkenet. Mine ærmer blev trukket op, før jeg fik hældt noget vand fra vandhanen, i kedlen.

Harry stod ind over min skulder. ”Hvad er det der, Liam?” spurgte han pludselig.

Jeg slukkede for vandet. ”Hvilket?” spurgte jeg og gik hen til komfuret og satte kedlen derpå.

Harry tog pludselig fat om min arm og trak mig væk fra komfuret. ”Det der!” svarede han seriøst, mens han pegede på ar, jeg havde ydet på mig selv.

”Det er bare fra hospitalet i går…” endte jeg med at svare og kiggede ned, da jeg havde på fornemmelsen, at man alt for tydeligt kunne se løgnen i mine øjne.

Det var nok også derfor, at Harry tog sin ene hånd under min hage og løftede mit hoved op, før han kiggede mig ind i øjnene. ”Jeg kan se, du ikke taler sandt.”

”Undskyld… hvis jeg fortæller dig det, lover du så, ikke at sige det videre til nogen?” spurgte jeg opgivende.

Harry sukkede, men nikkede derefter. ”Jeg lover det.”

”Jeg … det er lidt indviklet at forklare, men … jeg …” stammede jeg, før jeg trak mig ud af Harrys grab.

Man kunne tydeligt se på Harry, at han var forvirret, men samtidig også godt vidste, hvad der foregik. ”Oh …” var bare alt han sagde.

***

Jeg gik ned ad den slingrende trappe og direkte ned i kælderen. Jeg stoppede dog ikke ved flyttekassen, men gik videre. Videre hen til klaveret, hvor jeg satte mig ned på klaverskamlen og lod mine fingre glide hen over tangenterne.

For at være ærlig, var jeg ikke den bedste til at spille på klaver. Men jeg kunne lidt, og det var det lidt, som jeg spillede lige nu.

Jeg spillede færdig, før jeg igen rejste mig op og gik hen til kassen. Min krop føltes langt mere afslappet nu, hvor underligt det end lød.

Jeg satte mig ned på hug, før jeg fandt det rigtige bånd frem og satte det i.

Jeg er en af de mange personer, der lider af højdeskræk.

Jeg har i årevis kæmpet mod den og prøvet på at få den væk, især efter her for et par år siden.

Jessica …

Jeg satte båndet på pause. Hende igen …

Jeg startede igen for båndoptageren.

Jessica valgte så, at hun ville true mig lidt, for sjov. Hun havde lavet lidt research, eller fået nogen andre til det, jeg ved det ikke, men hun havde på en eller anden underlig måde fundet ud af, at jeg var bange for højder.

For omkring 8 år siden, da jeg gik i de små klasser, så jeg virkelig meget op til Jessica. De fleste havde vel altid en eller anden at se op til, og i mit tilfælde, var det Jessica.

Hun gik klædt i noget tøj, som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg havde tit prøvet at få min mor eller far til at købe det til mig, men sjovt nok fik jeg det aldrig.

Vanessa udstødte en ’tsk’ lyd.

Jessica havde spurgt mig, om jeg med op til hendes hule i træet, hvilket jeg virkelig ikke kunne sige nej til. Jeg gik derfor med hende, kravlede op i træet, og hun gik med op.

Pludselig, sagde hun, at hun ville hente nogle chokoladekiks og noget saftevand, mens jeg sad og ventede. Men da hun gik ned, slog hun den store træstamme for døren og grinte hånligt af mig.

Jeg husker stadig den latter, hun grinte, inden hun sagde et; ”Jeg kommer ikke tilbage!” og efterlod mig alene.

Mine tårer begyndte straks at samle sig i mine øjenkroge, før de trillede ned ad mine kinder. Enkelte blev til mange, og sådan blev de ved.

Jeg tror aldrig jeg ville have kommet ned, hvis det ikke var fordi, at en af de voksne pædagoger hørte mig græde og derfor lukkede mig ud. Dog uden at spørge hvad der var galt, men det passede mig faktisk også meget fint. Jeg er ikke sladretypen, jeg ved, jeg kun vil få ballade ud af det, og de voksne i sidste ende egentlig også er ret ligeglade. Så jeg kan faktisk ikke se, hvad de hjælper.

Men i så fald, så er grunden for i dag, dét. Det var også det, der gjorde, at jeg i dag er hunderæd for højder.

Der blev igen stille, inden den velkendte kradse lyd kom tilbage. Jeg slukkede for båndet og lagde det tilbage.

Jeg havde virkelig fået et stort had til hende Jessica…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...