24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4009Visninger
AA

21. 18. December

Mit blik gik bedrøvet hen på Sophia, da jeg så hendes reaktion. ”Undskyld …” var bare det jeg svarede, før jeg trak hende ind i et kram.

Tårerne samlede sig i hendes øjenkroge, før de langsomt trillede ned langs hendes kinder. ”Behøver vi virkelig at gøre det?”

Jeg nikkede. ”Desværre,” svarede jeg.

Jeg havde fortalt hende, at vores forhold ikke holdt længere. Det havde været så utroligt svært, men vi blev nødt til det. Uanset hvor forkert det så var, var jeg fuldkommen, håbløst forelsket i en anden.

Vanessa.

Det lød sygt, når hun allerede var død, men gennem alle de kassettebånd, jeg havde hørt, var jeg virkelig begyndt at holde af hende.

I min verden, var hun ikke død. Ikke før jeg havde hørt det sidste bånd. Ikke før hun havde sagt et rigtigt farvel. Ikke før juleaften. Først dér, var hun død, og først dér blev jeg krænket og knust i små stykker.

”Men kan vi i det mindste ikke bare forblive venner, så?” hendes stemme rystede, og tro mig; det her var lige så hårdt for mig, som det var for hende.

”Jo, helt klart,” jeg fjernede en tot hår, der havde lagt sig foran hendes øjne. ”Selvfølgelig kan vi det.”

Hun tvang et smil frem på hendes læber. ”Det er jeg glad for. Tak for alting, Liam,” sagde hun og lod hendes lange, elegante fingre strejfe min hånd, før hun fik vendt sig om og gik mod døren.

Jeg hørte døren smække, mens jeg stadig bare stod det akkurat samme sted.

Havde jeg lige droppet min kæreste, for en død pige?

Jeg holdt virkelig meget af Vanessa, men jeg vidste det aldrig ville blive til noget. Jeg ville aldrig se hende i live. Aldrig høre hende sige, hun elsker mig. Aldrig mærke hendes varme, intense kys. Aldrig, nogensinde.

***

Et tungt suk forlod min mund, før jeg gik hen til hylderne og kiggede på de forskellige ting, her var.

Min hånd gled ned i min lomme og fiskede en lille seddel op. Jeg foldede den ud og skimtede kort de ting, der stod på den.

Juleønsker, fra familien.

”Skal De have hjælp?” en ældre mand, stod bøjet ind over min skulder, før jeg fik drejet mig.

”Ja tak, faktisk. Jeg leder efter et armbånd. Gerne i sølv eller guld,” sagde jeg. Jeg ledte efter en julegave til min mor.

”Kom med mig, de er lige herovre …”

Jeg nikkede kort og fulgte med hen til en skuffe, som han trak frem.

Jeg skimtede kort alle smykkerne, inden jeg endte med at finde et smukt guld armbånd, med to kæder, der var snurret sammen. ”Jeg tror, jeg tager den her,” sagde jeg og smilede stort, inden jeg hurtigt fik betalt.

 

***

Solens december stråler gik ind af vinduet, da jeg trak gardinet fra. Jeg kiggede mig omkring i kælderen. Den lignede slet ikke sig selv, når solstrålerne gik ind af vinduet.

Jeg rystede bare opgivende på hovedet, før jeg gik hen til den velkendte flyttekasse og fik fundet kassettebåndet.

Vanessas stemme lød igen.

Jeg har altid gerne ville have børn. To styks.

Uheldigt at jeg så skal dø, hva’?

Nej, efter episoden hvor jeg var ret skæv, sammen med Matt, havde vi som sagt sex usikkert. Det var også grunden til, at jeg fik konstateret en slem klamydia, hvilket så er resulteret i, at jeg overhovedet ikke kan få børn. Nu tænker du garanteret, at jeg da bare kan adoptere, men nej. Det er slet ikke det samme.

At se på nogen andres børn hver dag, der kalder dig for mor, er ikke det samme, som at se på de børn, man har kæmpet hårdt med ved fødslen, og som rent faktisk også ligner én.

Jeg har bare altid synes, at det har været så intenst og hyggeligt med børn.

Jeg mener bare, en mor der står ude i køkkenet og laver mad til de små, mens de render rundt ude i stuen og leger med klodser.

Det virker virkelig dejligt.

Og så det der med, at de virkelig ville elske mig, som deres mor. At der for første gang var nogen, som virkelig elskede mig.

Tænk, det kommer aldrig til at ske …

Jeg lukkede mine øjne i. Hun ville have været den bedste mor, nogensinde! Og tro mig, jeg ville så gerne være faren til børnene.

Men jeg kan vel egentlig være ligeglad med det. Selvom jeg godt kunne få børn, ville jeg sikkert tage mit eget liv, alligevel. Så var der bare én grund mindre at dø for.

For resten, der er under en uge tilbage i dag! Er det ikke herligt?

Jeg mærkede sorgen vokse sig inde i mig, for hvert ord hun sagde.

Men i hvert fald, grunden for i dag er klamydia. Du aner ikke hvor ondt det rent faktisk gør, indvendigt. Selvom der er nogle piger, der måske går rundt og siger, at de ikke vil have børn, vil de inderst inde sikkert. Det er naturligt, at en kvinde får børn og ikke mindst elsker børn.

Båndet stoppede og Vanessas stemme forsvandt.

Da jeg tog båndet ud af kassetteoptageren, opdagede jeg en lille seddel. Jeg foldede den ud og læste den.

En ekstra lille overraskelse i dag!

Jeg kiggede forvirret på den, før jeg fik taget min hånd ned i flyttekassen igen og så et ekstra bånd, hvor der stod skrevet

18. december +

Jeg kiggede forvirret på den, før jeg bare satte det i.

Vanessas stemme kom igen frem, men den snakkede ikke. Den sang. Den sang moments, mens et fint klaverspil lød i baggrunden.

Tænk, at Vanessa virkelig havde optaget et bånd, hvor hun sang vores sang!

Et smil placerede sig på mine læber, da hun nåede til omkvædet.

Vanessa sang fantastisk! Det var nok ikke kun et tilfælde, at hun var blevet valgt som Lucia brud. Hendes yndige stemme passede perfekt til Moments. Den ville garanteret også passe til You and I, men båndende var uheldigvis taget før Midnight Memories udkom.

Jeg slukkede igen for båndet, da hun var færdig, men jeg lagde det ikke tilbage i kassen.

Jeg lagde det direkte ned i min lomme.

 

▌▌

 

Wow...

Jeg er virkelig ikke tilfreds med det her kapitel, trods jeg har brugt det meste af dagen på det.

Nå, men det skal i hvert fald blive bedre efter jul, ahahha! Og shit man, under en uge til jul! Can you believe it?! Kun 7 kapitler tilbage! (Ja, syv! Der er jo også en epilog!)

Og slutningen er vidst også lidt anderledes end hvad I regner med, haha! Men min mund er lukket fra nu af, så I må have en fortsat god aften x.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...