24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4012Visninger
AA

19. 16. December

Privatliv.

Hvad er livet værd, uden nogen som helst privatliv?

Jeg mærkede mine finger spidser krillede. Hun havde så fuldkommet ret. Privatliv var virkelig noget, som jeg godt kunne bruge mere af. Meget mere, tak.

Som så mange andre unge piger, har jeg også en dagbog. Eller skulle jeg sige havde?

Du kender allerede Jessica, og som du også allerede ved, er vi ikke ret gode veninder.

Der var denne her gang, et halvt år siden eller noget, hvor jeg sad på skolen. Jeg havde virkelig haft en lorte dag, og når jeg har det, skriver jeg det ned i en dagbog.

I frikvarteret, sad jeg og skrev min begyndende dag ned i min dagbog. Hvor forfærdelig den havde været, og hvor endnu mere forfærdelig, som den blev.

Efter omkring ti minutters tid, skulle jeg som en hver anden, ud på toilettet og tisse. Det er ikke fordi, jeg elsker skolens toiletter virkelig højt. Jeg mener bare, der ligger toiletpapir over det meste, og det er altså ikke altid rent, og til tider er der også toiletbørster tilfældelige steder på gulvet.

Men skal man tisse, skal man jo.

Vanessa slog en let latter op, hvilket trak et smil frem på mine læber.

Men selvfølgelig skete der det, som der ikke måtte ske. Jeg havde glemt min dagbog i klassen. I min dagbog, stod der blandt andet nogen af de ting, som jeg har fortalt her på båndet.

Da jeg kom tilbage, stod Jessica og hendes slæng lænet ind over mit bord, med hovederne begravet nede i min dagbog.

Jeg skyndte mig selvfølgelig straks at løbe derhen og fjerne den fra den, hvilket jeg bestemt ikke skulle have gjort.

De kiggede truende på mig, før de straks begyndte at råbe op om, hvor meget jeg fortjente det og at de ikke var en skid synd for mig. De rev også min dagbog ud af hånden på mig, mens de læste resten af den højt. Nogle af pigerne sørgede for, at jeg ikke kunne forhindre dem i at fjerne bogen, så de skubbede mig væk og klemte hårdt på mine skuldre.

Jeg kunne mærke vreden titte frem i mig. Den såkaldte Jessica, skulle bare være virkelig glad for, at hun ikke var her nu.

Siden den dag, har jeg ikke kendt til privatliv længere. Selvfølgelig kender de ikke til min afdøde mor eller min fars nye kæreste da det er nyere, men alle de andre problemer, jeg har haft, har jeg nu ikke længere for mig selv. Men det er vel blevet en vane, at folk kender mine mørke hemmeligheder?

Trods de ved hvor hårdt jeg har det, gør de intet for at jeg kan få det bedre. Faktisk, så er mobningen bare blevet hårdere lige siden.

Vanessa holdt en pause, mens hun tog tunge vejrtrækninger.

Hvis jeg var hos hende lige nu, avr det første jeg ville gøre, at give hende ét stort kram.

Det, at ikke at have nogen som helst form for privatliv, har været den 16. grund, for at tage mit liv.

Du må have en fortsat god dag.

Båndet stoppede og jeg fik hurtigt slukket for kassetteoptageren.

Vreden fra Jessica farede stadig rundt inde i mig, før jeg med ét rejste mig op.

Hun skulle få, hvad hun havde gjort. Jeg ville finde hende og fortælle hende, hvad hun havde gjort. Om det blev med eller uden bandeord, med eller uden vold, vidste jeg ikke. Det styrede hun selv, angående hvordan hun snakkede til mig om det hele.

Hvis jeg ikke tog meget fejl, var hun garanteret bare pisse ligeglad.

***

Jeg havde lavet lidt research og dermed fundet frem til, hvilken skole Vanessa gik på og noget omkring Jessica.

Det var også derfor, jeg lige nu havde parkeret bilen ude foran Vanessas gamle skole. Ud for mine beregninger og researchen, skulle Jessica meget gerne gå i 10.

Min hånd landede på døren til skolen, før den gik op.

Jeg håbede ikke, at her var for mange fans, for hvis jeg skulle være ærlig, så var det virkelig bare det, jeg mindst magtede lige nu.

Jeg gik hen til kontoret og bankede på, inden en ældre dame åbnede døren og kiggede på mig.

Hendes øjenlåg hang ned over hendes øjne. Brillerne sad nede ved næsen, mens en kraftig, rød læbestift havde tegnet hendes læber op. ”Kan jeg hjælpe med noget?” spurgte hun irrelevant, som om jeg var et ligegyldigt dyr.

”Jeg skal snakke med Jessica Walker.” svarede jeg og hostede kort.

”Javel, ja … Du går cirka 25 meter ned ad højre gang, inden du drejer ind til venstre, for derefter at gå ind i det lokale, med en grå dør, er du med?”

Jeg nikkede kort og rynkede mine øjenbryn. ”Det lyder lidt avanceret, men jo. Tak for hjælpen. Jeg håber ikke, jeg var ubelejlig.”

Hun tvang et tydeligvis falsk smil frem på hendes læber. ”Du var meget ubelejlig,” sagde hun bare.

Jeg kiggede på hende med et halv forvirret ansigtsudtryk, inden jeg gik ned ad de rigtige gange, indtil jeg stod overfor en grå dør, hvor der var stod;

10.D

Jeg tog en kort indånding, inden jeg bankede på, for derefter bare at åbne døren hurtigt.

Jeg ville gætte på, at de havde frikvarter.

Pigerne sad med deres iPhones og diskuterede lidt. Jeg kunne ikke høre specielt meget af, hvad de helt præcist snakkede om, men jeg ville gætte på, at det var noget om noget tøj. Hvad der var inde og hvad der var ude.

Drengene spillede lidt bold og stod ellers håbløst og prøvede at få pigernes opmærksomhed.

Minder…

Alles blikke fór over på mig, da de så hvem jeg var.

Jeg ignorerede blot de måbende piger og rettede min ryg op. ”Er Jessica Walker til stede?” spurgte jeg seriøst.

Deres blikke gik nu fra at være på mig, til at være på Jessica, der stod inde mit i omkredsen, af pigerne. Nogen få piger hviskede, andre hvinede.

Mit blik hvilede på hende.

Hun havde en nedringet top på, en lysebrun cardigan og et par lyse, tætsiddende cowboybukser. Hendes ansigt var overmalet af makeup, så der faktisk ikke var én eneste skønhedsfejl at se på hende.

”Øh, det er mig…” sagde hun og rakte kort en hånd op, inden hun tøvende gik hen til mig, mens man nærmest bare kunne se, hvordan hjertet hoppede ud af hendes hals.

▌▌

Så, hvad synes I så om, at Liam møder Jessica? :o

Jeg har faktisk, skrevet det her kapitel i dag, fra klokken fire af til klokken seks, så var faktisk lidt presset.

Anyways, jeg skal spise nu, fortsæt god dag!

Freja xx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...