24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4082Visninger
AA

20. 16 - 17. December

"Vanessa Davies."

Hun stivnede kort, da jeg nævnte Vanessas navn.

"Hvor kender du Vanessa fra?"

Hendes stemme skælvede en smule, hvilket var et tydeligt tegn på, at hun var nervøs.

Jeg lagde armene over kors og så koldt på hende.

"Det kan være ligegyldigt, hvor jeg kender hende fra! Hvad jeg ved er, at du ikke har behandlet hende specielt godt!"

Min stemme var hård, men at hun havde behandlet et andet menneske sådan, gjorde mig virkelig sur, og det skulle hun vide.

"Jeg ved ikke, hvad du snakker om Liam? Mig og Vanessa var perle venner." Hun slog snobbet til sig hår som om, at det var mig det var forkert på den.

"Men desværre døde hun for omkring 2 år siden, hun tig sit eget liv."

Hendes stemme lød trist, men jeg var vidste, at det var falskt.

Derfor trådte jeg også et skridt nærmere på hende, så vi endte med at stå midte end 20 cm fra hinanden.

"Jeg er udemærket godt klar over, hvad Vanessa gjorde. Og jeg er også klar over de ting du gjorde ved hende."

Hendes parfume kunne nu lugtes stærkt og gav mig en trang til at brække mig ud over hende.

"Og du skal bare vide, at hvis du nogensinde behandler et andet menneske sådan igen, og oven i købet få dem til at begå selvmord, så bliver det værst for dig selv."

Jeg bakkede nogen skridt fra hende og nåede lige at se hendes chokeret ansigt, inden jeg vendte mig om for at gå.

"Hentyde du til, at jeg var skyld i Vanesaas død?"

denne gang lød hendes stemme fornærmet, derfor vendte jeg hovede om til hende.

"Nej jeg ved det!" var det eneste jeg svarede, inden jeg igen vendte rundt, og gik videre.

***

"2 mere!" jeg signalere med et hånd tegn til bartenderen, og vendte derefter opmærksomheden tilbage til pigen det sad på mit skød.

jeg havde efter at have snakket med Jessika valgt at tage på diskotek, da det måske ville fjerne tankerne om Vanessa for en stund.

Klokken var allerede blevet omkring 11, så eftersom jeg havde siddet på baren i flere timer, var jeg altså blevet godt fuld.

blondinen, der befandt sig på mit skød, begyndte at rykke på sig, hvilket gjorde, at jeg lod mit blik falde ned på hende.

Hun smilede fjoget, inden hun lod sine læber ramme mine.

Det kom egentlig ikke som en overraskelse, da det var sket flere gange i dag.

Og da jeg ligesom var godt fuld, gjorde det mig overhovedet ikke noget. Og derfor udviklede jeg også kysset, og lod mine hænder ligge sig på hendes hofter.

Tankerne om Vanessa, Sophia og alle de andre problemer det fyldte så meget, føltes igen så langt væk, hvilket nok havde noget af gøre med den store mængde alkohol, jeg havde indtaget.

blondinen, hvis navn var Lucie, lod drillende sit underliv blive presset ned over mit, hvilke fik et lavt støn til at forlade mine læber.

Hun fniste stille, hvilket fik mig til at bide mig hårdt i læben, inden jeg tog fat i hendes hånd, og derefter trukket hende mod udgangen. 
 
Hurtigt fin jeg prajet en taxa, stadig mens jeg holdt Lucie i hånden.

jeg satte mig ind, og kort efter gjorde hun det samme.

Heldigvis var det ikke lang vej fra diskoteket og hjem til mig. Og derfor tog det ikke mere end 2 min, før vi holdte foran mit hus.

Jeg betalte chaufføren og trak Lucie med ud af bilen.

Jeg smilte skævt til hende, inden jeg låste døren op og åbnede den.

Efter at ha lukket døren i, skubbede jeg desparat Lucie op af døren, hvorefter jeg ivrigt lod mine læber ramme hendes.

Mine hænder fandt hendes hofter, og hendes vejen op i mit hår.

Jeg lid mine lært plante små kys op af hendes hals, inden jeg nåede hendes øre.

"Hop!" jeg nappede hende blidt i øreflippen, hvilket fik hende til at stønne svagt, inden hun gjorde som jeg sagde.

Heg tog om hendes lår, og lod let mine læber ramme hendes endnu engang, hvorefter jeg bar hende ind i mit soveværelset.

Jeg smed hende blidt i sengen, og kravlede så ind over hende, dog støttede jeg på mine albuer, så jeg ikke ville lægge alt vægten ned over hende.

Jeg smilede frækt til hende, hvorefter jeg langsomt lynede hendes kjole ned og trak den af.

Jeg trak også selv min bluse af, inden jeg endnu engang hårdt lagde mine læber over hendes.

Eftersom jeg ikke havde været sammen med Danielle et godt stykke tid, påvirker situationen mig en del, hvilket tydeligvis kunne ses.

Jeg afbrød kysset og lod mine læber glide ned af hendes hals.

Den kukkende lyd kunne pludselig høres fra uret nede i stuen, hvilket gjorde mig opmærksom på, at klokken var 12.

12! det vil sige den 17 December!

Jeg trak mig hurtigt fra Lucie og så så undskyldene på hende.

"Undskyld!"

Jeg tog fat i min t-Shirt og fik den hurtigt på, inden jeg efterlod Lucie i værelset, og derfor satte ned mod kælderen.

Denne gang tændte jeg ikke engang lyset, men gik derfor i stedet målrette mod båndoptageren.

 

En dør smækkede oppe fra stuen, hvilket gjorde mig opmærksom på, at Lucie nu var gået.

Egentlig kunne jeg ikke være mere ligeglad, da jeg sp klokken var 12, var det som om alt alkoholen blevet slået ud af min krop, jeg føltes næsten ædru og var derfor også glad for, at jeg ikke havde haft sex med Lucie.

Jeg trak båndoptageren over til mig og tændte derefter det næste bånd.

Den knitrende lyd var tilbage, og denne gang varede det længere tid inden hendes stemme fyldte rummet.

17 december, 17 dage og 17 grunde! 

tiden går hurtig var!

Hun grinede ikke denne gang, men lød derimod ret nedtrykt.

 I går var grunden privatliv, det er det egentlig også i dag! 

Bare en anden form for privatliv.

Det skete faktisk efter min dagbog var blevet stjålet, jeg gætter på, at det var det de havde læst det.

Jeg lukkede øjnene i og koncentrerer mig om at lytte til hendes stemme.

det var en dag, jeg var på vel hjem fra skole. Hele vejen hjem havde jeg følt, at der var nogen der fulgte efter mig. 

Da jeg så var kommet hjem, havde jeg en af de her virkelig dårlig dage! 

Så jeg sad på mit værelse med et barberblad i hånden.

Jeg trak lidt op i min trøje og studerede aret, der så fint var helet på min hofte.

Jag havde siddet på sengen og lader barberbladet glide hen af min hofte. tårerne havde stået ned af kinderne på mig, da jeg pludselig kom til at se hen i vinduet. 

Et kamera var rettet mod ruden, og en drenge hue kunne ses. 

Han havde taget billedet af mig, der ydede selvskade.

Men det var ikke så meget det det gjorde mig sur, mere det, at alle eleverne på skolen fik billederne at se dagen efter.

 

▌▌

¨Hellllloooo ;)

Jeg er virkelig ked af, at kapitlet ikke lyder så flydende, men det lidt svært når ikke vi har så meget tid til at skrive det! :/

Men mig og Freja har aftalt, at efter jul begynder vi at rette i kapitlerne! Så må i jo selv om i vil læse dem igen! :)

I hvert fald så tusind tak for de mange likes og favorit lister!!! :O

- Mille!! :) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...