24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4016Visninger
AA

17. 14. December

 Den høje bas rungede i mine ører, mens det blinkede lys forvirrede mint syn.

Jeg smed min ene arm omkring Zayns skuldre, imens jeg beundrede Harry, der intenst prøvede at finde en pige, som han kunne tilbringe natten med.

Louis kom slingrende hen til mig, med en drink i hånden, inden han gav mig den.

"Værsgo.." sagde han optimistisk.

Jeg tog blot imod den, før jeg hurtigt fik bundet den. "Tak mate!" sagde jeg højt, for at overdøve det høje remix, af nogen sange der hittede.

Jeg krammede hurtigt Louis, inden jeg endte mig om mod de andre drenge, med undtagelse af Harry, selvfølgelig. "Jeg tror måske også, at jeg skal til at komme hjem nu…"

De kiggede forvirret på mig, men nikkede bare kort.

"Selvfølgelig. Så ses vi vel?" lød det fra Niall.

De andre nikkede bare et farvel til mig og vinkede kort, da jeg gik ud af døren og hurtigt fandt en taxa.


***

Jeg gentog den faste rutine og gik ned ad trapperne, men valgte i stedet at kigge godt efter citaterne på væggen, tog en dyb indånding og pillede dem ned.

Jeg tog dem ind under min armhule, før jeg gik ned ad trapperne.

Jeg fandt hurtigt kontakten, så det meste af rummet blev lyst op, inden jeg lagde citaterne på den røde sofa, der stadig stod i rummet.

Efter at have ladet mit blik glide rundt i rummet, for eventuelt at finde et kamera, der ville fortælle mig, at jeg rent faktisk var med i en prank, fandt jeg det næste bånd frem og satte det i.

Tvang, det er grunden for idag.

Lige præcis den her form for tvang, har haft virkelig stor indflydelse på mit liv.

Jeg stirrede tomt ud i luften, mens jeg lyttede til Vanessas fantatiske stemme.

Det faktisk ikke så overdrevent lang tid siden, et halvt år måske?

Whatever, klokken havde i hvert fald været omkring halv 4, og alle de andre elever var taget hjem, troede jeg.

Jeg skulle hente en bog i mit skab, og var derfor blevet til de andre var gået.

Da jeg havde hentet den, gik jeg mod udgangen, men inden jeg nåede at forlade bygningen, stod Jessika og hendes slæng foran mig.

Jeg var bange, men prøvede så vidt jeg kunne ikke at lade dem se det.

Hun sendte mig det her smil, som bare viste, at hun det hun ville ikke kunne være godt.

Hun havde sagt, at jeg skulle hjælpe hende. Og da jeg vidste jeg intet valg havde, nikkede jeg bare.

De førte an ned af skolens gange, det på det tidpunkt føltes længere end de plejede.

Jeg havde spurgt, hvad vi skulle, men hun sendte mig bare et dræberblik, der fortalte, at jeg skulle holde kæft, hvilket jeg derfor gjorde.

De førte mig ind i gymnastik salen, hvilket sikkert fik mig til at se endnu mere forvirrede ud end jeg var i forvejen.

Vores skridt havde givet genlyd i salen, da vi gik igennem den.

vi endte i redskabs rummet, hvor vi kort efter mødte Matt.

Alle mulige forskellige tanker havde gået i gennem mit hovdet, da han så bange på mig.

Jessika fortalte, at vi slukke hjælpe hende. Da vi begge bare havde endt med at nikke, trak hun en pose op.

Matt havde spurt, hvad det var, hvilket jeg egenlig også ville ha spurgt om, men han kom mig i forkøbet,

Hash var det eneste hun havde sagt.

Jeg havde bare stirret dumt på hende, mens matt kom med adskillige gisp.

Hun fortalte, at vi skulle smule de ud af skolen.

Jeg havde hurtigt svarede nej, og det skulle jeg ikke have gjort.

Hendes øjne havde slået lyn mit udbryd, hvilket hurtigt fik mig til at holde kæft.

Hun havde set på jenna, som derefter rakte en hash cigaret hen til mig. Jeg rystede hurtigt på hovdet. men da du truede med at smadre mig, var jeg tvunget til at tage et sug.

Et sug blev til flere og inden længe sad både matt og jeg og var totalt skæve.

Ærligt så husker jeg intet fra den dag, men en ting var sikkert de havde gjort noget ved mig, for jeg havde en voldsom smerte i underlivet.

Jeg var trods smerten dog alligevel taget i skole.

Matt var kommet hen til mig i ren panik.

Han havde undskyldt så mange gange, mens jeg bare havde set uforstående på ham.

Han trak mig med ud foran skolen, og da han var sikker på der ikke var nogen, trak han sin mobil op.

Han fandt en video, som lå på youtube. Videoen vidste mig og Matt, det røg, heldigvis kunne man pga mørket, ikke se vores ansigter.

Du tænker nok, hvis man ikke kan se dit ansigt, er det vel ikke så slemt.

Jeg rystede på hovede, selvom hun jo alligevel ikke ville kunne se det.

Det blev nemlig værre, en forvrænget stemme fortalte at vi skulle kysse hinanden ellers ville videoen ende hos inspektøren.

Vi havde endt med at kysse, altså matt og jeg.

 det var åbenbar ikke godt nok for Jessika, for hun havde fortalt, at hun ville se mere.

Jeg sank en klump, det mente hun ikke, de havde vel ikke.

Videoen vidste derefter Matt og jeg..

Hun sukkede tungt.

Vi havde... sex

Det skal lige siges, at jeg var jomfru, og derfor mistede min mødom til Matt.

Hvorfor havde de været sådan overfor Vanessa, jeg kunne virkelig ikke forstå det.

Hele skolen havde det videoen, og dermed også mig, det mistede min mødom.

Men det var faktisk ikke så meget det, at folk havde set det, det var mere det, at jeg mistede min mødom til Matt, og ikke til en jeg elskede.

I hvert fald, så er tvang noget af det værste, og det er også derfor, at det er den 14 grund, til jeg begår selvmord.

Nå men så er der 10 grunde tilbage!

Så glæd jeg til i morgen, eller til om 5 min, hvis i hører forud, det kan jeg jo ikke vide.

Hun grinede kort, inden hendes stemme forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...