24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
3991Visninger
AA

16. 13. December

Jeg havde brugt dagen på at bage jule kager, og de stod nu derfor i ovnen. 

Jeg så på uret og tog tid på, hvornår se skulle ud. 

Heldigvis tog det ikke mere end 8 min at bage dem, hvilket jeg kun kunne glæde mig over, da jeg havde en virkelig stor trang til småkager. 

Jeg satte mig i sofaen og tændte fjernsynet. De viste freinds, hvilket jeg derfor valgte at se. 

Jeg tjekkede hurtigt uret, som hang på væggen over kælderdøren, se skulle først ud om 6 min. 

Derfor rejste jeg mig også op, og fandt min vej ned i kælderen. 

Der var nærmest blevet rutine for mig. Tænd lommelygten, undgå at se på citaterne, find kontakten og hør båndet. 

På en måde glædede jeg mig til at høre båndet, måske fordi jeg hver dag håbede, at hun ville bryde ud i grin og fortælle, at det hele var en joke. Og at det bare var en eller anden syg 66 årig psykopat, det havde forandret sin stemme ved hjælp af computer. 

Men selvfølgelig skete det aldrig.. 

Jeg skubbede tanken væk og tændte for båndoptageren, som kort efter afpillet nummer 13 af Vanessas 'dagbog' 

Den 13 december også kendt som Lucia dag.

Båndet lød ikke som det plejede, der var mere larm i baggrunden. Som om hun var ude i offentligheden.

De fleste mennesker forbinder ofte dagen med lys, men for mig er det det helt modsatte.

Den 13 December er nemlig min mors dødsdag,  og derfor har jeg også valgt at optage båndet her, på kirkegården ved min mors gravsted. 

Det forklarede lyden af blæst!

Min største drøm er at kunne ligge ved siden af hende, når livet nu engang er omme, hvilket vil sige om 11 dage!

Endnu engang lød hendes latter, og selvom det jo ikke var sjovt, fik den mig til at smile. 

Jeg er altid blevet tvunget til at være Lucia brud, selvom jeg hader det! Jeg mener ikke min stemme er lys nok til at synge højere end de andres. 

Men jeg var ligesom lidt tvunget? 

Det undre mig også lidt, lucia var da lyshåret ikke? 

Whatever i hvert fald hader jeg at være lucia brud, men det har jeg ikke altid gjort. Da jeg var mindre elskede jeg det, men en bestemt oplevelse ødelagde det hele. 

Kvalmen steg allerede inden hun havde fortalt om den, hvad var der nu sket med hende? 

Det var i 8 klasse, vi skulle gå Lucia optog for vores forældre og de små børn på skolen. 

Jeg var som sagt Lucia brud og gik derfor forrest. 

Det var sat fire lys i kransen, jeg bar på hovedet, og jeg havde et lys i hånden. 

Jeg startede sangen, og de andre sang med lidt lavere stemmer i baggrunden. 

uheldigvis gik de 2 piger fra min klasse, som virkelig ikke kunne lide mig, lige bag mig. 

Hende her den ene, som hedder Alexandra, har langt lyst hår og en yderst snobbet attitude. 

Hun var ikke specielt glad for, at jeg endnu engang var blevet valgt som Lucia brud, og det var også grunden til at hun handlede som hun gjorde.


Jeg bed mig hårdt i læben, da jeg allerede havde i tankene, hvad hun ville gøre. Bare jeg nu tog fejl.

Vi var halvvejs i sangen og det kørte egentligt rimelig godt. Det skal så siges, at jeg havde en hvis kjole som slæbte lidt han af gulvet, når jeg gik.

Hende her Alexandre fik så på en eller anden måde trådt diskret på kjolen, så det jo, som i jo sikkert har regnet ud, endte med, at jeg faldt. 

Jeg faldt forover og landede oven på det lys, jeg havde i hånden, det heldigvis bare slukkede. 

Så heldig var jeg dog ikke med kransen. 

lysene, som havde siddet i kransen fik sat ild til mit hår

Folk omkring mig kom med flere overraskede gisp, og der var selvfølgelig også nogen der hjalp mig med at slukke ilden, ved at hælde vand i hovedet på mig.

Der var heldigvis ikke sket nogen form for forbrænding, da ilden kun havde været i mit hår. Men jeg var alligevel nødt til at klippe mit hår kort, hvilket jeg ikke var meget for.

For at sige det kort er grunden i dag Alexandra og hendes handlinger! 

Nå men fortsæt god Lucia dag!

Jeg slukkede hurtigt båndet, da jeg hørte en høj lyd. da det gik op for mig at det var brandalarmen, kom jeg hurtigt op og stå, og løb hen til døren.

"Fuck kagerne!" råbte jeg, selvom der ikke var andre end mig til stede i huset. 

Jeg sprang op af trapperne og løb gennem stuen og ud i køkkenet. 

Hele køkkenet var fyldt med en sort røg sky, og gjorde det umuligt for mig at komme ind til ovnen. 

Jeg bandede højt af mig selv og løb hen til stue vinduet for at åbne det. 

Røgen havde nu også samlet sig i stuen, men man kunne stadig ikke bevægede sig ud i køkkenet. 

Der var for meget røg og man kunne næsten intet se. 

Jeg trak dog alligevel mon trøje op foran hovede, inden jeg bevægede mig gennem køkkenet. 

Trods røgen, de gjorde mig blind, fik jeg åbnet vinduet og slukke ovnen.

Alarmen lød stadig højt i hele huset, og røgen var ikke ligefrem hurtigt om at forlade køkkenet.

jeg bevægede mig ind i stuen igen, lige i det det bankede på døren. 

Jeg sukkede højt, da det ikke lige var det mest korrekte tidspunk. 

Jeg åbnede alligevel døren, og blev mødt af en høj mand, som så overrasket på mig. 

"Har du brug for hjælp? Der kommer ret meget røg fra huset? Brænder det?" 

Jeg ryster svagt på hovedet og sendte ham er skævt smil. "Jeg faldt i søvn på sofaen, mens jeg havde kager i ovnen, men bare rolig der er ikke brand, og røgen er snart væk." 

Han nikkede, inden han vendte sig om for at gå hjem, gættede jeg på. 

Som Vanessa sagde forbandt de fleste mennesker Lucia dag med lys, men både Vanessa og jeg forbinder nu dagen med brænd og ulykke. 

Jeg sukkede højlydt, ville denne december nogensinde kunne blive en bare okay jul? Jeg følte virkelig at alt gik galt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...