24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4004Visninger
AA

15. 12. December

Jeg slog øjnene op og kiggede mig omkring, før jeg gik hen til det største vindue og trak gardinerne fra.

Jeg kløede mig træt i øjnene, strakte mig og gabte, inden jeg fik slæbt mig hen til mit tøjskab.

Mit humør var virkelig langt nede lige nu. Jeg følte mig virkelig smadret efter i nat og havde mest af alt, bare brug for at glemme hele episoden.

Det var derfor heller ikke for sjov, at jeg tog en langærmede grå trøje på samt lange joggingbukser.

Jeg magtede ikke at sætte mit hår, da jeg mest af alt bare havde lyst til kun at blive hjemme i dag. Det var også derfor, jeg bare gik direkte videre uden at give spejlet et eneste blik, da jeg bare tydeligt kunne fornemme de mørke rander og det sygeste hulter til bulter hår, og det var ikke det syn jeg plejede at vågne op til.

Jeg kunne godt lide at gøre noget pænt ud af mit udseende, bare ikke overdrevent. Men bare gerne lidt, så jeg så respektabelt ud og kunne leve op til titlen som; Det hotteste medlem i One Direction. Jeg fattede stadig ikke hvorfor lige præcis jeg havde fået den titel. Harry passede meget bedre ind, selvom jeg ikke ville klage over noget.

Jeg skulle jo bare prise mig lykkelig for at medierne synes, at jeg var det lækreste medlem.

Mit blik gled ned ad køleskabet, mens jeg var på vej derhen. Hurtigt fik jeg smækket lågen op og taget noget yoghurt ud, for derefter at gå over til skabet, hvor müslien stod.

Jeg fik sat mig ned på en stol og hældt müslien oven på yoghurten, i min skål.

Hurtigt, fik jeg spist det hele og fik sat skålen til opvask igen.

Jeg havde besluttet mig for at rydde lidt op nede i kælderen i dag, selvom jeg stadig ville have svært ved at fjerne de ting, som Vanessa sidst havde rørt ved.

Et tungt suk forlod bare min mund, før jeg hurtigt slingrede ned ad trapperne og ind i kælderen. Jeg fik straks hen til en bogreol, hvor en masse bøger var ved at falde ud. Jeg satte hver en enkel bog ind på hylden igen og rettede bagefter min ryg op.

Mine øjne landede på den velkendte flyttekasse, der stod ved siden af.

Måske skulle jeg bare høre Vanessas grin for Idag og på den måde bare.. få det overstået, hvis man kan sige det sådan? Jeg mener, de fik mig i utrolig dårligt humør, men jeg kunne alligevel ikke stoppe med at høre dem. Jeg vidste ikke hvorfor, men af en eller anden grund betød de noget for mig.

Jeg lod bare et tungt suk forlade mine læber, før jeg satte mig på hug og fandt det næste kassettebånd frem, som jeg hurtigt fil sat ind.

Godmorgen og velkommen til den 12. December. Halvvejs. 12 dage tilbage af mit liv. 12 dage tilbage i helvede. 12 dage tilbage, til jeg endelig er væk. 12 dage.

Jeg kunne nærmest høre, hvordan hun smilede, da hun sagde det, hvilket bare fik en endnu større klump i min hals frem.

Tænk, at jeg allerede var halvvejs i Vanessas liv. At der var dobbelt så mange grunde tilbage.

Jeg afspillede igen båndet og sukkede.

Men du skal vel have grunden i dag.

De seneste to dage, har jeg fortalt om Twitter episoden, og du skal endelig ikke tro, at jeg er stolt af det hele.

Faktisk, har der virkelig været pjækning på højt niveau. Du skal endelig ikke tro, at jeg plejer at pjække, selvom jeg virkelig ikke burde gå i skole.

Jeg har bare aldrig rigtigt kunne forstå folk der pjækker. De ville jo inderst inde sikkert ikke arbejde som skraldemand eller kontanthjælpsmodtager, men jeg kunne egentlig være pisse ligeglad ned min fremtid.

Jeg får jo alligevel ikke en, så hvad er pointen i det hele så?

Lige for tiden er det hele bare alt for svært og alt jeg ønsker er at blive nede i denne her kælder og spille på mit klaver, eller snakke med mig selv i de her kassettebånd.

Tro det eller ej, jeg synes faktisk det er ret hyggeligt, men samtidig er helvede, hvis du forstår.

Jeg forsorg udmærket hvordan Vanessa havde det. Det var nemlig akkurat også sådan, jeg havde det!

Men her for omkring en uge siden, er min fars kæreste begyndt at komme her mere og mere. Hun er ikke flyttet ind endnu, da hun først skal have solgt sin gamle lejlighed og så videre.

Spørger du mig, er hun vare ude på at kæbe en masse ting for min fars penge, for altså, vi er ikke fattige.

Vi fik et par hundredetusind i erstatning, da min mor døde, og min far arbejder også som forretningsmand. Det kan du vel også se, hvis du sidder i det her hus. Uanset om du blot er en gæst der er på besøg, eller en der bor her, ved du vel også, at huset ikke var helt billigt. Eller det kan du vel regne ud.

Jeg kiggede mig omkring. Hun havde ret, huset var ikke helt billigt.

Jeg tror bare, jeg stopper min endeløse snak og kommer videre, til min grund for i dag.

Lige for tiden arbejder min far fra klokken 06.00 om morgenen til sent om aftenen, hvilket vil sige, at det kun er min fars kæreste, der er hjemme.

Her i morges, spurgte jeg hende, om jeg ikke måtte blive hjemme fra skole i dag, hvor hun bare hastigt svarede nej og sendte først mig et skarpt blik, derefter hoveddøren.

Jeg brød pludselig sammen i tårer og vidste ikke hvad jeg selv havde gang i, da jeg fortalte hende om Twitter episoden, og om hvordan jeg blev kaldt en prostituerede.

Men hvorfor spildte jeg overhovedet min tid på hende?

Hun begyndte bare at skælde mig ud og sagde, at hun ikke havde tid til sådan noget, før hun trak mig ud af døren og hurtigt fik smidt mig af, ved fortovet.

Lige siden den episode, har hun altid givet mig et hånligt blik, der var fyldt af væmmelse.

Jeg slukkede for båndet og satte det igen ned i kassen, da den ubehagelige krattende lyd, kom igen.

Jeg rejste mig atter op og tørrede mine joggingbukser af, med mine hænder, inden min ene hånd langsomt gik op af mit lår, op til min hofte og langsomt gled hen over såret.

Skuffelsen kom frem i mig samt kvalmen og ubehagligheden. Jeg var virkelig skuffet over mig selv, selvom det faktisk hjalp.

En hel del, endda.

▌▌

Hej!

Først og fremmest vil jeg lige sige tuuuuuuuusind tak, for alle jeres søde kommentarer! De får os virkelig lyst til at skrive videre! Dernæst, at der er tolv dage tilbage, før det er jul! Er det ikke sindssygt? Under to uger!

Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig helt vildt! Elsker bare julen virkelig højt! Den bedste helligdag på året, yeah!

Nå, jeg elsker jer, for jeres like, favorisering og kommentarer! Den varmer virkelig ens hjerte! :)

xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...