24 Reasons - One Direction

Nobody really wants to die, er nok verdens største løgn. For hvad nu hvis, der rent faktisk var én person, der så inderligt ønskede at dø? En person, der mildest talt havde et lorte liv, 24 timer i døgnet? Det ville lyde unaturligt i dine ører, men så snart du ville have hørt om Vanessas historie, ville du straks have en helt anden holdning. Det var også derfor, at døden var den eneste ting, der kunne lette hendes liv. Men inden Vanessa døde, sørgede hun for én ting; at dele hendes liv med en båndoptager, som en julekalender. En julekalder, der havde 24 grunde til, at hun valgte at forlade hendes liv. Men hvem blev denne person, der fik Vanessas forunderlige liv at vide? Ja, ingen mindre end selveste Liam Payne.

57Likes
89Kommentarer
4094Visninger
AA

4. 1. December

Jeg glippede kort med øjnene, inden jeg slog dem op. December solen stod ind af de dukkede ruder, og var nok også grunden til jeg var vågnet. 

Jeg rejste mig op og lod kort mine øjne glide rundt i rummet. Det manglede stadig nogen ting der skulle stilles rigtigt, så jeg havde egentlig aftalt med mig selv, at det var det jeg skulle bruge dagen på. 

Jeg gabte kort og greb min telefon. Klokken var ikke mere end halv ti hvilket var forholdsvist tidligt, eftersom jeg først var faldet sent i søvn. 

Jeg bevægede mig ud i køkkenet og satte kedlen over med noget vand. I mens jeg ventede på at teen skulle blive færdig, satte jeg mig igen ind i sofaen.

Jeg tændte for tv'et, som jeg heldigvis havde fået sat til og zappede så lidt rundt på kanalerne.

Mine øjne gled hen på døren, der førte ned til kælderen. Tankerne om Vanessa kom tilbage og fik mig at tvivle på, om jeg skulle gå der ned igen. 

Inden jeg fik tænkt det ordenligt igennem, var jeg allerede på vej derned. Jeg vidste ikke om det var en god idé, at høre de bånd, men på den anden side; hvis pigen var død, hvad kunne det så skade? 

Jeg åbnede døren ned til kælderen og trak endnu engang min sorte iPhone op af lommen, for at tænde lygten. Med tunge skridt bevægede jeg mig ned af trapperne og hen til kontakten, for derefter at tænde den så rummet blev lyst op.

Mit blik gled rundt i rummet, til det landede på båndene. Jeg tog en dyb indånding og lod så mit blik glide hen på klaveret.

Det undrede mig, at tingene ikke var blevet fjernet her nede fra. Jeg mener, pigen boede vel ikke alene? Så nogen måtte da have vidst, at rummet var her? Måske ikke? Men i så fald, måtte hun have gemt det godt.

En klik lyd kunne svagt høres oppe fra køkkenet, hvilket gjorde mig klar over, at teen var færdig. 

Jeg valgte at droppe teen og gik i stedet beslutsomt hen til båndoptageren. 

Jeg satte det andet bånd på og tøvede lidt, inden jeg trykkede play.

Jeg er for tyk. Hvor mange gange har en pige ikke sagt den sætning i sit liv? 

Jeg vil indrømme, at den sætning har forladt min mund adskillige gange, i de 17 år, jeg har levet.

Jeg har tit fået af vide at jeg vejer lidt for meget, og det er måske også grunden til at jeg i dag gør alt for at prøve at tabe mig. 

Nogen vil nok mene, at jeg har anoreksi. Hvem ved, måske har jeg også det. Det er jeg okay med at indrømme nu, men hvis du hade spurgt mig for to måneder siden, havde jeg troede du sagde det for at være ironisk. 

Tænkt at små ord som, "Fede ko," kan påvirke en så meget, at man ligefrem vælger at sulte sig selv. Lyder det dumt, hvis jeg siger at jeg virkelig håber det er jer som har kaldt mig det som nu lytter? 

Ord sætter sig dybt ind i én. Ordene sårede mig faktisk mere, end det i gjorde. Det var engang hvor hende her pigen på skolen, var blevet sur over jeg havde samme top på som hende. Hun mente ikke, at jeg kunne bære den, da jeg var enormt fed. Det endte så med at hun fik revet min top itu og blottet min overkrop for hele skolen.

Jeg havde selv sådan nogen piger. Jeg vidste, at mange af vores fans gik igennem det samme som hende her pigen, den såkaldte Vanessa, og jeg synes på en eller anden måde, at det var respektløst.

Når man bliver tyndere og tyndere, stiger det en til hovedet, og man vil gøre alt for at være så tynd så muligt. Og netop derfor har mine forældre opdaget det, og jeg har derfor været tvunget til forskellige læger og fået konstateret bulimi. Men som om, jeg tager mig af det? 

Igen; jeg vil bare have deres ord til at forsvinde. Ergo, så skal fedtet på min krop væk. 

Jeg ved, at jeg nu er undervægtig og fedtet er væk, men ordene sidder stadig i hoved og får mig til at fortsætte. 

Man vænner sig hurtigt til smagen af bræk og ryste turene som kort efter melder sig. Men vænner sig også til gang på gang at lyve for sine forældre og fortælle hvor meget man vil kæmpe for at lade være. Men er det virkelig det værd at leve sådan? Hvis I spørger mig, så nej. Og det jo så også en af grundene til, at jeg nu tager væk.

Jeg er faktisk ikke bange for at dø, nærmere nysgerrig. Du ved, hvad sker der efter døden? Kommer jeg i himlen? Helvede? Eller måske står jeg lige bag dig, lige nu som en ånd? Okay, jeg sagde faktisk tideligere, at jeg ikke var et genfærd, men hvem ved?

Jeg frøs kort og lod mit blik glide rundt i rummet. Tænk, hvis hun sad og gloede på mig lige nu? Det var egentlig ret spændende og tænke på, hvad det ville ske efter døden. Misforstå mig nu ikke, jeg kunne sagtens vente. 

For resten, glædelig første december og velkommen til miraklernes tid. Er det ikke det man siger? At julen er miraklernes tid? Hvor ironisk, at jeg så har planlagt selvmord selveste juleaften. Sikke et mirakel.

Hendes latter fyldte mine øre og fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Hvis jeg dog bare havde kendt hende.

Misforstå mig ikke, jeg elsker julen. Faktisk, har jeg lavet en adventskrans i dag, og den er bare blevet super flot.. sådan da. 

Tænk at jeg bruger en af de sidste dage i mit liv på en fucking adventskrans.  

Nu når vi snakker om de sidste dage i mit liv, skal jeg da også lige bruge nogen af dem på skolen, yay!

Hun sukkede kort. Jeg havde virkelig ondt af hende. Tænk, at ingen havde gennemskuet hende? At hun ikke havde fået hjælp, for hun var tydeligvis syg. 

I hvert fald er det den første grund til, at jeg vælger at tage chancen og se om der er et bedre sted efter døden. Tanken om ikke at være god nok.

 

 ▌▌

Heeei! <3

Glædelig jul!!! Hehe, hvor har jeg dog glædet mig til at komme i gang med at publicere denne movella! :D

Jeg håber virkelig ikke, at vi kommer bagud med kapitlerne, men da vi allerede har et par stykker liggende,  tror jeg det ikke.

Nå lad os da vide hvad i synes? ;)

- Mille :) xx

Guud ja det 1 advent, til jer som får advents gaver, hvad har i fået? Jeg har selv fået en mega god parfume! <3<3<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...