Klara

Historie til konkurrencen om vold i hjemmet.

Uddrag af en piges liv. Klara lever sammen med sin mor, der ikke laver andet end at se tv, lave aftensmad og drikke vin og faren, der fortvivlet og magtesløs prøver at holde sammen på familien, men med forkerte metoder.

1Likes
0Kommentarer
356Visninger
AA

2. Kapitel 2

Klara var blevet kørt til fødselsdag hos en dreng fra klassen om søndagen. Hendes mor havde hundrede gange spurgt Klara, om hun havde husket gaven, og hun havde svaret ja hver eneste gang, selvom den lå hjemme på hendes værelse. Hendes far var kørt til Fyn for at hjælpe Klaras storebror Kristian med at køre nogen møbler på lossepladsen og hente et skab. Lige fra moren havde sat Klara af ved fødselsdagen og kørt sin vej, havde Klara været urolig.

”Jeg har altså glemt Malthes gave derhjemme,” sagde Klara endnu engang til Malthes mor. ”Min mor vil nok godt komme med den,” forsatte hun.

”Det gør skam ikke noget,” lød svaret, men Klara fik alligevel til sidst en telefon i hånden.

”Kan du huske nummeret?” Det kunne hun. Med rystende fingre trykkede hun nummeret og ringede op. Hun holdt vejret. Det første dyt lød, så det andet og det tredje. ”Læg en besked efter bib-tonen,” sagde en damestemme i telefonen, og Klara lagde på. Malthes mor skulle til at tage telefonen, men Klara ringede hurtigt op igen. Der var ingen, der tog den.

”Klara, det gør ikke noget. Hvis du virkelig gerne vil give Malthe gaven, kan du gøre det i skolen i morgen. Det bliver han sikkert også rigtig glad for,” beroligede den lyshårede dame og tog telefonen, selvom Klara mest af alt havde lyst til at ringe op, indtil moren ville tage den.

 

Der blevet danset stopdans og der havde været skattejagt, men Klara havde ondt i maven og sad inde ved det pyntede fødselsdagsbord, hvor et par mødre sad og drak kaffe og sendte Klara et opmuntrende smil engang i mellem.

”Vil du have noget at spise?” spurgte Malthes mor. ”Nogen gange hjælper det at få lidt mad i maven.” Klara rystede på hovedet og kiggede op på uret. Klokken var tyve minutter i fem, og kort efter begyndte de første forældre at komme for at hente deres børn.

”Din mor kommer nok inden længe.” Endnu engang var det Malthes søde mor, der snakkede til Klara, der sad musestille i stuen, mens hendes klassekammerater fór omkring, og deres forældre prøvede at få dem i overtøjet.

”Må jeg ringe til min mor igen?” spurgte Klara med en pivende stemme. Hun ringede op tre gange, men der var stadig ingen, der svarede. Malthes mor kom med en fødselsdagsbolle med syltetøj på og satte den foran Klara.

”Spis lidt, jeg tror altså, at det vil hjælpe. Du kan også få en kop kakao, hvis du vil det.”

De sidste to drenge blev hentet kvart over fem af deres fædre, der begge undskyldte mange gange for forsinkelsen, men alligevel lige blev hængende for at drikke en hurtig kop kaffe, inden de forsvandt ud i kulden og ind i deres biler. Malthes mor var vist også begyndt at syntes, at det var underligt, at de ikke kunne få fat i Klaras mor.

 

”Det må I virkelig undskylde! Lenas mor blev kørt på hospitalet, og jeg var på Fyn, så det tog lige lidt tid at nå frem,” lød en stemme ude i køkkenet. Klara sad sammen med Malthe og så tv inde i stuen, men hun sprang op, da hun genkendte farens stemme. Hendes øjne blev varme, og det prikkede bag øjenlågene, da hun løb ud i køkkenet og slog armene om sin far.

”Hej skat, har du hygget dig?” spurgte han. Stemmen var venlig, men også anspændt, for faren vidste også godt, hvorfor Klaras mor ikke var dukket op. Klara nikkede med hovedet gemt ind mod hans skjorte.

”Tak for, at hun måtte være her lidt længere. Lena burde have ringet,” sagde faren til Malthes mor, der sagde, at det var helt i orden, og at Klara og Malthe havde hygget sig. Det var løgn, syntes Klara.

Med sin hånd i farens store hånd gik de ud til bilen. Faren smækkede med bildøren, da han satte sig ind, og han kørte hurtigt ud af indkørslen, inden Klara overhovedet havde fået sele på.

”Forbandede..” farens skældsord forsatte inde i hans hoved, og Klara knugede fingrene om kanten af sin nederdel. Faren kørte stærkt, og de var hurtigt hjemme. Klara nåede slet ikke at forberede sig.

Faren lod hoveddøren stå åben for Klara, da han styrtede indenfor, og hun fulgte langsomt efter.

”Du er den mest egoistiske møgkælling, jeg nogensinde har mødt!” hørte hun faren råbe inde fra stuen af, og moren hylede forskrækket op. Der blev sagt mange grimme ting, før Klara endelig nåede åbningen til stuen, hvor moren forskrækket sad klemt op i sofaens ene hjørne med benene under sig, og faren stod på den anden side af sofabordet.

”Undskyld,” hulkede Klaras mor. Faren skubbede i en voldsom bevægelse sofabordet til siden og tog fat i morens arm, så han kunne hive hende op at stå.  Vinflasken på bordet væltede. Klara tænkte, at det var heldigt, at den var tom, mens hun så på fra døråbningen.

”Du har en datter, Lena! EN DATTER. Betyder det noget for dig? Betyder det noget som helst for dig?” råbte faren og ruskede i morens arm, men moren græd bare endnu mere.

”Kan det virkelig passe, at jeg alene skal være der for Kristian og Klara? Du må tage dig sammen!” De sidste ord blev sagt, så det endda også rislede ned ad Klaras ryg.

”Undskyld, jeg glemte.. jeg glemte tiden,” hulkede moren. Det gjorde blot faren endnu vrede.

”Har vin virkelig mere betydning for dig, end din familie?” råbte faren, og Klara lagde mærke til, at han lignede en, der var ved at græde. ”Hvad har jeg gjort forkert? Fortæl mig, hvad jeg har gjort forkert!” Klaras mor rystede på hovedet, mens hun halvt hulkede og halvt hostede. Da hun endelig holdt hovedet stille igen, ramte farens store hånd hendes kind, og der lod et smæld. Klara fór sammen af forskrækkelse. Faren slap grebet om morens arm, og hun faldt ned i sofaen, hvor hun gemte ansigtet i hænderne. Tårerne begyndte at trille ned ad Klaras kinder. Faren kiggede over på hende.

”Klara, sæt dig ud i bilen, jeg kommer om lidt.” Klara nikkede snøftende og vendte rundt på hælene.

Sneen knirkede under hendes fødder, da hun gik tilbage til bilen og satte sig ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...