Klara

Historie til konkurrencen om vold i hjemmet.

Uddrag af en piges liv. Klara lever sammen med sin mor, der ikke laver andet end at se tv, lave aftensmad og drikke vin og faren, der fortvivlet og magtesløs prøver at holde sammen på familien, men med forkerte metoder.

1Likes
0Kommentarer
341Visninger
AA

1. Kapitel 1

Sneen knirkede under de løbende fødder. Mens Klara løb gennem haven, talte hun ned til juleaften.

”Sytten, atten, nitten dage,” talte hun forpustet og stoppede så. Hun bankede på terrassedøren med blikket fæstnet på moren, der lå i sofaen inde i stuen bag døren. Forbavset satte moren sig op, men satte så et glas fra sig og rejste sig. Der lød et klik, da terrassedøren blev låst op og derefter åbnet. Klara skyndte sig indenfor.

”Klara, du skal bruge hoveddøren. Gulvet bliver helt vådt, du slæber jo sne med ind,” klagede moren, og de kiggede begge ned på sneen omkring Klaras støvler, som hun var ved at sparke af.

”Far kommer hjem om en time, så dit tøj skal ikke ligge herinde og flyde,” sluttede hun af, inden hun vendte tilbage til sofaen.

 

Klokken var halv seks, og Klara sad ved siden af sin mor, der snøftede forkølet var femte minut, hvorefter hun prøvede at skylle forkølelsen ned med en tår fra et af deres fine glas, som de ellers kun brugte, når der var gæster.

”Du bliver altid forkølet,” konstaterede Klara uden at fjerne blikket fra tv’et. De sad og så et program, hvor man lærte at lave julekager. Klara syntes, at det var dødkedeligt, men hendes mor ville gerne se det. Også selvom hun aldrig lavede julekager, men altid kun snakkede om, at hun ville gøre det.

”Det er mit immunforsvar, skat. Alle kan jo ikke være lige så sunde og friske som dig,” svarede moren og strøg hende over håret.

”Hvorfor drikker du så ikke te i stedet for?” spurgte Klara og kiggede på sin mor, der sad og smilte lidt usikkert til hende. Der var stille i et par sekunder.

”Jeg drikker gløgg,” svarede hun endelig. ”Det er noget, man drikker i juletiden. Der er rosiner og nødder i, det smager dejligt og varmer min hals.”

En bil kørte op i deres indkørsel, og moren slog sit uldtæppe til siden og sprang op. Klara fulgte hende tvært med blikket, indtil hun var forsvundet ud i køkkenet, hvor der blev tændt for vandhanen og smækket med et par skabslåger. Derefter rejste hun sig sløvt og trommede på vægge og skabe på sin vej, indtil hun stod i gangen, hvor faren sekunder efter kom ind.

”Det er jo hundekoldt udenfor,” sagde faren, som hvis det overraskede ham. Han hængte jakken på de overfyldte knager og var i to sekunder klar på at gribe den, hvis den ikke blev hængende. Det gjorde den, og triumfen gav ham et tilfredst smil på læberne, idet han gav Klara et hurtigt kram.

”Har du haft en god dag, Klara?” spurgte han regnende med, at hun ville følge ham ud i køkkenet. Det gjorde hun med dansende skridt og et stort smil på læberne.

”Jeg har bygget en snemand ude i haven, og den ligner dig på en prik,” fortalte hun, mens hun kiggede spændt på ham. Han kastede et kort blik ud af vinduet, inden han gav moren et kys på kinden.

”Den har lånt mit halstørklæde, kan jeg se.”

 

”Vi behøver ikke vin til maden i dag,” lød det skarpt fra Klaras far, da moren skulle til at sætte en flaske på bordet. Klara sænkede hænderne og kiggede op, så det klirrede, da kniven i hendes ene hånd stødte mod tallerknen.

”Nej, det er også rigtigt,” medgavn moren, men det eneste Klara lagde mærke til, var morens sitrende hænder.

”Mor er blevet forkølet igen,” fortalte Klara sin far med hævede øjenbryn, inden hun gav sig til at skære i kødet på sin tallerknen. ”Jeg sagde til hende, at hun skulle drikke noget te, for det hjælper altså nogen gange. Men hun ville kun drikke gløgg,” forsatte hun og proppede kødet i munden. Mens hun langsomt tyggede kødet, kiggede hun på sin far.

”Gløgg?” spurgte faren og kiggede fra Klara og op på moren, der lignede et skræmt rådyr. Hun kæmpede for at få ordene over læberne, men det lykkedes til sidst, og Klara tog en bid af en kartoffelbåd.

”Jeg drak et glas gløgg tidligere i dag, ja. Det er der vel ikke noget galt i,” sagde moren med blikket rettet mod et punkt på bordet, som Klara hurtigt studerede, inden hun sagde tak for mad og gik ud i køkkenet med sin tallerken. Hun kunne høre faren hæve sin stemme inde i stuen, mens hun satte tallerkenen i vasken og tændte for vandet. Hendes mor var ikke særlig god til noget, men Klara forstod ikke, hvorfor  hun ikke bare lærte noget af faren. Han var god til en helt masse, og han havde da både lært Klara at cykle, læse, skrive og at spille sænke slagskibe. Faktisk havde han lært hende næsten alt, hvad hun kunne, og hun havde endda kun haft syv år til at lære alt det, og moren, der havde haft tyve år, havde ikke lært noget som helst. Hun kunne kun se kedelig tv og drikke vin hele dagen. Hun lod vandet løbe og gik ind på sit værelse. Det var et fint værelse, syntes hun selv, men alligevel kedede hun sig altid, når hun var der. Hun satte sig på sengen og tog bogen, der lå ved siden af hende, mens hun lod som om, at de høje stemmer fra stuen af ikke generede hende. Vandet løb stadig ude i køkkenet, og pludselig tav forældrene inde i spisestuen. Der blev slukket for vandet og så stak Klaras far hovedet ind af døren.

”Klara, hvor mange gange skal jeg sige til dig, at du skal slukke for vandet? Du er for helvede ikke en baby længere.” Ordene blev spyttet hidsigt mod hende, og hun kiggede med store øjne op på faren, der fik et undskyldende udtryk i ansigtet.

”Hvad læser du?” spurgte han og trådte ind på værelset. Moren snøftede inde i stuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...