My Somerhalder (På Pause)

Alice og Ian er uadskillelige, de har været bedste venner siden de kunne gå, og denne sommer udvikler tingene sig. Måske bare ikke helt den retning som Alice havde håbet på. Pludselig sætter Ian sig for at forfølge sin drøm, en drøm Alice ikke ser ud til at være en del af.

"I knewn, you before you became you" - Alice

22Likes
23Kommentarer
1086Visninger
AA

2. Lions!

Bib-Bib-Bib! Jeg farede sammen med et sæt. Lyden af mit vækkeur skræmte mig, ud af søvnen. Søvndukken kantede jeg mig op på albuerne og trykkede den lille knap på toppen ned, så den blev stille igen.

Som alle andre morgen overvejede jeg at blive i sengen bare ti minutter mere og som alle andre morgener, vedtog jeg med mig selv, det var en dårlig ide.

Jeg rullede om på ryggen og satte mig stift op. Det klare sommerlys, prøvede at kæmpe sig igennem mine gardiner, hvilket fik mit værelse til at hvile i tydmørke.

Jeg kastede dynen til siden og sprang nærmest ud af sengen. Jeg trådte de to skride der fra sengen til vinduet og flået gardinerne fra hinanden, så lyset strømmede ind over mig. Lyset blændede mig og det tog et øjeblik før jeg kunne se noget.

Det var, det fedeste sommervejer udenfor, hvilket taget i betragtning af, at vi var i starten af Juni, ikke var så mærkeligt. Fra mit vindue kunne man se ud over vores baghave, og videre ud over en række hustage i Covington.

 

Covington var en gamle sydstatsby, som havde alt hvad en lille by, i Louisiana skulle havde. Voodooshops, sump områder og mærkeligt gamle koner som legede heks.

Jeg elskede at stå her om morgen, og se ud overbyen mens den vågende.

Jeg træk mine hænder gennem mit uglede, krøllede hår og trådet videre, væk fra vinduet.

Jeg gik over til skabet som stod placeret bag døren, og tog min ynglings shorts ud. Til mine short valgt jeg en Ian hvid T-shirt, mine udtrådte kondisko og den High School jakke, som jeg havde hugget fra min bedste ven.

Jakke var mørkeblå, med en gul strippe; ned over ærmerne, på kanten af kraven og nede ved hoften. Det var skolens farver. På rygge var der et stort løvehoved, hvor der under stod LIONS med store gule bokstaver.

Jeg iførte mig mit tøj, fulgte moden ved at putte min trøje ned i bukserne, selvom jeg ikke helt forstod det.

Jeg træk Ians jakke på, den var alt for at stor til mig.

Jeg var ingen størrelse zero, men jakken hang både på mine skuldre og gik alt for langt ned over mine shorts.

Men jeg elskede at gå rundt i den trøje, mest fordi det var Ians.

Ian var min bedste ven og havde altid været det. Vores mødre havde været tætte veninder siden deres High School tid og da de var blevet gravide nogenlunde samtidige, så var Ian og jeg blevet ført sammen siden dag ét. Jeg kunne ikke helt lade være med at smile når jeg tænke på ham.

 

”Alice! Morgenmad!” Min mors stemme træk mig ud af mit tankespind. Jeg skulle se at blive færdig. Mills ville være her inde længe, for at samle mig op og jeg lignede stadig en, der kun lige var stået op.

Jeg hoppede hen til spejlet som sad på bagsiden af døren. Kørte en børste gennem mine karamelfarvede køller.

Derefter samlede jeg min skoletaske op fra gulvet. Det var ufattelig let, fordi det var året sidste ”rigtige” skoledag, og vi allerede havde afleverede bøger i de fleste fag.

Jeg gik over til døren. Jeg lod blikket glid over mit værelse en enkelt gang. Den store brede seng, stod mod væggen, midt i rummet. Det mørke træskrivebord stod i gavlen og flød med mange halvfærdige tegninger. Det høje skab, var som sagt, klemte ind bag døren. Væggene var hvide, men over pyntet med plakater, billeder og tegninger.

Jeg smilede kort, lukkede så døren og gik ned af tappen til stueetagen.

 

Jeg smuttede fra trappen, højre om, over gangen og ind gennem åbningen til køkkenet. På vejen, smed jeg tasken i gangen, så den var klar når jeg skulle af sted. Vores køkken var gammelt og var som resten af huset bygget i ægte sydstatsstil. Rummet havde to vinduer, som fik det til at virke stort og åbent. Alt inventar var enten hvid, lysegult eller lyseblå.

Min mor stod ved køkkenbordet og var ved at ordne madpakker. Hvilket mere præcist betyd, hun lagde penge frem, så vi kunne købe noget i kantinen. Min mor var en håbløs kok og hun vidste det godt, så det var ikke meget hjemmelavet mad vi fik når min far ikke var hjemme.

Vedmindre jeg altså lavede det, og det skete ikke ret tit.

Min far arbejdede i det amerikanske forsvar og var ikke meget hjemme. Jeg beklager mig ikke, man vender sig til det med tiden.

 

”Godmorgen Alice,” Hilste min mor kærligt og kyssede mig på kinden, da jeg tog min tallerken fra køkkenbordet. Min mor og jeg have samme kropsbygning, lille og tæt. Men det er nok også der vores fællestræk række til.

Hun have et venligt hjerteformet ansigt, med store brune øjne, som bestemt ikke passede til en advokat. Hun så for sød ud. Hendes hår var, i modsætning til mit, blondt og kort, som passer meget godt til den kedelige gråjakke hun altid have på.

Jeg smilede til hende og svaret på automatik, ”Godmorgen.”

”Så er der kun tre dage igen.” Forsatte hun og talte om den sommerferie, som lå lige for døren. Min mor var noget af et snakketøj, mens jeg mere lignede min far på det punkt og godt kunne klare stilheden, i mere end to minutter.

Faktisk var hun sådan en type, så hvis men fik hende rigtig godt i gang, kunne hun føre samtalen, uden man behøvede at lyttede, hvis blot man huskede at nikke en gang i mellem.

”Ja, det bliver godt.” Svarede jeg og snoet mig uden om hende over til den store døråbning ind til spisestuen. Jeg fik et kort glimt af Oliver og Joe, mine to brødre, som allerede sad og var ved at sluge deres morgenmad.

Jeg stillede mig med ryggen op af dørkammen, så jeg kunne smutte ind til drengene, så snart jeg fik et smuthuld.

”Skal du og drengene noget særligt?” Spurgte hun og vendte sig mod mig. Hun hentød til Mills og Ian.

Jeg smilede og svaret, ”Næ ikke noget særligt. Vi tager med nogle af de andre ud til Mills forælders hytte og er et par dage, men ellers tror jeg ikke det bliver det helt store.”

Hun nikkede mens jeg snakkede.  Hun var glad for jeg ikke skulle være hjemme hele sommeren. Vi skulle ikke ud at rejse i år, ikke fordi vi ikke havet råd, men begge mine forældre skulle arbejde meget af tiden.

 

Jeg smilede kort og smuttede ind i spisestuen til Oliver og Joe. Begge mine brødre var lyshåret som vores mor, have hendes brune øjne, mens jeg havde arvet vores fars grønne.

Oliver var husets ældste og var lige fyldte atten, mens Joe var den yngste. Han ville fylde fjorten på den anden side af sommerferien. Jeg lå i midten med mine seksten og var fødte i februar. En rigtig modsætning af huset andre beboere.

Jeg gik rundt om det firkantede spisebord og strøg på vejen Joe over håret. Han kastede hurtigt hoved væk og snerrede, ”Ih Ali altså! Jeg har lige sat det.”

Jeg smilede bare til ham og satte mig ned mellem dem. Oliver sendte mig et kort blik. Jeg besvaret med et skuldertræk, før jeg begyndte at træt et stykke brød over på min tallerken.

Jeg putte som altid, smør, chokolade og ost på. En meget mærkelig blanding hvis man spurgte Mills, men der var altså ikke noget bedre. 

”Køre du med, Ali?” Spurgte Oliver og rejste sig fra bordet. Oliver havde købt sig et vrag af en bil for nogle uger siden. Den var røv at køre i, men det var det han kunne få for den løn som han fik hos det mekanikerværksted, hvor han arbejde.

Han var mere end bare, meget glad for den, og kørte både Joe og mig i skole, når end vi ville have det. Jeg rystede på hoved, da jeg have munden fuld af mad.

Han rejste sig, tog tellarken i hånden og ventede til jeg kunne svare ham. Jeg tyggede om munden og sank hurtigt. ”Nej tak, Mills kører mig.”

”Har Mills fået bil? Hvilken?” Spurgte Oliver nysgerigt. Ordet bil har altid kunne gøre ham våd i bukserne. ”Ja, en rød én.”

Jeg vidste ingen ting om biler, altså udover de kunne køre. Men jeg kunne jo også spørge sig selv, hvor meget mere man behøver at vide? For mit ved kommende, ikke noget.

Oliver rystede på hoved af mig og udvandede. Kort efter kunne jeg høre han løbe op af trapperne. Der blev altid mere stille, når Joe og jeg var sammen, alene. Ikke fordi vi have noget mod hinanden, men Joe var ikke lige frem den højtråbende type.

”Hvordan går det med Cat?” Spurgte jeg og brugt det kælenavn han havde givet sin kæreste Cathrina. Han løftede sine brune øjne fra brødet og svaret kort, ”Fint nok.” Jeg vidste god han ikke gad tale, men jeg kunne ikke helt holde min kæft alligevel.

”Har du hørt fra Kenya?” Spurgte jeg og tog en bid mere af min morgen mad. Kenya var en pige som han have fået kontakte med gennem skolens pennevens projekt. Hun var halv afrikaner og boede i syd Californien.

Han kiggede kort på mig og hævede det ene øjenbryn, som om han sagde, gider du? Jeg fatte pointen og lod ham være.

Jeg tog resten af mit brød i munden. Rejste mig og tog min tellarken ud i køknet igen.  Min mor var forsvundet videre.

Jeg kiggede på det lille røde ur, som sad på væggen og kunne konstatere at Mills ville være har om ti minutter, når klokken blev halv ni. Jeg brugte tiden på at børste tænder og rede mit hår endnu en gang.

Derefter tumlede jeg fra badeværelset mellem mit og Olivers værelsers, ned i gangen igen.

 

Jeg var lidt sent på den, så da jeg trådte ud af døren, holde Mills allerede halv oppe på fortovet. Jeg vinkede hurtigt, og små løb ned til ham. Jeg smuttede uden om køleren, åbnede døren og smed min taske ind i bunden af bilen.

”Hey Mills!” Hilste jeg, med et stort smil. Der var intet som synet af Mills der kunne gøre mig i godt humør.  Hans olivenfarvet hud, velplejede mørke hår, babyansigt, med store lysebrune øjne.

Hans smilede stort til mig, med sine perfekte hvide tænder, som han havde fået afbleget sidste tirsdag. Hvilket var ret tydligt.

”Hey Skat.” Hilste han igen. Jeg satte mig ind i bilen og lod ham kysse mig på panden, som han altid gjord. Han kastede et grundigt blik på mig, jeg ventede på han skulle kommentere Ians jakke, min manglende makeup eller mit hår. For det var daglig rutine.

Men overraskende nok sagde han ikke noget, men himlede blot med øjne. Jeg smilede kort og satte mig tilbage i sædet, mens jeg tog sele på.

Så fik jeg en underlig fornemmelse i maven, det lignede ikke Mills at holde sine meninger for sig selv. Normalt ville han sagde noget i retningen af, at Ian og jeg snart ikke kunne kalde os venner mere, at alle på nær os godt vidste vi ville ente sammen, eller alt jeg brude gå noget mere op i mit ydre.  Men i dag sagde han intet.

Han startede bare bilen og kørte ned af kantstenen med et bump.

Jeg drejede siden lidt til ham, så jeg sad drejet mod vinduet. Jeg fulgte roligt byen, som gled forbi udenfor vinduet.

Covington, beliggenhed i det østlige Louisiana og havde lidt over 8000 indbygger. Jeg var født og opvokset her, lige som Mills, Ian og vores forældre, altså på nær Mills mor. Han skulle jo få sin olivenhud et eller andet sted fra.

 

”Glæder du dig til vi skal ud til hytten på mandag?” Spurgte han lidt efter, da ingen af os have sagt noget. ”Ja, det bliver fedt. Hvor mange tager med?” Jeg drejede mig ikke for at se på ham. Han stirrede alligevel kun på vejen. ”Os og Ian selvfølgelig, Emma, Caroline, Tom, Mike og nogle flere, tror jeg. Josh er ikke blevet inviteret, men Matt er.”

Jeg vidste godt det med Josh, det var noget jeg selv havde stået for. Josh var Mills X, og det var ikke ligefrem fordi de to, kom godt ud af det sammen mere. Men det undret mig,  var hvem der havde været dum nok til at spørger Matt?  

”Ja, jeg ved hvad du tænker,” Forsatte han, ”Matt! Ja, Tom siger det er noget Caroline har fundet på, men jeg ved ikke helt. Emma har jo haft et godt øje til ham længe, så det kunne være det gik den vej rundt?”

Jeg kiggede kort på ham, han smilede til mig, som for at sige, det er okay.

Men det var ikke okay med mig.

”Jeg snakker altså lige med Emma om det i dag.” Svaret jeg kort og vendte mig igen. ”Nej Ali, der er ikke nogen grund til at lave et stort nummer ud af det. Han har sikkert så travlt med hende, at han ikke har tid til at…” Han stoppede da han ikke vidste hvordan han skulle formulere sig.

”At værre en nar over for dig?” Afsluttede jeg sætningen og kiggede vredt ud af vinduet. Jeg havde meget i mod Matt, på grund af hans måde af værre over for Mills. Han var altid så nedladende over for ham, bare fordi Mills ikke var til piger.

Jeg slog armene over kors og kiggede surt ud af vinduet, mens vreden boblede blidt i mig. Mills lagde en hånd på mit lår og sagde, ”Tag en slapper Skat, gider du? Du tiltrækker regn, med den tordensky over dit hoved.”

Jeg kiggede kort på ham og smilede. Mills havde en evne til at puste vreden ud af mig, med et vindpust.

Jeg tog en dyb vejrtrækning og stirrede på de gamle bygninger som gled forbi os. Solen skinnede ned fra en blå himmel nu, men små grå skyer nærmede sig i det fjerne - det var sikkert der han havde det med regnen fra.

 Jeg tænkte kort, om vi ville få regn på årets sidste skoledag, men indså hurtigt jeg faktisk var ligeglad. Intet skulle få lov til at ødelægge dagen for mig, ikke vejret, ikke Matt, ikke noget som helst.

Jeg vendte blikket mod Mills, som han holdte for rødt i det sidste lyskryds, inden skolen. ”Dette bliver en god dag i dag,” Sagde jeg med overbevisning i stemmen.  Mills smilede bare til mig, uden at sige noget.

Det gav et ryk i bilen da han gassede op og kørte over lyskrydset.

Et par huse længere henne, lå skolen i form af en stor rød murstensbygning, skubbet lidt tilbage fra vejen. Covington High School.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...