My Somerhalder (På Pause)

Alice og Ian er uadskillelige, de har været bedste venner siden de kunne gå, og denne sommer udvikler tingene sig. Måske bare ikke helt den retning som Alice havde håbet på. Pludselig sætter Ian sig for at forfølge sin drøm, en drøm Alice ikke ser ud til at være en del af.

"I knewn, you before you became you" - Alice

22Likes
23Kommentarer
1056Visninger
AA

1. Forord - Smerten

 

Sommerregnen trommede ned over os, men ingen af os lod til at bemærke, at vi var gennemblødt. Faktisk, var jeg nok glad for at regnen skjulte de tårer, som løb ned over mine kinder. Selvom jeg ikke var i tvivl om at han vidste, at jeg græd. Jeg holdte et stramt greb om mig selv, for ikke at miste fatningen. For tros mit indre stod i flammer, rystede og frøs jeg, fra inderst til yders.

Han stod bøjede ned over mig, lage hånden på min overarm. Jeg kiggede ikke op på ham. Smerten var så tydeligt i hans kropssprog, at jeg ikke turde. Så jeg hans fortvivlede øjne ville jeg aldrig overleve. Jeg måtte beskytte mig selv først.

Der var helt stille, ingen af os sagde noget. Ingen ord kunne beskrive det vi stod i.

Jeg ønskede ikke han sagde noget.  For vi vidste begge godt, hvilket ord der manglet mellem os, men vi igen af os dem sagde dem højt, blot så vi kunne blive stående lidt længere. Blot så vi kunne stå lidt længere i ilden.

”Al…” Hviskede han så stille, at regnen næsten overdøvede hans stemme. Jeg vidste præcise hvordan han så ud i ansigtet, når hans stemme lød sådan.  Jeg rystede på hoved, jeg kunne ikke tåle hører hans ord, det ville gøre for ondt.

Hvis han ville gå, ville jeg lade ham gå.

”Nej,” Snøftede jeg og så ned på vores føder. ”Det er okay. Jeg er okay. Gå… følg din drøm… Jeg klare mig.”

Jeg nikkede, for at få mine ord til at virke overbevisende, selvom jeg ikke mente så meget som et ord af det.

Han stod længe, uden at rører sig.

Så bøjede han sig ned, lagde et varmt og langt kys på min pande. Han trådte tilbage fra mig, tøvede. Jeg håbede at øjeblik det hele ville vende, og han ville ombestemme sig. At han ville ligge armene om mig og fortælle han tog fejl.

 Men han vendte rundt og gik.

Jeg løftede hoved og så efter ham, mens han forsvandt ind i regnen.

Mine indre smerter kom ud i form at et halvkvalt hulk, som blev til en hjerteløs gråd. Jeg sank sammen på fortovet. Jeg græd og hulkede. Han var væk, min Somerhalder var væk.

Mine spinkle verdenstårne styrtet under mig og jeg fladt til jorden med at brav.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...