Redaktørerne anmelder

Vi, Sammie og Julianne, er blevet valgt som ambassadører her på movellas. Derfor har vi valgt at oprette denne movella, hvor vi vil skrive hvilke historier vi har læst. På den måde kan andre få øjnene op for de historier, der ikke er så kendte, og de historier, der bare er fantastiske.
Vi kommer selv til at udvælge nogle historier, som vi lige falder over. Udover det, er i selvfølgelig velkomne til at smide en kommentar, hvis I ønsker, at vi læser jeres movella.

Kh Sammie og Julianne (Milleren)

43Likes
118Kommentarer
2372Visninger
AA

6. Insanity - af Karamelledrengen


Insanity af Karamelledrengen

Handling:
I Insanity møder vi Julie, der med sin religiøse baggrund på mange måder, ikke har levet et normalt teenageliv, og Benjamin, der efter sin fars selvmord finder sig selv afskåret fra verden. Disse to skæbner bliver bundet sammen i den her forfærdeligt uhyggelige fortælling om fortid, kærlighed, sex og indre dæmoner.

 

Min kommentar:
Jeg er flere gange begyndt på Insanity, men af en eller anden grund, har jeg aldrig fået læst den færdig. Jeg tror, det har skræmt mig, af selve historien er så lang. Men når man først kommer i gang, kan man faktisk ikke lægge den fra sig igen. Sproget er så fængslende, og handlingen er så utrolig spændende, at jeg følte mig helt bundet til den.
Personerne er så troværdige og virkelige, at man føler at man kender dem fra starten af. Der er mange forskellige slags mennesker, der bliver beskrevet i historien, hvilket gør det nemt at finde en, man kan identificere sig med. Universet er ærlig og lige til, og nok en af grundende til, at man ikke kan lægge den fra sig igen.

 

Du skal læse "Insanity" hvis du elsker spænding, sex, psykologi og pisse hamrende uhygge. Så simpelt er det.


Anmeldelsen er skrevet af Sammie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...