Redaktørerne anmelder

Vi, Sammie og Julianne, er blevet valgt som ambassadører her på movellas. Derfor har vi valgt at oprette denne movella, hvor vi vil skrive hvilke historier vi har læst. På den måde kan andre få øjnene op for de historier, der ikke er så kendte, og de historier, der bare er fantastiske.
Vi kommer selv til at udvælge nogle historier, som vi lige falder over. Udover det, er i selvfølgelig velkomne til at smide en kommentar, hvis I ønsker, at vi læser jeres movella.

Kh Sammie og Julianne (Milleren)

43Likes
118Kommentarer
2366Visninger
AA

10. Flygtet fra døden af Litoria


Flygtet fra døden - skrevet Litoria

 

"Flygtet fra døden" handler i korte træk om idéen om, hvem der ender i himlen, og hvem der ender i helvede. For hvad gør man egentlig, hvis man er blevet fejlplaceret?
Da jeg læste resuméet, var jeg allerede ret opslugt af idéen om, at hun forsøger at flygte fra død og helvede. Det er en original idé, og jeg er altid tosset med, når folk formår at finde på noget nyt, der er kliché, uden rigtigt at være det alligevel.
Derfor var jeg også virkelig nysgerrig, da jeg gik i gang. Prologen skuffer bestemt ikke, dog er der sprogmæssigt nogle formuleringer, jeg ville kigge efter i krogene. Men det er nok en smagssag. Alt i alt kan jeg rigtig godt lide idéen, og jeg synes handlingen er interessant, og værd at læse. Dog skal man være opmærksom på, at det er en historie, hvor handlingen udvikler sig hurtigt. Man skal derfor være klar på, at man skal være hurtig, til at følge med. Jeg har selv tildens til at dvæle lidt længere ved de forskellige "scener", når jeg skriver, men igen - det er nok individuelt, hvad man er til. Det hurtige handlingsforløb har nemlig den fordel, at historien ikke bliver langtrukken.
Det er let at læse, at forfatteren har valgt sine ord med omhu, og det er en ting, jeg sætter pris på. Der er kælet for formuleringerne, og der er tænkt over, i hvilken rækkefølge beskrivelser og den slags kommer. Det gør det alt i alt til en historie, der er guf for et forfatterøje.

Jeg synes helt klart, det er en historie, der er værd at læse. Jeg vil i hvert fald glæde mig til, at følge mere med!

 

Anmeldelsen er skrevet af Sammie
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...