Redaktørerne anmelder

Vi, Sammie og Julianne, er blevet valgt som ambassadører her på movellas. Derfor har vi valgt at oprette denne movella, hvor vi vil skrive hvilke historier vi har læst. På den måde kan andre få øjnene op for de historier, der ikke er så kendte, og de historier, der bare er fantastiske.
Vi kommer selv til at udvælge nogle historier, som vi lige falder over. Udover det, er i selvfølgelig velkomne til at smide en kommentar, hvis I ønsker, at vi læser jeres movella.

Kh Sammie og Julianne (Milleren)

43Likes
118Kommentarer
2369Visninger
AA

13. Boblen bristede - af Katrionia


Boblen bristede - af Katrionia

Når man læser resuméet (som egentlig ikke er et resumé, i dette tilfælde) bliver man anbefalet, at lytte til David Bowies "Heroes" i mens. Og da jeg elsker, at forfatteren faktisk har tænkt over, hvilken sang der passer til teksten, skyndte jeg mig at sætte den på. Derudover så mangler man jo aldrig en undskyldning, for at høre David Bowie.
Men her vil jeg sige, at der er ramt plet. Selve teksten er bygget op omkring, at jeg-personen er skæv og forvirret, og prøver på at få styr på sine tanker, mens verden snurrer lidt rundt. Og hertil passer Bowies sang perfekt. Jeg blev utrolig rørt, mens jeg læste, for selvom de fleste følelser kun er beskrevet implicit, så mærker man det så meget.
Teksten er kort og præcis, og når lige akkurat at beskrive det, den skal; Nemlig en halv times tid, hvor jeg-personen kan forsvinde ind i en bobbel, og glemme alt om at være ked af det.
Idéen er så smuk, sangvalget er perfekt, og sprogmæssigt er der intet at klage over.
Jeg vil klart anbefale jer at slå et smut forbi!

Anmeldelsen er skrevet af Sammie

 

 

 

 

---------------------------

Vi beklager begge vores fravær her på siden, da vi begge har rigtig travlt for tiden, og har lidt svært ved at få tid til at skrive anmeldelser. Vi skal hurtigt så muligt få gang i vores aktivitet igen, men indtil videre må I lige bære over med os! 

 

Julianne & Sammie 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...