Redaktørerne anmelder

Vi, Sammie og Julianne, er blevet valgt som ambassadører her på movellas. Derfor har vi valgt at oprette denne movella, hvor vi vil skrive hvilke historier vi har læst. På den måde kan andre få øjnene op for de historier, der ikke er så kendte, og de historier, der bare er fantastiske.
Vi kommer selv til at udvælge nogle historier, som vi lige falder over. Udover det, er i selvfølgelig velkomne til at smide en kommentar, hvis I ønsker, at vi læser jeres movella.

Kh Sammie og Julianne (Milleren)

43Likes
118Kommentarer
2401Visninger
AA

2. Amethystia - af Chokofanten


Amethystia - Skrevet af Chokofanten

 

Handling:
"Amethystia" handler om pigen Ivy Galloway, der grundet hendes hemmelige, magiske evner, bliver sendt på en kostskole for magiske væsner af hendes onkel. Her skal Ivy lærer mere om sig selv, sine evner, og ikke mindst den magiske verden Drackon. Selvom Ivy ikke er meget for denne omvæltning, begynder hun at falde på plads på skolen. Men netop som hun er ved at vende sig til sin nye verden, bliver hendes onkel brutalt myrdet i deres hjem.

 

Min kommentar:

Af en eller anden grund, havde jeg aldrig før læst noget af Chokofanten. Derfor var jeg endnu mere nysgerrig, da jeg startede med at læse "Amethystia". For jeg havde ikke rigtigt noget, at holde lige netop den her historie oppe imod.
Men allerede i løbet af første kapitel, blev jeg blæst om kuld. Sproget er fantastisk, handlingen er fed, og personerne er så ægte. Selvom det ofte kan være svært at identificere sig med magiske personer, så er Ivy så sød og viljestærk, at man ikke kan lade være, med at forelske sig lidt i hende.
Universet er gennemtænkt og godt beskrevet, hvilket gør det en del nemmere at følge med, når alting foregår i anden verden.

 

Anbefaling:

Du skal læse "Amethystia", hvis du, som mig, har en nørd gemt i maven. Hvis du er vild med spænding og magi, og elsker en uforudsigelig handling. "Amethystia" indeholder stort set alt, man som læser kan bede om: Mystik, magi, spænding og en smule kærlighed.
Alt i alt en historie, som jeg helt klart kan anbefale.

 

Anmeldelsen er skrevet af Sammie

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...