Flip It {1D}

*One Direction er ikke kendte*
Jasmin Days er en af Hoves bedste skatere og da hun sammen med sit hold kvalificere sig til konkurrencen kaldet Flip it i London kommer hun i problemer med kaptajnen fra det rivaliserende hold fra Brighton.

18Likes
7Kommentarer
991Visninger
AA

8. Chapter 6

~~”1.. 2.. 3!” råbte træneren, jeg bevægede mig rundt på gulvet og stoppede sammen med musikken. ”flot Jasmin.. i bad.. i andre løber fem runder!” råbte hun. Jeg sukkede og gik ud af salen, jeg tog aldrig et bad her på skolen. Jeg samlede min taske op, ”flot Entrechat” jeg vendte mig forskrækket om. ”Zayn..” mumlede jeg og så på skinnen på hans næse. ”du ser godt ud” sagde han. Jeg rystede på hovedet, ”jeg ligner lort” sukkede jeg. Han smilede en smule og skubbede til noget med sin fod. Mit skateboard ramte min fod, jeg sukkede. ”vi mangler dig Jasmin” sagde han, jeg rystede på hovedet. ”jeg har ikke tid til det her” sagde jeg og begyndte at gå uden at samle det op. ”Jasmin?” spurgte han efter mig. Jeg stoppede op, ”Ryan og Nick savner dig” sagde han stille, og lød som om han havde lyst til at sige noget ande. ”jeg savner dig” hviskede han, jeg så hen på ham. ”hey Jasmin.. skal du have et lift” jeg hørte Katies stemme bag mig. ”ja.. jeg kommer om to min” sagde jeg og så kort på hende. ”Jasmin?” spurgte Zayn da jeg så på ham igen. ”Jeg savner det ikke” sagde jeg og skubbede brættet hen til ham. ”jeg er færdig” sagde jeg og gik efter Katie fra mit hold. ”hvem var den lækkerbisken?” spurgte Lullu da jeg satte mig ind i bilen. ”det ved jeg ikke” sagde jeg og lagde mit ansigt mod den kolde rude. Gud hvor jeg dog savnede at hænge ud med drenge.

 

Zayns synsvinkel:

 

Der var sket meget den sidste måned i hendes liv, det vidste jeg, men jeg vidste også at hun savnede at skate, derfor gjorde det ikke så ondt. Men det med at hun ikke savnede os nok til at indrømme det var forkert, hvad havde jeg regnet med?
”hvor har du været?” min mor så strengt på mig. ”ude” sagde jeg, hun sukkede og trak mig med ind i stuen. ”skrædderen er her!” sagde hun og så vredt på mig. Jeg kunne ikke følge med i planen mere, derfor var jeg bare skredet. Med et bryllup om to uger var jeg ikke lidt stresset, men meget. Min mor hjalp ikke, hun var irritabel og sur hele tiden og lavede ikke andet end at skælde mig ud. For at være ærlig havde jeg lyst til at ligge mig ned og græde. Jeg blev trukket med ovenpå og ind i en stue vi havde deroppe. Aisha så straks på mig da jeg trådte ind. Hendes tørklæde dækkede som altid hende hår, hendes øjne var mere triste end de plejede og jeg havde på fornemmelsen at hun ikke var glad for det her ligesom mig. ”hej” jeg satte kurs mod hende, hun så en anelse bange på mig. Jeg smilede og lænede mig frem og kyssede hende yndet på kinden, jeg kunne ikke lade være med at få flashback til kysset med Jasmin og jeg mine læber begyndte at brænde, jeg vidste det ikke var Aisha der havde gjort det ved mig. jeg så hen på min mor der smilede stolt, jeg så igen på Aisha der lignede en der kunne græde. Jeg så på skrædderen der nu stod og snakkede med min mor. ”mor kan vi få det her overstået?” spurgte jeg og gik lidt væk fra Aisha. Skrædderen begyndte at tage mine mål og min mor så streng på mig. ”hvordan går det Aisha?” spurgte jeg hende med et lille smil. ”f-f-fint” hun smilede en smule og så hen på min mor der rystede på hovedet, men øjne fulde af skam. ”mor” sagde jeg strengt, hvilket fik Aisha til at se en del overrasket på mig. Skrædderen så op på mig, min mor vendte sig om og gik ud af rummet. Aisha smilede taknemligt til mig og stilte sig hen foran mig så hun kunne se skrædderens arbejde. ”det var det” skrædderen forlod rummet og efterlod mig og Aisha. ”det havde du ikke behøvet” hviskede hun. ”selvfølgelig gjorde jeg det” sagde jeg og trådte et skridt hen mod hende, hun så en anelse bange på mig. ”du skal ikke være bange for mig” sagde jeg og tog hendes hånd. Hun så på vores hænder og op på mig igen. ”fysisk kontakt med en mand før..” ”ægteskab er ikke lovligt” jeg slap hendes hånd. ”kan du lide ballet?” spurgte jeg hende, hun så undrende på mig og nikkede en smule. ”det vil være mig en ære at invitere dig og din familie med til et show tirsdag aften” sagde jeg, et lille smil spillede hendes læber og jeg kunne ikke andet en at smile også. ”er det en godkendt invitation?” spurgte jeg. Hun nikkede, ”det glæder jeg mig til så” sagde jeg, hun smilede og gik ud. Hvad havde jeg nu rodet mig ud i?

**
Jeg kunne ikke andet end at studere den smukke pige på scenen, hvad hun lavede interesserede mig ikke, men hun var så smuk. ”dette er mit yndlings stykke” hviskede Aisha, ”jeg forstår det ikke helt” svarede jeg hende. ”det handler om en svaneprinsesse.. hun var datter af bageren” hviskede hun stille. ”men fordi troldmandens datter var jaloux på hendes skønhed, blev hun forvandlet til en svane… om natten bliver hun igen et menneske” Aisha holdte lidt inde og så hen på vores forældre der sad og fulgte opmærksomt med i stykket. ”hun møder en prins som hun danser med hver nat.. og troldmanden prøver at narre prinsen til at tro at hans datter er den smukke svaneprinsesse” sagde hun stille. ”men han finder ud af det og gifter sig med den smukke prinsesse og forbandelsen bliver ophævet” hviskede hun til mig, jeg smilede en smule og så frem igen på Jasmin. Musikken stoppede og Jasmin stoppede op, folk begyndte at klappe og hun faldt igen ned på fladfod og bukkede yndefuldt. Folk begyndte at forlade salen men jeg fortsatte med at se frem, ”Zayn?” min mor så på mig sammen med Mr. Og Mrs. Abdi, jeg så på Aisha.
”Mr. Må jeg tage deres datter med om bag scenen, jeg er sikker på at det vil være lærerigt at møde danserinden” sagde jeg og så på Aisha, hendes øjne strålede mens hun så på sin far. ”det kan jeg ikke se noget problem i” sagde han, jeg smilede og så på Aisha. Hun fulgte med mig, ”Jasmin!” sagde jeg da jeg fik øje på hende. ”Zayn?” hun vendte sig om og så på mig, og så så hen på Aisha. Hendes øjne ændrede sig en smule, ”du må være Aisha?” sagde hun og smilede stort.. og falskt. Jeg bed mig i læben, ”ja… hvor var du smuk” sagde Aisha og hentød til dansen. ”mange tak” Jasmin smilede med et nik. ”jeg hedder Jasmin for resten” sagde hun og smilede til Aisha. Aisha så på mig og så hen på Jasmin. ”kender i hinanden godt” spurgte Aisha så og lød en anelse spydig, hvilket kom bag på mig. Jasmins øjne var også spydige, måske var det her en dårlig ide. ”Jasmin er en af mine gamle.. venners ven” sagde jeg, Jasmin så kort på mig og nikkede. ”vi har set hinanden et par gange” sagde hun så med et smil. Hun vidste det gjorde ondt, det kunne jeg se på hende. ”hvordan går det?” spurgte hun mens hun så på mig. ”min næse har det godt igen” sagde jeg og smilede en smule, skinnen på min næse havde jeg fået af i går. Jake havde i sin vrede smadret min næse og først nu to måneder efter var den nok helet. ”hvornår ringer kirkeklokkerne?” spurgte Jasmin spydigt. ”Om en uge” Aisha smilede og tog overraskende fat i min arm. Jeg smilede stort, Jasmin så på mig og sukkede lydløst. ”jeg må hellere se at komme ind og klæde om” sagde hun og så på Aisha. ”hyggeligt at møde dig” sagde hun og vendte sig om. ”hun var da venlig” Aisha slap min arm. ”Hvad var det?” spurgte jeg og så på hende og ned på min arm. Hun så bange på mig, ”undskyld Zayn det var ikke meningen” Aisha bukkede jeg flovt lidt forover. ”kom vi skal ud til vores forældre” sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...