Sing me to sleep

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2015
  • Status: Igang
Luke Brooks bor i Los Angeles og et medlem af YouTube gruppen, The Janoskians. Rosie er dansker og turist i Los Angeles. Blandt alle menneskerne i hele Los Angeles, i hele verden, mødes de to og de mærker med det samme kemien imellem dem. Men det der skulle være en hyggelig sommerflirt ender med at blive noget meget større for dem begge. Men deres forhold får dem begge til at konfronterer fortiden og en masse dilemmaer. Men sommeren varer ikke for evigt og Rosies liv i Danmark kalder på hende. Hvor meget kærlighed kan et hjerte bære og hvor meget kaos kan to personer klare?



P.S. - der er et grimt sprog og intime scener i denne historie, så hvis du er let påvirkelig, er dette nok ikke en novelle for dig. :-)

13Likes
7Kommentarer
1177Visninger
AA

5. Rosie's Point of View

Der gik lidt tid inden jeg opdagede drengen, der vinkede til mig. Han var mørkhåret og i hans tanktop kunne man tydeligt se alle hans muskler og tatoveringer, som dækkede hele den ene arm. Han havde sorte Ray Bans på og de gjorde, at han så endnu bedre ud. Da jeg havde kigget rundt i lokalet og var sikker på, at han vinkede til mig, vinkede jeg akavet igen. Drengen begyndte at gå ind ad døren og hen imod mit bord. Selvom jeg var god til at møde nye mennesker, begyndte jeg at blive nervøs. Befippet tog jeg mine høretelefoner ud af ørerne og kiggede hen på ham. Han banede sig vej gennem den lille café, indtil han nåede hen til mit bord. Jeg sad for mig selv, så han trak stolen ud, der var overfor mig, og satte sig tungt ned på den. Han kiggede på min kage. Jeg løftede tallerkenen hen imod ham, som en invitation til at tage noget af den.

”Åh, tak, mate,” sagde han og brækkede et stykke af min brownie. Han lænede hovedet tilbage og lod det lille stykke kage falde ned i hans mund. Han børstede krummerne af sine hænder og kiggede på mig. Jeg begyndte at føle mig utilpas og lænede mig tilbage i stolen. Drengen tog sine solbriller af og sin mobil frem. Han skrev en sms og jeg betragtede hans ansigt. Han virkede mig bekendt. Da han havde sendt beskeden, lagde sin telefon ned i lommen igen og kiggede på mig. Da jeg så hans ansigt igen uden solbriller, var jeg helt sikker på hvem det var.

”Var det ikke dig, der i går lavede den der Dance Dare?” spurgte jeg.

”Jo, det var os,” sagde han storsmilende.

Jeg sad ventende og kiggede på ham.

”Vi laver sådan nogle videoer og lægger dem på YouTube,” forklarede drengen og tog endnu et stykke af min brownie.
”Er det sådan en fritidsaktivitet?” spurgte jeg nysgerrigt og tog en slurk af mit vand.

”Nah, vi lever faktisk af det,” sagde han. ”Vi har sådan, over 1 million subscribers på Youtube.”
”Wow.” Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle svare, så jeg skubbede bare resterne af min kage indtil midten af bordet, så han ikke skulle række indover. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor mange det var.
”Hvad hedder I? Måske har jeg hørt om jer.”
”Vi kalder os The Janoskians,” svarede han. Jeg sad og tænkte over, om jeg havde hørt om dem. Han tog endnu en bid af min kage - han havde snart spist det meste af den.

”Men hvad laver du her?”                            

”Jo, ser du,” sagde han med munden fuld af kage. ”Det var min bror, Luke, som du dansede videre efter.”
”Årh, ham med de dårlige dancemoves!” sagde jeg og fortrød øjeblikkeligt bagefter. Jeg ville ikke fornærme hans bror, men han grinede bare højt. Han grinede så højt, at nabobordene kiggede over mod os, men jeg synes bare, det var dejligt; han var ligeglad med, hvad de andre tænkte. Det var befriende. Han var sådan en type, der var rar at være sammen med, fordi han var bare sig selv. Jeg ventede på, at han skulle sige noget mere, men det gjorde han ikke. Han tog noget mere af min brownie og der var efterhånden næsten ikke noget af den tilbage.

”Men det forklarer stadigvæk ikke hvorfor du er her?” prøvede jeg igen og kunne ikke lade være med at grine lidt. Han smilte tilbage og tyggede af munden.

”Min bror, Luke, syntes, du var ret lækker,” sagde han, men jeg lyttede ikke efter. Han havde en krumme siddende på hans overlæbe og jeg kunne kun fokusere på den. Jeg begyndte at grine, for det så sjovt ud. Drengen kiggede forvirret på mig og jeg pegede på min egen overlæbe, for at vise ham, hvor krummen sad.

”Når,” sagde han og børstede den af.
”Undskyld, hvad var du ved at sige?” spurgte jeg.

”Min bror, Luke, som du dansede bagefter,” sagde han og kiggede indgående på mig. Jeg nikkede bare og lænede mig lidt henover bordet.

”Jo altså, han synes, du var anderledes end alle de andre piger, vi kender, og vil meget gerne se dig igen…”
Jeg kunne ikke lade være med at blive såret og læne mig væk fra ham. Jeg havde ikke lyst til at være anderledes. Jeg var træt af altid at blive kaldt sød og venlig og anderledes. Jeg havde lyst til at være sexet og vild. Out of control. Han snakkede videre om sin bror, men jeg var ret ligeglad med ham. Det eneste jeg tænkte på var, hvordan jeg slippe af med mit anderledes-image.

Jeg skal fucking vise ham anderledes, tænkte jeg og impulsivt rakte jeg indover bordet, greb fat om hans nakke og kyssede ham. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet; fyrværkeri, hvide duer, der blev sluppet løs. Men det eneste jeg tænkte på var, at han smagte af brownie og han skyldte mig 2.50 dollars.

Han trak sig væk og jeg gav frivilligt slip. Han grinte og rejste sig op.

”Beklager, men du er ikke lige min type,” sagde han og grinte stort, ”men jeg ved at du er en andens type.”

Selvom han ikke kendte mig, måtte han kunne mærke, hvor nysgerrig jeg er. Selvom min sunde fornuft råbte nej, så sagde min mavefornemmelse, at han var i orden. Og jeg ville også høre mere om hans bror, som åbenbart så mig som ”hans type”.

”Jeg hedder Beau, for resten,” sagde drengen, der viste sig at hedde Beau. Han rakte hånden indover bordet, men jeg fornemmede, det var en invitation og ikke en høflighedsgestus.

”Nå, Rosie, vil du med på et eventyr?”

Jeg tænkte over det et øjeblik, inden jeg tog hans hånd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...