Sing me to sleep

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2015
  • Status: Igang
Luke Brooks bor i Los Angeles og et medlem af YouTube gruppen, The Janoskians. Rosie er dansker og turist i Los Angeles. Blandt alle menneskerne i hele Los Angeles, i hele verden, mødes de to og de mærker med det samme kemien imellem dem. Men det der skulle være en hyggelig sommerflirt ender med at blive noget meget større for dem begge. Men deres forhold får dem begge til at konfronterer fortiden og en masse dilemmaer. Men sommeren varer ikke for evigt og Rosies liv i Danmark kalder på hende. Hvor meget kærlighed kan et hjerte bære og hvor meget kaos kan to personer klare?



P.S. - der er et grimt sprog og intime scener i denne historie, så hvis du er let påvirkelig, er dette nok ikke en novelle for dig. :-)

13Likes
7Kommentarer
1202Visninger
AA

3. Rosie's Point of View

”Søde, kan vi ikke godt stoppe. Mine fødder protesterer og det har de gjort den sidste halve time,” beklagede jeg mig til Isabel. Hun sendte mig et irriteret blik og kiggede rundt.

 ”Lad os gå derind og få noget koldt at drikke,” Isabel pegede på en lille café. Hun gik foran mig med hurtige skridt og jeg små løb for at følge med hende. Jeg lagde en arm rundt om hendes talje og smilede til hende:
”Hvorfor al det hastværk?”
Isabel løsnede op med et smil og trak på skuldrene.
”Jeg trænger hvert fald til en milkshake,” tænkte jeg højt. Isabel rynkede på næsen.
”Er det ikke bare unødvendige kalorier?” svarede hun.
”Isabeeeel,” beklagede jeg mig, samtidigt med jeg åbnede døren ind til caféen. ”Lad være med at sige sådan noget!”
Hun gik ind på caféen og jeg fulgte efter hende. Isabel stillede sig lidt væk fra disken og kiggede op på alle valgmuligheden, der hang over disken. Jeg kiggede sammen med hende, indtil mit blik faldt på noget, der så endnu lækrere ud end en ekstra stor Strawberry Cream Dream.
”Isabel,” hviskede jeg stille til hende og kiggede på et tilfældigt bord.
”Mmh,” svarede hun og rodede efter mønter i sin taske.

”Ekspedienten er ualmindelig cute.”
”Er han?” spurgte Isabel dumt og kiggede op fra sin taske.
”Synes du ikke han er sød? Han er lige din type med det lyse hår og brune øjne…”
”Stop nu, Rosie!” sagde hun irriteret.
”Hvad er der?” spurgte jeg forvirret.
”Jeg forstår bare ikke, hvordan du kan kigge på fyre og være så glad hele tiden, når det kun er 2 måneder siden det skete.”
Jeg trak min arm, som havde ligget på hendes skulder, fornærmet til mig. Jeg fattede ikke, hun kunne være bekendt at sige det til mig.
”Prøv at hør,” forklarede hun sig og kiggede seriøst på mig med sine blå øjne, ”det er ikke fordi, jeg har lyst til at være en bitch, men jeg er stadig ked af det. Jeg forstår bare ikke, hvordan du kan blive ved med at lade som om, det er aldrig er sket!”
”Jeg vælger bare ikke at fokusere på det,” svarede jeg koldt og rettede igen blikket mod deres udvalg af forskellige drikkevarer.
Isabel gav mig et klem og sagde stille til mig: ”Du skal bare vide, det er okay at være ked af det.”
Med de ord gik hun op til disken og bestilte en Cool Lime. Jeg lod hendes ord løbe igennem i mit hoved, men valgte at fortrænge dem. Ligesom jeg havde fortrængt alt det andet.

”Jeg skal havde en Vanilla Cream med Smarties som drys,” gik jeg op og sagde den den søde ekspedient. Han smilede til mig og spurgte om den skulle være stor.
”Mama like it big,” jokede jeg og fik både ham og Isabel til at grine. Da min milkshake var færdig, rakte han den henover disken. Bægeret var koldt og små dråber af vand løb ned ad siden på det, da jeg tog imod det. Med min tommel- og pegefinger tog jeg en enkelt Smartie op og puttede den i munden. Den knasede lidt, da jeg bed i den, inden chokolade smagen bredte sig til resten af min mund. Isabel tog min hånd i sin, da vi gik ud af caféen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...