Forladt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Færdig
Hendes liv var kun fyldt med sorg, glemte minder og Madeline.

0Likes
0Kommentarer
127Visninger
AA

3. 17 og sindsyg

 Det var ti år siden. Nu er jeg 17 år og sindsyg. Det er det, jeg får at vide. Far tog sit eget liv, da jeg var 10 år gammel. Siden har jeg boet der, hvor de andre "specielle" mennesker boede. Siden har jeg siddet på denne strand. På denne sten, når jeg fik muligheden for det, men idag kunne jeg høre det. Skæbnen kaldte på mig. Jeg kunne høre havets sang. De havde brug for mig. Jeg kunne ikke forlade dem igen. Det var skæbne. Det var min tur til at gå vejen. Vejen hjem. Hjem til der, hvor alt giver mening. Hvor ingen problemer bliver løst. Hvor ingen problemer bliver skabt. Jeg var på vej til dem. Til mor og Madeleine. Til min verden. Jeg går mod horisonten. Ind i vandet. Da vandet lukkede ind over mine følesomme øjne. Så jeg dem. Nu gav det hele mening. Nu var vores familie igen forenet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...