Min skytsengel (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Line Hansen bor i holdte med sin familie. På hendes skole er der begyndt at komme problemer. Hun er begyndt at skære i sig selv, fordi hendes veninder er begyndt at vende hende ryggen og ikke snakke med hende. Der er ingen der ved at hun skære i sig selv, men en dag bliver det hele for meget for hende. Hun bryder helt sammen, da hun høre at der er nogle som kritisere hendes elskede Justin. Det kommer frem, at hun skære i sig selv, og hvorfor hun gør det. Hendes veninder er chokeret, at det er deres skyld. De vil prøve at rette lidt op på det. De skriver et brev til scooter om hvorfor line skal møde Justin. Vil Line komme til at møde Justin? får han hele historien at vide? hvad sker der når nyheden kommer ud i hele verden? læs med her<3 //Sophie

64Likes
40Kommentarer
10439Visninger
AA

47. Kapitel 46

Min skytsengel

Kapitel 46

Lines synsvinkel

Ind af døren kommer begge vores nærmeste familie. Både min mor og pattie er hurtige til at stille sig på hver side af min seng, og stirre på Madison. Justin rejser sig og går over til min far og jeremy, som har jazmyn og Jaxon i hænderne og Malthe står ved min far. De løber begge i armene på Justin da de ser ham, jeg ved at han vil blive en fantastisk far. Jeg vender mim opmærksom ned på det lille mirakel der ligger i mine arme. Hun laver nogle små lyde, som for mig til at fnise. Hun er bare dejlig. Vi har kun været forældre i en time, men det følelses så naturligt. "Tillykke babygirl" smiler min mor. Jeg griner lidt af ordet hun kaldte mig. "Hvor hun smuk" hvisker pattie. "Jah, hun er perfekt" smiler jeg, uden at flytte min opmærksomhed fra Madison. "Må jeg holde hende?" Spørg pattie om. Jeg nikker og giver pattie Madison forsigtig. Pattie vugger hende stille frem og tilbage i hendes arme med det største smil jeg nole sinde har set på hende. Men hun er også lige blevet farmor for første gang, og forhåbentlig ikke sidste. 'Line stop, du har lige født og tænker allerede på en ny baby'. "Hvad skal hun hedde." Spørg min mor og får min opmærksomhed. "Madison Diane Bieber" smiler jeg. "Det er et smukt navn, til en lille smuk baby" smiler hun og krammer mig.

Efter de alle havde fået sagt tillykke og holdt Madison, har de ladet os være alene med Madison. Jeg ligger i sengen sammen med Justin og Madison i mine arme og armer hende. Vi siger ikke noget, vi lytter bare til lyden af Madisons smasken og små grynte lyde. Jeg har ikke fået sovet endnu, så jeg er virkelig træt. "Er du ikke træt baby." Spørg Justin stille. Jeg nikker og ligger mit hoved på hans skulder. "Hun kan snart ikke spise mere, så kan du sove" siger han og kysser på på hovedet. Rigtig som Justin sagde, Madison slap mit bryst og var allerede i drømmeland. "Kom så skal jeg tage hende så du kan sove" siger han og tager Madison fra mine arme. "Tak" smiler jeg og tager min bh ordenligt på igen. Der går ikke lang tid før jeg er i drømmeland ligesom Madison.

Justine synsvinkel

Det er svært at vende sig til at være far. Det er en kæmpe ting, at blive far. Jeg har lovet mig selv og ikke mindst Line, at jeg vil være der så meget jeg overhovedet kan for Madison, men stadig ikke skuffe mine fans. Jeg ved mine Beliebers vil forstå mine valg og at jeg vil være lidt passiv her de næste måneder. Jeg skal lave nogle valg som involvere min familie og ikke mine fans, det er en af de ting de må leve med. Jeg vil ikke miste mine fans på grund af at jeg er blevet far. Det eneste der ændre sig er at jeg vil blive mer ansvarlig for hvad jeg laver. Det vil ikke kun påvirke mig men også Line og Madison nu. Jeg vil vokse hurtigere op og være mere moden. Jeg vil ikke drikke mig fuld og gå til fester mere. Men der genere mig ikke, for jeg vil meget hellere være hjemme hos dem jeg elsker og holder af.

Jeg ligger Madison over i den lille vugge som er ved siden af sengen og ligger mig tilbage ved Line og putter mig tættere ind til hende, og falder i søvn.

Jeg vågner af Madisons gråd. Jeg rejser mig og tager hende op af vuggen og vugger hende i mine arme til hun stopper med at græde. Jeg ser over på uret, den er 18 så vi har sovet i tre timer. Så jeg tror Madison er sulten. Men jeg vil ikke vække Line, for jeg ved hvor meget hun trænger til at sove. Jeg ligger Madison på skifte bordet og tager hendes bodystock af og kan med det samme lugte at der er givent i bleen. Det er en af minusserne ved en baby, at man skal skifte deres bleer. Det er kun anden gang jeg gør det på Madison og første gang alene. Den første gang gjorde Line og jeg det sammen. Jeg får skiftet hendes ble og med det samme vi er færdig begynder hun at græde. "Shhh" prøver jeg. Men det hjælper ikke. Jeg vil ikke vække Line, men det er lidt svært med et lille barn som skriger. "Madison ikke græd, vi vil ikke have at mor vågner. Hun er meget træt efter at have sat dig til verden" siger jeg lavt. "Prøv at syng for hende, måske hjælper det" kommer det fra en træt stemme. "Undskyld baby, vi ville ikke vække dig. Men der er en hvis person som er meget sulten efter sin mors mad" griner jeg. "Kom her med hende" smiler hun og rækker armene ud efter hende. Jeg giver hende Madison og hun begynder at arme hende. Med det samme Madison får fat smasker hun bare i sig. 'Gad vide om det overhovedet smager godt.' Tænker jeg. "Du kan jo prøve" griner Line. "Hvad?" Spørg jeg uforstående. "Du spurgte om mit bryst mælk overhovedet smager godt" griner hun. "Sagde jeg det højt?" Spørg jeg imens Carmen stiger til mine kunder. Hun nikker bare og fniser videre. "Vil du smage det?" Spørg hun. "Jeg tror jeg gemmer det til en anden god gang" smiler jeg. "Du ved ikke hvad du går glip af" fniser hun. "Trust me, i know" smiler jeg.

"Hvornår skal vi egentlig fortælle verden at vi har fået en pige?" Spørg Line. "Det ved jeg ikke, hvornår vil du sige det?" Spørg jeg. "Nu" siger hun med det samme. "Nu?" "Ja du kan tage et billed af den bamse min bror kom med som har It's a Girl på maven og poste det på Twitter, Instagram whatever" smiler hun. "God ide baby" smiler jeg og kysser hende på munden i nogle sekunder.

To dage efter...

Det er dag vi kan komme hjem fr hospitalet. Førstegangs fødende skal altid blive på hospitalet to nætter og må så der efter komme hjem. Da jeg havde postet billedet med at vi har fået en pige, var de sociale medier eksploderet. Alle skrev at de vil se et billed og om hvordan hun ser ud og hvem hun ligner. Hun har mit hår, Lines øjne og næse og mine læber. Så det er en god kombi. Men vi er begge blevet enige om at der ikke skal billeder af hende ud i det offentlige endnu. Vi vil prøve at holde det hemmeligt hvordan hun ser ud i så lang tid vi kan. Vi vil ikke have der skal være billeder af vores lille nyfødte datter over hele internettet.

Vi har fået at vide at der er mange paparazzier nede foran hospitalet. Dobbelt så mange som da vi kom, så der er rigtig mange. Det ef vist hellere ikke kun paparazzier der er der. Der er også blevet stillet nogle tv-værter op til at lave direkte tv når vi kommet ud. Jeg er bange for at det hele vil gå galt når vi kommer ud med Madison i hænderne. Jeg er bange for sted vil gå amok og at der vil ske Line eller Madison noget på vej til bilen. Så jeg har fået 4 ekstra bodyguards til at hjælpe os ud til bilen. Så vi har 7 i alt + vagterne fra hospitalet. Men det er også det eneste der gør mig lidt tryk.

Vi har fået alle vores ting sammen og Line er kommet i sit eget tøj igen. Vi skal ud af hospitalet om ikke så lang tid og nervøsiteten vokser inden i mig. Alt kan gå galt eller alt kan gå rigtig. Vi har lagt en plan om at Line har Madison i armene og jeg er ved siden af og vores bodyguards vil lave en slags skjold rundt om os. "Er du klar baby." Spørg jeg med et dybt suk. "Ja, men det skal nok gå babe. Vi vil alle tre komme ud i bilen uden en skramme. Bare tænk positivt" smiler hun og kysser mig på næsen. "Jeg elsker dig" hvisker jeg. "Jeg elsker også dig" smiler hun tilbage. "Skal vi gå?" Spørg Kenny. Jeg nikker og vi tager elevatoren ned til stue etagen. Min forbi for elevatorer havde jeg ikke, fordi jeg har så meget andet i mine tanker at jeg ikke tænkte over det. Vi stiller os som planlagt og begiver os ud af dørene. Vi bliver med det samme overbombarderet med spørgsmål...

Kommer de alle tre sikkert ud til bilen?

--------------------------------------------------------jeg håber i kan lide den indtil videre;-) så i må meget gerne kommentere hvad i syntes og husk at sætte den på favorit listen<3

Much Love Sophie<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...