Min skytsengel (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Line Hansen bor i holdte med sin familie. På hendes skole er der begyndt at komme problemer. Hun er begyndt at skære i sig selv, fordi hendes veninder er begyndt at vende hende ryggen og ikke snakke med hende. Der er ingen der ved at hun skære i sig selv, men en dag bliver det hele for meget for hende. Hun bryder helt sammen, da hun høre at der er nogle som kritisere hendes elskede Justin. Det kommer frem, at hun skære i sig selv, og hvorfor hun gør det. Hendes veninder er chokeret, at det er deres skyld. De vil prøve at rette lidt op på det. De skriver et brev til scooter om hvorfor line skal møde Justin. Vil Line komme til at møde Justin? får han hele historien at vide? hvad sker der når nyheden kommer ud i hele verden? læs med her<3 //Sophie

65Likes
40Kommentarer
10370Visninger
AA

42. Kapitel 41

(Lines synsvinkel)

Jeg vender mig om og går op på mit værelse uden at svare Malthe. Jeg begynder at lede i mit skab efter noget jeg kan tage på. Jeg har ikke fået alt mit tøj med, men jeg har fået en vildt sød kjole med, den jeg havde fået af Justin den dag vi var ude at kigge på baby ting. Den butik som var en anelse dyr og hvor jeg ikke måtte kigge på prisskiltet. Jeg får kjolen på. Den er hvid med noget blonde på. Jeg lægger en naturlig make up. En smule øjenskygge, noget mascara, og et sprøjt parfume. Jeg tager et par ballerinaer på fordi hvis jeg tager et par stilletter på så brækker jeg bare anklen på mig selv. haha. jeg stiller mig foran spejlet. Jeg kigger på mit spejl billed. min store mave fylder det hele. Jeg er begyndt at blive træt af at være gravid og være fed. Jeg vil egentlig bare gerne have den her baby, men den kommer ikke før om to måneder! jeg går ned af trappen og siger farvel til min mor og Malthe, og tager min sorte lange jakke med i farten.

 

Jeg sætter mig ud i Justins Range Rover. Jeg har ikke afleveret den endnu. Men den er nok også godt nok. Så tror medierne ikke at vi har haft et skænderi. Jeg tænder for motoren og bakker stille ud af indkørslen. jeg tager en dyb indånding. Den dufter stadig af Justin, selvom der er nogle dage siden han sidst har siddet i den. Det minder mig om hvor meget jeg egentlig savner ham. Jeg savner hans søde ord, hans kærtegn og den måde han altid får mig til at smile på. Jeg savner bare hele ham. Jeg kan ikke vente med at se ham. Men jeg vil stadig ikke tilgive ham med det samme og springe i armene på ham, selvom det bliver svært ikke at gør. ikke fordi jeg kan springe lige nu, men i ved hvad jeg mener!    

 

Jeg når til stedet Justin sagde jeg skulle møde ham. Det er på en bakke ved udkanten af LA. jeg ved seriøst ikke hvad han har tænkt sig. klokken er blevet 19:57. Jeg er rigtig god til at komme til tiden. Jeg tager min jakke som lægger på passeger sædet og stiger ud af bilen. Jeg ser der er blevet sat fakler med ild i ind gennem nogle træer. Der er en seddel sat fast ved den første fakkel. 

 

"Du skal bare følge faklerne Line. Jeg vil vente for enden når du læser det her. Jeg vil bruge lejligheden til at sige til dig igen hvor ked af det jeg er. Jeg fortryder det inderligt. Jeg glæder mig til at se dig. Jeg savner dig og høre og mærker vores prinsesse. Husk jeg altid vil elske dig  baby. Vi ses lige om lidt....

- Justin"

 

Jeg følger faklerne som Justin havde skrevet på sedlen. Efter at have gået i et minut, kan jeg begynde at skimme en masse lys igennem træerne. Jeg når enden af stien og kommer til noget af det smukkeste jeg nogen sinde har set. Der står et bord opdækket under et kæmpe træ som har lyskæder over det hele og en udsigt ud over hele LA. Justin står og smiler helt op til ørene henne ved træet. Vi går mod hinanden og jeg kan ikke lade vær med at kramme ham da vi når hinanden. "Du kom" hvisker han i krammet. jeg har savnet hans stemme og hans vidunderlige duft. "Troede du ikke jeg ville komme?" spørg jeg med et forundret blik og trækker mig ud af krammet. "jeg var ikke sikker, jeg troede ikke du ville give mig chance til" siger han."alle fortjener en chance til" smile jeg og ager hans kind. Hans smil når helt op til ørene nu. "betyder det du har tilgivet mig?" spørg han. "næsten, du skal stadig bevise nogle ting" siger jeg. "hvilke ting?" "det må du selv finde ud af" "okay, når jo, du ser smuk ud i aften" smiler han. Varmen stiger til mine kinder en anelse. Hvordan kan den dreng stadig få mig til at rødme efter vi har været sammen i over 8 måneder. Han har en effekt på mig som ingen har eller haft. Jeg mumler et stille tak. "skal vi sætte os?" smiler han. jeg nikker og tager hans hånd og går hen til bordet som er dækket op til to. Jeg smiler både indvendigt og udvendigt lige nu. Justin er en håbløs romantikker. Hvordan kan jeg være så heldig at have endt med ham? Prinsen af pop, Drengen af mine drømme. 

Resten af aftnen går perfekt. Vi snakker, griner, og har det som om der aldrig har været et kæmpe skænderi. Vi tager hjem til Justins hus igen. Jeg har savnet at være sammen med ham. Jeg tror at vi næsten er cool igen, der mangler bare lige to ting. Døren bliver låst op men Justin stopper mig lige inden jeg når at komme ind. Vi kigger hinanden dybt i øjnene.  "Jeg elsker dig" smiler han. "jeg elsker også dig" smiler jeg og lænder mig frem for at kysse ham. jeg stopper millimeter fra hans læber og venter på at han skal tage det næste skridt. Han er ikke lang tid om at presse hans læber mod mine. Kysset er blidt og kærligt, men det ændre sig hurtigt til noget der er lidt grådigere. Justin skubber mig ind af døren og op af den nærmeste væk. på en eller anden måde får vi os bevæget op i soveværelset...

 

Hvad sker der i soveværelset? ej, hahaha. lidt dirty    

Håber i kan lide det:-) 

Sophie

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...