Min skytsengel (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Line Hansen bor i holdte med sin familie. På hendes skole er der begyndt at komme problemer. Hun er begyndt at skære i sig selv, fordi hendes veninder er begyndt at vende hende ryggen og ikke snakke med hende. Der er ingen der ved at hun skære i sig selv, men en dag bliver det hele for meget for hende. Hun bryder helt sammen, da hun høre at der er nogle som kritisere hendes elskede Justin. Det kommer frem, at hun skære i sig selv, og hvorfor hun gør det. Hendes veninder er chokeret, at det er deres skyld. De vil prøve at rette lidt op på det. De skriver et brev til scooter om hvorfor line skal møde Justin. Vil Line komme til at møde Justin? får han hele historien at vide? hvad sker der når nyheden kommer ud i hele verden? læs med her<3 //Sophie

65Likes
40Kommentarer
10349Visninger
AA

22. Kapitel 21

KAPITEL 21

Jeg ser Justin stå og steger padekager i barmave, da jeg kommer ind af køkkendøren. Det er noget man burde vågne til hver morgen. Drengen som du er forelsket i, stå at lave pandekager til dig i bare mave. Jeg tror jeg er i himlen. Han har ikke hørt mig i nu, han står bare i sine egne tanker og nynner ALAYLM(As Long As You Love Me) jeg går stille hen og stiller mig bad ved ham. Jeg slanger mine armen rundt om hans mave så jeg rigtig kan mærke hans muskler. Han giver et lille hop, så jeg ikke kan gøre andet end at give et lille grin. ”Du gav mig et chok babe” griner han. ”Mhh, det dufter godt” smiler jeg. ”det håber jeg også, det er anden gang jeg laver dem. Og de er til dig” smiler han hans Bieber smil. I ved nok godt hvad jeg mener! ”hvad klok har du været oppe Justy? Og hvad er klokken nu? spørg jeg. ”jeg var oppe klokken 8 eller sådan noget, og klokken er 10 nu” griner han. jeg ved ikke hvad jeg skal svare, så stilheden tager over. Det eneste man kan høre er panden der steger. Jeg nusser ham lidt på hans mavemuskler, det er lige så han får gåsehud. Jeg tror godt han kan lide det. Jeg ved bare ikke om jeg skal tage det op med hvordan jeg havde fået mit tøj af. ”Justin” hvisker jeg. ”mhhh” mumler han. ”hvordan fik jeg egentlig mit tøj af i går aftes?” spørg jeg med røde kinder. Det er godt at han har ryggen til, så han ikke kan se det. Han stivner, som om han er nervøse eller noget. ”øhmmm Øhmm” stammer han. jeg har fundet ud af at Justin begynder at stamme når han er nervøs eller usikker. ”øhmmm, jeg tog det måske af det” hvisker han i håb om at jeg ikke hørte det. Men jeg har en meget god hørelse, har jeg fået sagt det? ”men jeg gjorde det med lukkede øjne” forsikre han mig. ”Justin!” griner jeg pinlig berørt over at han faktisk har ”set” mig i undertøj. Jeg stoler på ham, men ikke helt. Jeg kender godt drenge. De vil ikke bare lade vær med at kigge hvis der ligger en pige lige foran dem, kun iført undertøj! ”hvad, jeg ville ikke have du skulle sove i dit tøj, det ville være ubehageligt” siger han stædigt. Det er faktisk ret sødt, at han tænker så meget på mig. Jeg ved at jeg har fundet en dreng jeg gerne vil være sammen med i LAAAANNNG tid. Jeg kan ikke gøre andet end at smile kærligt til ham.

vi har fået spist vores pandekager. Så nu sidder vi bare i sofaen og putter imens vi ser svampebob firkant. Jeg ELSKER bare at se det om morgnen. Det gør mig i så godt humør med den sang der i starten. Jeg ligger imellem Justins ben, med mit hoved på hans bryst så jeg kan høre hans rolige vejrtrækning. Han nusser mig op og ned af min arm. Det her er livet. Da svampebob slutter sukker, jeg højt. Måske lidt højere end forventet. ”du kan virkelig godt lide at se svampebob var?” giner han. jeg nikker og sukker igen. ”vi kunne tage i universal studio eller Disneyland i dag?” spørg han. jeg lyser helt op. Jeg elsker at være i Disneyland. Det er som at blive barn igen. En hel dag bare med at prøve forlystelser. Hvem kan ikke lide det? ”jaa, kan vi tage i Disneyland?” smiler jeg. ”jeps, skal vi så få noget tøj på?” spørg han. ”ja” griner jeg. Jeg ved godt at Justin elsker at gå i Disneyland. Jeg har set et interview med Pattie på Ellen. Hvor de snakker om at Justin næsten tager i Disneyland hver uge, når han er hjemme. Det var selvfølgelig før jeg mødte Justin. Jeg rejser mig fra sofaen. Lige da jeg skal til at gå, klapper Justin mig i numsen. ”Justin din lille perverse unge” griner jeg. ”hvad? Må jeg i klappe en god røv når jeg ser en?” svare han flabet tilbage. Jeg ryster bare på hovedet og går op på hans værelse. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på at jeg skal starte i skole om 2 dage! Jeg orker i at skulle i skole. Jeg går ind på værelset og kommer i tanke om at jeg ikke har noget rent tøj. Hvor dum kan jeg være? Men jeg havde ikke regnet med at jeg faktisk skulle sove her. Så jeg havde ikke taget noget med i går. Men det ville jo også se lidt dumt ud at jeg kom med en taske, hvis jeg ikke engang vidste om vi ville blive ”venner” igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde os. Vi er ikke kærester men heller ikke venner. Vi er måske venner med fordele. Hvem ved? ”JUSTIN” råber jeg. Man kan høre at der er en som løber op af trappen. ”hvad er der sket?” spørg han forpustet. Han må have løbet hele vejen her op. ”der er ikke sket noget, jeg kom bare i tanke om jeg ikke har noget rent tøj” griner jeg. ”jeg troede der var sket dig noget” rødmer han lidt. ”men skal jeg så ikke blive færdig og derefter hen til dig efter andet tøj og så i Disneyland?” spørg han. ”jo, det lyder godt” smiler jeg. ”hvornår er det egentlig i får jeres eget hus?” spørg han. ”det gør vi på mandag, imens jeg er i skole flytter de bøbler ind” svare jeg, imens jeg nærmer ham langsom. Jeg stopper indtil vores læber kun er få millimeter fra hinanden. Jeg venter bare på at han skal tage det næste skridt. Han presser vores læber mod hinandens. Jeg bryder kysset for at få luft, men Justin trækker mig hurtig ind i et kere grådigt kys. Efter vores hede snav, bryder vi kysset. Jeg stirre ind i hans øjne og giver ham det sidste lille kys. Hvor jeg efter forlader ham midt i rummet.

 

**

 

vi er begge blevet klar og sidder i bilen på vej mod Disneyland. Der var heldigvis igen paparazzier i morges da vi skulle forlade Justins hus. Så vi har ikke skabt for meget opmærksomhed, ENDNU. Det er lidt svært ikke at tiltrække opmærksomhed når man køre i en fisker man kan spejle sig selv i. Der er ikke ligefrem mange som køre rundt i sådan en. Så vi får da nogle blikke fra folk i andre biler i ny og næ. Vi sidder og synger med på sangene som er i radioen. Lige nu er det Timber med Pitbull. Jeg skråler så højt jeg kan. Det lyder ikke dårligt men hellere ikke godt ifølge mig selv. Jeg har tit fået at vide at jeg sang godt, da vi boede i Danmark, men jeg har bare aldrig gjort noget ud af det og vil hellere ikke lige i fremtiden. Hvad er chancen også lige for det? Jeg ved godt jeg sidder med prisen af pop, men jeg ser ikke Justin som en kendt. Jeg ser ham som et normalt menneske, bare med mange mennesker som ved hvem han er.

Vi stopper udenfor indgangen til Disneyland, eller det er ikke til Disneyland. Man skal først med et tog eller båd for at komme til den rigtige indgang til parken. Vi får bilen parkeret og stiger ud af bilen. Det første vi ser er…..

 

HUSK AT TILFØJE DEN TIL JERES FAVORITLISTE<3 /Sophie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...