Min skytsengel (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Line Hansen bor i holdte med sin familie. På hendes skole er der begyndt at komme problemer. Hun er begyndt at skære i sig selv, fordi hendes veninder er begyndt at vende hende ryggen og ikke snakke med hende. Der er ingen der ved at hun skære i sig selv, men en dag bliver det hele for meget for hende. Hun bryder helt sammen, da hun høre at der er nogle som kritisere hendes elskede Justin. Det kommer frem, at hun skære i sig selv, og hvorfor hun gør det. Hendes veninder er chokeret, at det er deres skyld. De vil prøve at rette lidt op på det. De skriver et brev til scooter om hvorfor line skal møde Justin. Vil Line komme til at møde Justin? får han hele historien at vide? hvad sker der når nyheden kommer ud i hele verden? læs med her<3 //Sophie

64Likes
40Kommentarer
10444Visninger
AA

12. Kapitel 11

KAPITEL 11

(Lines synsvinkel)

”er jeg i himlen mormor?” spørg jeg min mormor om. For min mormor er jo død, og jeg kan se hende. så er jeg da også død ik? ”nej, mit pigebarn. Du er mellem himlen og jorden. Du skal vælge om de vil tilbage til jorden og leve dit liv videre eller komme med mig til himlen” siger hun med en lys engle stemme. Jeg har altid vist at hun ville blive en engel. Hun er det sødeste på jorden eller rettere i himlen nu. jeg ved bare ikke hvad jeg skal vælge. Jeg vil gerne blive her ved min mormor, men jeg har også dem jeg holder af på jorden. Jeg syntes bare det hele er for meget. Min far er min mor utro. Jeg har altid lært af min far fra da jeg helt lille, at hvis man elsker en skal man holde på dem. Jeg ved min far elsker min mor, så jeg kan bare ikke forstå hvordan han kan gøre det. Jeg er kommet til en beslutning ”mormor jeg vil med dig” siger jeg bestemt. ”er du sikker?” spørg hun mig, jeg nikker bare. ”så syntes jeg lige du skal se det her inden du er helt fast besluttet. Hvis du stadig vil med mig, kommer du det. Men husk tæk dig godt om”  smiler hun ”okay” smiler jeg tilbage. Vi kommer til et rum, jeg ser mig selv ligge på sengen. Vi er i mit hospitals rum. Mine forældre, lillebror, Anne, Mathilde, Cecilie og…. Justin. Hvad laver Justin her. ”hvad laver Justin her?” spørg jeg meget usikkert. ”fordi han holder meget af dig! Tror du han ville komme helt fra Canada til Danmark hvis han ikke holder af dig? Han er taget fra sin lille ferie med sin familie, for at se dig!” wow, han er virkelig taget fra sin familie, for at se til mig på hospitalet. Jeg kan se de alle sidder og græder. Jeg får en lille klump i halsen og lidt skyldfølelse. Hvordan kan jeg bare sådan give op på grund af en lille ting, eller det er ikke en lille ting, men livet har opture og nedture og nu er det bare en af mine nedture. Men jeg skal nok komme igennem den, fordi jeg har nogle fantastiske mennesker som holder af mig og vil støtte mig! ”mormor, jeg vil tilbage til jorden” siger jeg med tårer i øjnene. Jeg vil ikke gøre min mormor ked af det. Der vil gå lang tid før jeg vil se hende igen. Forhåbentligt. ”godt min pige, det var det valg jeg ville have du skulle tage. Husk at der altid er nogle som vil holde af dig og holde hovet oprejst. Du skal ikke lade dig slå ud så let.” der kom hun med en af sine gode råd til mig, som da hun levede på jorden. ”jeg vil holde passe på dig her oppe fra himlen” ”okay” siger jeg og knurre hende ind til mig. Jeg slipper hende ”farvel mormor” farvel min pige, på godt på dig selv” alt bliver hvidt og jeg kan høre en viske ved min side. ”please Line, vågn op. Du må ikke forlade mig, jeg holder virkelig, virkelig meget af dig” det er Justin kan jeg høre

 

(Justin synsvinkel)

Line har ligget i koma i 3 dage. Lægerne ved ikke hvornår hun vil vågne op. Vi har fået at vide at der kun må være en ad gangen inde ved Line nu. så jeg sidder bare og holder hende i hånden. . ”please Line, vågn op. Du må ikke forlade mig, jeg holder virkelig, virkelig meget af dig” siger jeg med en grådkvalt stemme. ”mmhhhh” jeg bliver lidt forskrækket, jeg ved ikke hvor det kommer fra. Kommer det fra Line? Jeg vender mig om men der er ikke nogle. ”mmhhhh” kommer det igen. Jeg kan ikke finde hvor det kommer fra, før jeg kigger på Line, hun rør lidt på sig og det er der hvor jeg indser at hun er ved at vågne op fra koma. ”line er du vågen?” hvisker jeg. ”mmhhhh” kommer det fra hende. jeg kan ikke lade vær med at smile over hele ansigtet. Hun åbner langsomt øjnene. ”hvad skete der?” spørg hun hæst. Jeg kan ikke lade vær med at grine lidt, hun ser bare rigtig sjov ud når hun er forvirret. Jeg bliver lidt seriøs igen ”de blev kørt ned af en bil”. Der begynder at rende tårer ned af hendes kinder. ”hey, hey hvorfor græder du søde?” spørg jeg forvirret. ”ved du hvorfor jeg blev kørt ned?” hvisker hun. ”du løb ud foran en bil!” hvisker jeg tilbage. ”men ved du hvorfor jeg løb” spørg hun yderligere. Jegryster bare på hovet. ”jeg så min far være min mor utro!” boom der sprang bomben. Jeg omfavner hende med det samme, for at vise jeg er der for hende. vi krammer hinanden i nogle minutter. Jeg tørre hendes kinder og giver hende et lille smil. Hun begynder at grine ”hvor du dum Justin” griner hun, men stadig med tårer i øjnene. ”hvad griner du af” smiler jeg. ”dig, man kan ligesom ikke stå for dit Bieber smil” griner hun. ”der er ingen der kan modstå mit smil” smiler jeg charmerende. Det banker på døren og i døren står hendes far….  

 

Like og kommenter<3 håber i kan lide det:-) - Sophie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...