My Brother

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Mit navn er Hayley. Hayley Payne. Ja du hørte rigtigt mit efternavn er Payne, ligsom Liam Payne. Ham som med i det verdens kendte band One Direction. Ja han er så min storebror. Når men
Hayley og hendes hold er kommet til pokalfinalen i basketball. Hvad sker der bagefter? Læs og find ud af resten...

9Likes
17Kommentarer
1052Visninger
AA

8. The sugery.

Hayley's P.O.V.

Så er det i dag at det hele skal ske. Jeg skal opereres i mit knæ, jeg skal have et nyt korsbånd. Jeg er EKSTREMT nervøs. Jeg faldt først i søvn kl. 01 i nat, og jeg blev vækket af sygeplejersken kl.07 så har kun fået 6 timers søvn. Ret skidt. Ikke nok med at jeg ikke har fået så meget søvn, så fik jeg også af vide at jeg skulle faste så måtte heller ikke få noget morgenmad. Og jeg er meget sulten lige nu...

Liam havde også skrevet at de ville være på hospitalet kl. 8. Så det vil faktisk sige at de er her om 10 minutter. Nøj hvor jeg glæder mig til at komme ud af det her hospital, det er frygteligt at være sammen med alle de syge mennesker. For det er jo ikke fordi at jeg er syg, jeg har jo bare slået mit knæ så jeg skal opereres. Lige nu ligger jeg og kigger direkte op i det hvide loft. Ret kedeligt. Jeg blev afbrudt i at stirre op i loftet, da døren gik op og ind ad den kom Liam, mine forældre og Drengene. Når jeg mener drengene så mener jeg altså Harry, Niall, Louis og Zayn. Vent hvad lavede de her, jeg troede kun at det ville være mine forældre og Liam der ville være her inden jeg skulle opereres. Jeg sagde Hej til den alle sammen og vi begyndte hurtigt få en samtale igang. Der var ikke nogen der havde spurgt om jeg er nervøs eller noget, men det er nok fordi de ved hvor bange jeg er. Så de undgik alle det emne og det er jeg meget taknemmelig for. Døren gik op igen og ind ad den kom der 2 sygeplejesker, de havde begge to operationstøj på. Altså det der de altid har på når de skal operere folk. ( håber i ved hvad jeg mener) De kom over i retningen af mig. Så jeg vidste at det var min tur.

Jeg havde sagt farvel til dem alle sammen og de to sygeplejesker kørte mig ned på operationstuen. De spurgte om jeg sagde at jeg var meget nervøs. Turen virkede lang, selvom at den nok ikke var det, men det føltes sådan. Vi kom ind på operationstuen og nu skulle jeg så over i en anden seng. Åhh nej det her kommer til at gøre ondt, bare jeg bevæger mig lidt i sengen gør det ondt og nu skulle jeg over i en hel anden seng. Det skal nok komme til at gøre ondt. " Hayley kan du selv komme over i den her seng eller skal jeg lige løfte dig der over" spurgte lægen som nu også var kommet. "Øhhm jeg tror det er bedst at du løfter mig der over for det gør ondt bare jeg bevæger mig lidt" svarede jeg. Jeg var ikke så glad for at en bildt fremmede mand skulle bære mig, men lige nu havde jeg for ondt til at spille tapper.

Jeg var nu kommet over i den anden seng. Lægerne og sygeplejeskerne var begyndt at gøre det hele klar. Ham der havde båret mig over i den nye seng kom over og satte sig på en stol ved siden af min seng. " Hayley vi er så småt ved at være klar, så jeg begynder at give dig det medicin du skal have for at komme i narkose, okay?" Sagde lægen. Jeg nikkede som svar og han fandt alle sprøjtene frem. Jeg kiggede den anden vej for jeg er virkelig bange for nåle. Efter nogle minutter blev jeg mere og mere træt og lige pludselig blev det hele sort for mig.

Liam's P.O.V.

Hayley var nu kørt afsted og var nok igang med at blive bedøvet. Jeg er nervøs, for hvad nu hvis hun ikke vågner op igen? Jeg kan ikke leve uden min søster ved min side. Okay Liam positive tanker, hun skal nok vågne igen. Lægerne er dygtige, de ved hvad de laver.

Drengene var nød til at gå, efter at Hayley blev kørt afsted fordi de skulle hjem og sige farvel til deres familier i dag inden at vi tager afsted i morgen tidlig. Så nu var det kun mine forældre og mig selv der var tilbage. Vi sidder nede i kantinen og drikker en kop kaffe. Min mor sad og snakkede on at jeg skulle passe på Hayley når vi tager på Tour, men jeg hørte ikke rigtig efter. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu er Hayley. Lægerne havde sagt at de ville komme ned og hente os lige så snart Hayley er ved at vågne, så hun ikke skulle vågne op alene. "Liam, har du overhoved hørt efter hvad jeg har sagt? " ups jeg blev opdaget. " Jaja mor jeg skal nok passe på hende, okay?"

~ halv anden time senere~

Jeg sad of snakkede med mine forældre om vores Tour, for at komme på nogen andre tanker. Da min telefon brummede i min bukselomme. Jeg tog den frem og så at det var drengene der spurgte om Hayley var vågnet og om hvordan hendes operation var gået. Jeg skrev hurtigt tilbage at hun ikke var vågnet endnu og at hun stadig var under operation. "Mor, Far, Burde Hayley ikke være vågnet nu?" Spurgte jeg. "Tjooo det er hvad 2 timer siden at hun blev kørt væk" svarede min far. Et par minutter senere kom der en læge gående hen til vores bord. " Er i Hayley Paynes familie?" "Ja"svarede vi alle tre på samme tid. "Okay. Hayley er lige blevet kørt hen på opvågningsstuen." Sagde lægen. " Okay, hvordan gik operationen?"spurgte min far med et bekymret ansigt. "Vi havde nogen problemer men ikke noget alvorligt, hendes korsbånd var meget mere beskadiget end det vi havde regnet med. Så vi satte et nyt ind som vi også havde sagt fra starten at vi ville, men nu syntes jeg at vi skal gå ned til Hayley" vi nikkede og rejste os op for at følge med lægen ned til opvågningsstuen.

Hayley var allerede vågnet da vi kom ind på opvågningsstuen. Hendes øjnelyste op da hun så os. Jeg løb hen til hende og gav hende et kram, nøj hvor var jeg glad for at se hende selvom at det kun er få timer siden at vi så hende. Der var kommet en sygeplejerske hen til Hayley for at give hende noget at drikke og noget at spise da hun ikke havde fået noget siden i går aftes. Hayley fik hurtigt spist det hele, hun var vidst meget sulten. Jeg skrev hurtigt til drengene og fortalte at hun var vågnet og at det operationen var gået okay.

Hayley's P.O.V.

Jeg er nu kommet igennem operation og det var gået okay. Jeg havde lidt ondt i knæet men ellers ikke noget. Der kom en sygeplejersker hen i mod os. Hun skal nok snakke med os. " Hayley vi har besluttet at udskrive dig nu, så du kan komme hjem." Seriøst de havde ellers sagt at jeg skulle bliver her til i morgen. Jeg glæder mig til at komme hjem. " okay" svarede jeg. " Jeg skal bare lige hente krykker og en kørestol til dig og så kan i tage hjem" jeg nikkede. Jeg er SÅ glad for at kunne komme hjem i dag. Vent sagde hun lige kørestol, skal jeg side i kørestol, det er der da ingen der har fortalt mig. Jeg prøvede at bevæge mig lidt men fuck hvor gør det ondt. Måske er det der med en kørestol ikke en dårlig idé.

Jeg har nu fået mit eget tår på igen. Det er nu meget dejligt at have sit eget tøj på og ikke hospitalstøj på. Jeg havde et par løse grå shorts på og en løs T-shirt på. Vi har lige fået min kørestol og krykkerne. Liam bar mig over i kørestolen og begyndte at skubbe den ud på gangen, hen i mod udgangen. Mine forældre gik lige ved siden af mig og min mor holdet mine krykker. Vi kom ud til skranken hvor de sidste papire lige skulle underskrives. Man kunne se at vagterne havde travlt med at holde alle fansene ude for hospitalet. " Liam hvordan komme vi ud der?" Spurgte jeg Liam og kiggede bekymret på ham. " Vi tager bagudgangen, det er alt for farligt for dig at skulle ud den vej" jeg nikke pyha jeg troede lige.

Vi kom ud til bilen og vi kørte mod lufthavnen for at sige farvel til mor og far. Jeg sad med tårer i øjnene hele vejen ud til lufthavnen. Det var først gået op for mig nu at jeg ikke skulle se mine forældre i et helt år. Jeg kommer til at savne dem helt vildt.

Ligene kiggede jeg på at Liam var igang med at sige farvel til dem. Han havde også tåre i øjnene. " Liam nu passer du på hende okay!" Lød det far min mor. " selvfølgelig gør jeg det mor, det ved du også godt!" Svarede Liam tilbage. Jeg krammede dem farvel og lige nu stod vi og vinkede farvel til dem, eller det vil sige jeg sad ned og lian stod op. De var væk nu og ser dem ikke før om et år. " Liam jeg kommer til at savne dem alt for meget" sagde jeg med tårerne løbene ned af mine kinder. Liam krammede mig og hviskede at det kommer han også til. Vi tog hjem for at pakke det sidste af mine ting, Liam havde næste taget det hele men der manglede lige lidt. " Liam jeg tror gerne jeg vil i seng " sagde jeg træt. " okay" Liam kørte mig ud på toilette så jeg kunne børste mine tænder og kørte mig derefter ind på mit værelse. Liam lagde mig forsigtigt i sengen og jeg faldt hurtigt i søvn..

A/N

Hvis i gider at smide en like så ville det være fantastisk.

Følg mig på Instagram jeg hedder @Camillawolff_

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...