My Brother

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Mit navn er Hayley. Hayley Payne. Ja du hørte rigtigt mit efternavn er Payne, ligsom Liam Payne. Ham som med i det verdens kendte band One Direction. Ja han er så min storebror. Når men
Hayley og hendes hold er kommet til pokalfinalen i basketball. Hvad sker der bagefter? Læs og find ud af resten...

9Likes
17Kommentarer
1034Visninger
AA

11. Kapitel 11

Det er nu et par dage siden at vi ankom til der hvor den første koncert skulle holdes. Drengene er helt oppe og køre over at det er i dag at de officielt starter deres Where we are Tour. Jeg kan ikke sige at jeg ikke glæder mig, til at opleve det for det gør jeg. Jeg kan bare ikke rigtig overskue det lige nu. Jeg har så mange smerter i mit knæ at jeg nogle gange ikke er til at holde ud. Jeg prøver at holde smerterne ud, men det går ikke så godt. Drengene har ikke opdaget det endnu, og det skal helst forblive sådan, men jeg tror desværre at de er ved at blive mistænklige. Nu tænker i sikkert hvad snakker hun om? Det jeg mener er at jeg ikke har taget mine smertestillende piller siden den første dag hvor de tvang mig til tage dem. Siden da  har de haft alt for travlt med at øve. 

Lige nu sidder jeg i sofaen, i opholdsstuen på tourbussen. Det var her jeg var blevet plantet inden at drengene tog af sted. Jeg er lige blevet færdig med filmen, som drengene havde sat på inden de gik, men jeg fik ikke rigtig fulgt med. ups. Drengene burde snart komme tilbage, de har nu været afsted i 3 timer. Der gik ikke lang tid før at 5 drenge kom væltende ind ad døren. De slog sig ned i sofaerne. Drengene var lige pludselig meget stille, hvilket ikke er helt normalt. De plejer altid er meget højtråbende, men ikke nu. De skjulte et eller andet. De så alle sammen meget skuffet ud. 

"Hayley vi ved du ikke har taget dine piller, siden den første dag hvor vi nærmest skulle tvinge dem i dig"sagde Liam. Pis. Pis. Pis! Jeg undskylder for mit sprog, men det her er virkelig ikke godt. Jeg havde håbet at de ville have for travlt med at forberede sig til den første koncert, men næææh  nej. Pokers. De så alle sammen virkelig skuffet ud, og nu får jeg det helt dårligt over at havet skuffet dem. Jeg kiggede ned på mine hænder, som lå i mit skød. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kunne mærke at tårerne, pressede på i mine øjne, men kæmpede for  at holde dem inde. "Hayle.." De andre drenge var gået ud af rummet, og lod mig og Liam være alene så vi kunne snakke. Jeg brød sammen, da Liam sagde mit navn. Man kunne virkelig høre hvor skuffet han var over mig. Tårerne løb ned af kinderne på mig, og der blev ved med at komme flere jeg kan slet ikke holde dem tilbage lige nu. Liam var hurtigt henne ved min side, Han løftede mig over på hans skød, og bragte mig ind i et kram. "U.. Undskyld" hulkede jeg ind i hans t-shirt. "Shh Hayley, jeg ved godt at du har virkelig svært ved at spise de piller, men du bliver virkelig nød til at tage dem. For min skyld Hayhay" Jeg nikkede hurtigt. Inderst inde vidste jeg jo godt at jeg var nød til det, for de ville hjælpe og hvis jeg ikke tager dem så ville jeg ikke kunne træne mit knæ ordenligt op og så ville jeg ikke kunne spille basketball igen. Og det SKAL jeg. "Hayhay, drengene og jeg skal nok hjælpe dig med det. Vi er alle sammen her for dig" sagde Liam. "Tak LiLi" Jeg grinte svagt af at vi begge havde brugt hinandens kælenavn vi gav hinanden da vi var små. Jeg kan tydelig huske den dag, som det var i går. 

Flashback

Liam og jeg sad på gyngerne i vores baghave. Vi sad hver på vores egen gynge og Ruth og Nicola skubbede os. Vi havde det super sjovt. Liam var flad af grin over et eller andet Ruth havde sagt. Han grinte så meget at han var helt rød i hovedet. "Hay.. Hay" Sagde Liam, han prøvede at sige mit navn men det blev til HayHay.

Lige siden den dag har de alle tre kaldt mig for HayHay. og de ved hvor meget jeg hader det. Jeg grinte svagt og Liam opdagede det. " Tænkte du også lige på den dag, hvor vi sad på gyngerne med Ruth og Nicola?" Jeg nikkede svagt og grinte. Liam bragte mig ind i endnu et kram. "Nuuurh, hvor er de søde" Det kunne kun være resten af drengene, som var blevet nysgerrige efter om vi havde snakket. "GRUPPE KRAM" Det var Louis der råbte det, og kort efter blev Liam og jeg overfaldet af 4 drenge. 

Ruth og Nicola er mig og Liam´s to ældre søskende, hvis jeg lige havde glemt at fortælle. Men jeg har ikke snakket med de to i flere måneder, og jeg savner dem. Lige nu er Ruth i Danmark for at besøge hendes danske kæreste, som vi endnu ikke har mødt. Det var et eller andet med at hun ikke ville have at vi skræmte ham væk.. Men det kan vi jo ikke finde på. Eller det vil sige jeg kan ikke, men Liam kan. Og Nicola er på universitet for at læse. Vi har altid været meget tætte, men ikke ligeså tætte som mig og Liam. Det er lige gået op for mig hvor meget jeg egentlig savner dem. Jeg bliver nød til at skype med dem snart! 

...........................................................................................................................................................

Unskyld for den lange ventetid. Jeg tænkte på om der er nogen der er gode til at lave coverbilleder, for synes lidt at der er brug for et nyt coverbillede til min movella. Så hvis der er nogen der har lyst til at lave et til mig, må de rigtig gerne den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...