The Day Everything Went Wrong (JB) (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
De startede som 2 personer, ingen kunne skille ad. Kate og Justin virkede så forelsket, at Intet kunne røre dem. Men der tog mange fejl. Det endte i gråd, og knuste hjerter. Justin og Kate, var ikke det perfekte par mere, for de var ikke sammen. Kate finder trøst hos en special person. Hvad sker der når Justin finder ud af, at Kate, måske måske ikke, er sammen med den person. Bliver han mon sur? Eller fortryder han det han gjorde mod Kate? Læs, og find ud af det.

Facts - Historien starter hvor Justin og Kate er sammen.

13Likes
11Kommentarer
687Visninger
AA

8. Kapitel 7

Kates Synsvinkel

Jeg lå i Liams seng. Bare misforstå det. Igen. Liam var gået i bad. Han havde fået lidt blod i ansigtet og det skulle vaskes af, inden hans mor eller min mor så det. Og paparazzierne for den sags skyld. 

Jeg forstod ikke hvad der gik af Justin. Voldelige lille barn. Eller store barn. Og han er faktisk slet ikke et barn. Ork glem det. Eller lad være. Jeg er ligeglad. 

Ikke at det hele var Justins skyld. Det var da også lidt Liams og min skyld. Men kun lidt. Okay, jeg ville bare glemme den her aften. 

"Hvad skete der lige for Justin" Kom Liam ind og sagde. Tak, du gør det så let for mig at glemme den her aften. Giv en hånd til den dumme Liam Payne. Eller lad være. Det er jeg stort set også ligeglad med. 

"Det var ikke kun hans skyld" Svarede jeg. Liam satte sig i sengen. "Hvad mener du?" Svarede han og rynkede brynene. "Jeg mener at vi også var skyld i noget af det han gjorde i dag" Svarede jeg.

Han rystede på hovedet? "Så du siger det var min skyld at jeg sikkert får et blåt øje?" Sagde han. "Vores" Rettede jeg. "Og nej det var ikke kun vores skyld. Men prøv lige at give Justin en chance. Han har det svært" Sagde jeg.

"Først ville du gøre alt hvad du kunne for at ødelægge hans liv, så du spurgte mig om hjælp, og nu, nu forsvare du ham. Hvems side er du på?!" Spurgte han hårdt. "Jeg forsvare ham ikke og en skid" Svarede jeg hårdt igen. "Hør dig selv" Sagde han. "Du er jo for latterlig" Sagde han lige på kanten til at råbe. 

"Du må forstå jeg engang har holdt af ham-" "Og nu kommer vi ind på den samtale hvor du fortæller hvor meget du savner mig, og så videre" Afbrød han mig. Jeg skulle lige til at åbne munden det han begyndte at snakke igen. "Men bare glem det. Jeg sover i stuen!" Sagde han og gik.

Giv endnu en hånd til Liam Payne for at ødelægge min aften fuldstændig. Han havde revet den i tusinde stykker og smidt den ud i skraldespanden. Eller var det vores venskab han gjorde det med? Det håber jeg ikke. 

Jeg fandt min mobil frem, og så Justin havde skrevet en sms til mig. Jeg åbnede den hurtigt, og der stod et meget simpelt men betydningsfuldt ord. "Undskyld" Stod der. 

Jeg kiggede bare på beskeden, og vidste ikke om jeg skulle svare. Men jeg blev enig med mig selv, at det var mest fair hvis jeg svarede ham tilbage. Jeg skrev. "Undskyld selv. Vi skulle ikke have startet den her fight. Liam og jeg er..ja vi er sådan op at skændes" Jeg sendte den efter at have læst den igennem. 

Ikke at jeg skulle til at fortælle Justin alt, men jeg tror han er den eneste jeg har lige nu. Selvom jeg ikke helt har ham. Nu lyder jeg som en loner der ingen venner har. 

Jeg fik hurtigt svar fra Justin. Der stod. "Skændes? Om hvad?". Okay måske skulle jeg bare ringe til ham. Jeg fandt hans nummer frem, kiggede på det, og ringede ellers op. 

"Det er Justin" Blev der sagt. "Eh Hej Justin" Sagde jeg. "Kate?" Sagde han. "Ja, undskyld jeg ringer, det er lidt akavet, men du spurgte om hvorfor Liam og jeg skændes, og det ville jeg gerne have du skal vide" Sagde jeg. "Okay" Svarede han. "Vi skændes faktisk..om dig" Sagde jeg. "Om mig? Hvordan?" Spurgte han. 

"Undskyld. Det var forkert af mig at ringe og skrive" Sagde jeg, og kunne mærke tårerne presse på. "Kate ve-" også lagde jeg på. Jeg begyndte at græde. Tude. Tude som en lille pige. 

Jeg skulle ikke have ringet til Justin. Det var forkert. Vi kommer aldrig til at være sammen igen, eller blive venner. Det er bedst hvis vi holder os fra hinanden. 

Det hele knækkede bare nu. Hele aftenen har gået af lort til. Fuck de her aften. Ville ønske jeg kunne sætte tiden tilbage. 

Liam har ikke sagt et ord til mig i dag. Vi havde lige spist morgenmad. Så sur kunne han da heller ikke blive. Men okay, hvis jeg så det fra hans synsvinkel ville jeg nok også være sur. 

Men det er ikke meningen ens bror skal være så sur på en. Eller hvad? Jeg gik ind Liams værelse. Uden at banke på og det hele. "Hey, du kan ikke komme her når det passer dig!" Sagde han irriteret. 

"Faktisk så bor jeg her. Lige for nu. Hvorfor snakker du ikke til mig mere?" Spurgte jeg. Man kunne se han var irriteret. Han ignorerede mig. Fuck ham. "Tror bare jeg ringer til dine venner, og spørger hvordan man får sådan en sur ged som dig til at blive glad igen!" Sagde jeg og vendte mig om, og skulle til at gå ud af døren. 

"Du har ikke mine venners nummer" Sagde han. Nu kan du snakke. Tak. Du fortjener en premie. "Jo lille Liam. Du var jo så smart at give mig numrene på dine kære bandmedlemmer. Ja du hørte rigtigt. Har numrene på Zayn, Louis, Harry og ikke mindst Niall. Måske skulle jeg også fortælle dem om nogen pinlige ting du har gjort. Det skulle jeg måske overveje" Sagde jeg og smilte. Han kiggede på mig med dræberblikket. 

"Det gør du ikke!" Sagde han hårdt. "Prøv at stoppe mig" Sagde jeg og viftede med min mobil. Han var ikke et sekund om at smide det han havde i hænderne og løbe efter mig. Godt vores mødre ikke var hjemme. 

Jeg skyndte mig ud på badeværelset og låste døren. "Du er så færdig når du kommer ud derfra" Råbte han og sparkede på døren. "Så siger vi det. Men nu du alligevel er der ude, kan du jo lytte på vores samtaler" Sagde jeg. 

Jeg fandt min mobil frem, og gik ind under kontakter, og fandt først Harrys nummer, og ringede ham op, og satte ham på højtaler så Liam også kunne høre med. Det her skulle nok blive sjovt. 

"Det er Harry" Lød der i den ene ende af røret. "Du gør det ikke!" Råbte Liam. Jeg grinte bare af ham. "Hej Harry det er Kate" Sagde jeg. "Okay. Hvad er det du gør mod Liam" Grinte han. "Jo altså Liam er rimelig sur på mig. Det har han været siden i går aftes..Ehm inden jeg fortsætter, du er tilfældigvis ikke sammen med Niall, Zayn og Louis vel?" Spurgte jeg. 

"Det er jeg tilfældigvis" Sagde han. "Liam din loner. Du skal sku da være sammen med dit band. De er hele tiden sammen uden dig!" Råbte jeg ud til Liam. "Du lukker bare" Råbte han tilbage. "Wow, du har virkelig fået vreden frem i Liam" Grinte Harry. "Jaja, men ville du ikke lige sætte din mobil på højtaler, så de andre drenge også kan høre det her?" Spurgte jeg. "Jo selvfølgelig" Sagde han. 

"Tak Harry du er en super god ven!" Råbte Liam ekstra højt format Harry kunne høre ham. Harry grinte bare. "Nu er den på højtaler og drengene sidder spændt, i sær Niall. Så du må skynde dig" Grinte han. 

"Da Liam og jeg var små, plejede vi at lege ved stranden for sjov. Liam havde sin ynglings bamse med, og den tabte han så ud i vandet. Og det skal lige siges vi var 13 år. Også begyndte han at tude som en lille pige, og jeg har et billed hvor han krammer hans ynglings bamse, og et hvor man kan se bamsen i baggrunden og en grædende Liam, og det vil jeg gerne sende til jer" Sagde jeg. Alle drengene begyndte at grine. Grine voldsomt. Tror en af dem døde af grin. 

Jeg hørte Liam sparke på døren. "Omg! Dem skal du seriøst sende til os alle. Og det er nu" skreg Niall af grin. Tror i hvertfald det var ham. "Sender dem nu, vi ses" Sagde jeg og lagde på. 

Jeg sendte hurtigt billederne til dem. "Nå så er billederne sendt. Hvor mon de havner henne. Hvor tror du Liam?" Spurgte jeg. Intet svar. "Liam?" Sagde jeg lidt højere. Stadig intet svar. Jeg gik op til døren og skulle til at åbne. "Liam jeg bliver fucking sur hvis du laver snigerangrib på mig!" Råbte jeg. Stadig intet svar. Fuck ham. 

Jeg åbnede forsigtigt døren, og kiggede mig omkring inden jeg gik helt ud. Jeg gik lidt ned af gangen, og skulle til at gå ind på Liams værelse, da jeg hørte et snøft? What the..?

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld for stavefejl eller tastefejl. Har ikke rettet det her kapitel igennem endnu. Synes det var på tide i fik et nyt kapitel. Retter det senere. Men håber i kan lide kapitlet. I må meget gerne skrive en kommentar om hvad i synes om bogen. 

- Julia

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...