The Day Everything Went Wrong (JB) (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
De startede som 2 personer, ingen kunne skille ad. Kate og Justin virkede så forelsket, at Intet kunne røre dem. Men der tog mange fejl. Det endte i gråd, og knuste hjerter. Justin og Kate, var ikke det perfekte par mere, for de var ikke sammen. Kate finder trøst hos en special person. Hvad sker der når Justin finder ud af, at Kate, måske måske ikke, er sammen med den person. Bliver han mon sur? Eller fortryder han det han gjorde mod Kate? Læs, og find ud af det.

Facts - Historien starter hvor Justin og Kate er sammen.

13Likes
11Kommentarer
684Visninger
AA

6. Kapitel 5

Kates Synsvinkel

Liam var endelig kommet. Det bedste var at han ikke var sur på mig. Havde heller ikke forstilet mig Liam sur. 

Eller jo. 

Han vil sikkert ligne hulk

Du ved, den stærke grønne, hele tiden sure, mand.

Eller det ved jeg ikke. 

Bare et gæt. 

"Liam?" Spurgte jeg. Vi sad inde på hans værelse i sengen. "Hvad så?" Spurgte han. "Hvordan ser du ud når du er sur?" Han begyndte at grine. Det var da ikke et latterligt spørgsmål. Altså ikke et latterligt spørgsmål, hvis man spørger mig. 

"Det ved jeg da ikke, ser vel normal ud" Svarede han. "Så du ligner slet ikke hulk?" Nu begyndte han at grine igen. Nar. Men sød nar. "Nej, det håber jeg da ikke" grinte han. 

"Det var altså ikke et latterligt spørgsmål" Pointerede jeg lige. Han lagde sin mobil fra sig, og kiggede på mig. "Jo, jo det var det" 
 
Jeg smed en pude efter ham. Pletskud, lige i fjæset. Han gav mig hævn blikket. "Du gør det ikke?" Sagde jeg. Han sprang på mig.

Til jer perverse folk derude, ja det lod forkert, men der skete ikke noget. Han kildede mig bare. Han ved jeg hader at blive kildet, for jeg er så fucking kilden. 

"Stop..jeg..jeg kan..ikke få..luft" Fik jeg sagt mellem mine grin. Han lagde sig ved siden af mig. 

"Kate?" Spurgte han, en anelse alvorligt. "Ja?" Spurgte jeg bekymret. Hvorfor skal han altid ødelægge den gode steming. Når man er ked af det, kan han da bare sige alt det, der går ham på. 

Selvom man sikkert bliver dobbelt så ked af det. 

Men så er der ikke en til at ødelægge den gode stemning. 

Jeg ved det. Jeg er et geni. 

I må gerne klappe. 

"Hvad sker der mellem dig og Justin?" Spurgte han. "Forhåbentlig, ingenting" Svarede jeg. 

"Han sendte mig en besked hvor der stod du er en falsk og løgnagtig Bitch.  Hvad sker der for ham?" Spurgte han. 

Jeg rejste mig op, og kiggede ud af vinduet. "Hævn.." Jeg vendte mig om. "Han ville have sin hævn" Svarede jeg. "Og det her er sikkert kun begyndelsen"

*

Jeg bliver seriøst sindsyg. Paparazzier har fulgt efter mig hele dagen. Når jeg siger hele dagen, mener jeg hele dagen. 

Jeg var ude i byen, mens Liam var til lydprøve. De spurgte mig hele tiden om, hvorfor jeg har gjort det, og hvordan jeg kunne få mig selv til det. 

Jeg ved ikke engang hvad jeg har gjort. Men det ved Justin sikkert. Idiot. 
Ham og hans klamme hævn. 

Jeg ringede Justin op. Han tog den med det samme, fedt. "Hvad er det helt præcis jeg har gjort?" Spurgte jeg en anelse hårdt. "Hvad mener du?" Spurgte han bare, med sin uskyldige stemme.

Kan man endelig have sådan en?

Lyder den ikke sådan helt sukker sød, når man bruger den uskyldige stemme. 

Eller. 

Nej jeg er lost.

Jeg fortsætter bare samtalen. 

"Det paparazzierne spørger om. De spørger foreksempel om, hvorfor jeg gjorde det? Forklar tak" Sagde jeg. Han begyndte at grine. "Jamen kan du ikke huske det. Du forsøgte at stjæle fra mit pladestudie. Hvor kunne du" Sagde han ironisk. 

"Det gjorde du fucking ikke" Nærmest skreg jeg. "Det kaldes hævn.." "Vi er ikke færdige" Afbrød jeg ham, og smækkede røret på. 

*

"Liam prøv nu igen" Sagde jeg, og gik frem og tilbage. Liam prøvede at få fat på medierne, og fortælle det hele var en misforståelse. Men de fucking dimser der sidder ved telefonen, synes vi skal være nummer 7 i køen. 

"Jeg prøver, jeg prøver" Svarede han. "Du gør jo ingenting" Sagde jeg helt ophidset. "Jamen undskyld jeg sidder i kø, og prøver at hjælpe dig" Svarede han. 

Jeg satte mig i sengen. "Undskyld, er bare..Sur og frustreret" Sagde jeg. Han kiggede på mig med et surt og mærkeligt ansigt, som om jeg var en idiot. Men så ødelagde han den dramatiske scene, ved at flække af grin.

"Hvad?" Spurgte jeg. "Jeg har snakket med medierne. Det gjorde jeg allerede da du ringede og sagde det i telefonen. De gør hvad de kan, for at få det slettet" Sagde han. Fuck ham. Den nar har vidst det hele tiden, mens jeg har gået og være fucking bekymret. 

"Nar" Var det eneste jeg sagde, og kiggede surt ned i gulvet, med armene over kors. "Er det takken for at have reddet dit image? Den leg kan jeg også lege" Grinte han. 

"Tak fordi du hjalp mig, nar" Sagde jeg og gav ham et sarkastisk smil. "Bedre, men stadig ikke nok" Sagde han. "Tak fordi du gad at hjælpe mig, søde søde nar" Sagde jeg, og gav ham endnu et sarkastisk smil. 

"Det går an" Svarede han. 

"Nej, det skal være mere dramatisk" Sagde jeg. Liam og jeg planlagde en hævn for den kære Justin. "Der står på nettet han dater Selena Gomez. Vi kunne arrangere en date for dem, og ødelæg den, på en eller anden måde" Sagde Liam. 

"Ikke dårligt. Men hvordan arrangere vi en date, uden de ved det er os der har planlagt den?" Spurgte jeg. Dum er jeg nok lidt. "Jeg ved det ikke. Vi kunne fortælle paparazzierne hvor de er. Så kunne de ødelægge den" Svarede han. "Lige hvad jeg også tænkte" Grinte jeg.

Dum er jeg nok. 

Men jeg må da godt spille klog. 

Så virker jeg mere intelligent. 

Jeg dropper det bare. 

Det virker, det føles bare ikke som mig. 

"Mener du det? Tænkte du det?" Spurgte han. Fuck det, han kender min dumhed. "Næ, ville bare prøve at være klog. Jeg dropper det bare" Grinte jeg. Han begyndte selv at grine lidt.

"Du ringer til Justin, du får hans nummer af mig. Sig at han har vundet en konkurrence om en middag for to" Sagde jeg. Han nikkede bare. 

Jeg tastede hurtigt Justins nummer ind på Liams mobil. Liam ringede ham op få sekunder efter. Han satte den på højtaler. 

"Det Justin" Yiir han tog den. "Er du ikke Mr. Bieber?" Spurgte Liam. Han lavede stemmen om til en dyb stemme. Tro mig, jeg er næsten ved at dø af grin. Men må styre mig, så Justin ikke høre mig. 

"Jo, hvad så?" Spurgte han. "Tillykke du har vundet en middag for 2" Sagde Liam glad. Dør snart af at i jeg ikke må grine. Haha. 

"Jeg har ikke deltaget i nogen konkurrence" Sagde han så. Fuck. Liam lavede et, hvad-skal-jeg-sige-nu ansigtsudtryk. Jeg lavede tegn til han skulle give mig røret. 

Jeg lavede min stemme rimelig lys, og kontor dame agtig. "Mr. Bieber, vi ringer folk op hver uge, tilfældige folk, og giver dem en gratis middag for 2 på restaurant flammen" Sagde jeg. Det gik da meget godt. Not.

Han holdet en pause med at snakke. Han tænkte sikkert. "Hvis det her er en eller anden syg prank gider.." "Rolig Mr. Bieber, dette er ikke for sjov" Afbrød jeg ham. Kæft mand, Mr. Bieber, brækker mig. 

"Okay, tager i mod tilbudet. Jeg tager der ud i morgen med en. Cirka Klokken 19:00. Men jeg må smutte nu" så lagde han bare på. Fuck det, han sagde ja. 

"Det gik jo meget godt" Sagde Liam. Jeg begyndte at grine lidt. "Ja, den første del" Sagde jeg. Jeg håber alt går efter planen. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så 5. Kapitel. Håber i kan lide det. Det vil være fedt hvis i gad skrive en kommentar om hvad i synes, eller like bogen. 

- Julia

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...