The Day Everything Went Wrong (JB) (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
De startede som 2 personer, ingen kunne skille ad. Kate og Justin virkede så forelsket, at Intet kunne røre dem. Men der tog mange fejl. Det endte i gråd, og knuste hjerter. Justin og Kate, var ikke det perfekte par mere, for de var ikke sammen. Kate finder trøst hos en special person. Hvad sker der når Justin finder ud af, at Kate, måske måske ikke, er sammen med den person. Bliver han mon sur? Eller fortryder han det han gjorde mod Kate? Læs, og find ud af det.

Facts - Historien starter hvor Justin og Kate er sammen.

13Likes
11Kommentarer
750Visninger
AA

4. Kapitel 3

Kates Synsvinkel. 

Jeg havde ligget det meste af dagen på sofaen, og spist en masse is. Men pludselig bankede det på døren.

 Wtf? 

Ingen af mine venner har fri endnu?

Det kunne være min nabo..

Eller endnu bedere. Julemanden. 

Ehm..Jeg er vidst blevet lidt skør.

Julemanden, Pff, ingen tror på julemanden.

Men nu tror jeg, jeg vil åbne døren, inden den her diskussion ender i en slåskamp, med mig selv. 

Ja, det er nok bedst. 

Den fejl begår man kun en gang. 

Jeg gik hen til døren og åbnede. Der var ingen? Jeg kiggede rundt. Der var ingen. Jeg kiggede så ned. Jeg ved ikke hvorfor. Måske var det en lille nisse der kom forbi? 

Nu ikke de juletanker mere. 

Især ikke når vi er midt i August. 

Men der lå noget på måtten? En seddel, så det ud til at være. Jeg tog den op, og gik indenfor. Jeg åbnede forsigtigt brevet. 

Det var godt nok et langt brev, men jeg læste det alligevel. 

'Kære Kate. 

Hvorfor skriver jeg mon kære. Du er fucking ikke min kære. 
Jeg så alt Kate. Alt. 
Jeg ved du og Justin ikke er sammen mere, men bare vent. 
Jeg ved hvem du virkelig er. Justin er mit store idol, godt 
I ikke er sammen mere. Men jeg ved noget andet. 
Noget du ikke engang har fortalt din mor. 
Tyg på den. 
P.s hvis du nævner det her brev for nogen, afsløre jeg alt. 
- Hvis du tænker dig om, ved du hvem jeg er. 

Jeg stod med åben mund. Hvordan kunne, jeg mener, hvordan kunne hun eller han finde ud af det? Jeg har aldrig fortalt det til nogen. 

Vil i gerne vide det, jer der ude? 

Det ville i sikkert. Men i må ikke. 

Hvem snakker jeg til? Mit publikum inde i mit hovedet. 

Fuck. 

Der var gået nogen timer siden jeg fik brevet. Fuck. Har på fornemmelsen der er nogen der overvåger mig. Godt jeg har lært karate. Nej det vidste du ikke vel. Hende her kan nogen tricks. Jeg kneb øjnene sammen for at virke cool. Men nej. Det så sikkert kikset ud. 

Jeg sad og så fjernsyn. Gal, der var Intet. Jeg zappede frem og tilbage mellem kanalerne, da jeg spottede noget, med den såkaldte bieber. Jeg zappede lige tilbage. 

Nysgerrig er man da lidt. 

Damen inde i fjernsynet snakkede bare om hans nye Tour han skal på. 
Gaab. 

"Men nu over til noget lidt mere spændene. Er Kate og Justin stadig sammen?" Fuck nu snakker damen om mig. Va' skal vi ikke lige have et billede op af mig. Jo selvfølgelig. Og der poppede et billede af mig op. Smukt. Jeg lyttede videre. 

"Jeg sidder her med Justin. Men altså, Justin nogen paparazzier fangede Kate løbe grædende ud af dit hus. Kan du forklare?"

Justin: "Kate og jeg havde en lille diskussion, om personlige årsager, og det udviklede sig så til et skænderi"

Tak Justin. Skal du ikke også afsløre nogen af mine hemmeligheder? Eller endnu bedere, hele vores tid Sammen. Nu hvor du er så godt i gang. 

Damen: "Men Justin, er du og Kate stadig sammen"

Justin begyndte at grine. Idiot. 

Justin: "Nej, og det er jeg kun glad for" 

Fuck ham. Elefant. Ko. Muldyr. 

Ja jeg kunne blive ved. 

Jeg slukkede hurtigt for fjernsynet. Min mobil ringede lige efter. Jeg tog den op til øret.  

"Hallo?" Sagde jeg. 

"Hej skat. Det er mor. Har du pakket dine ting? Vi skal over til Karen idag. Flyttemændene henter møbler og sådan i morgen?" Spurgte hun helt ophidset. Wow, take a break momma. 

"Ja jeg har pakket, men mor jeg bliver nød til at løbe, Hej" også lagde jeg på. Jeg havde jo ikke pakket, og vil ikke gøre hende mere stresset. 

Jeg løb hen til trapperne, løb op, løb ind på mit værelse. Du har fat i jeg løb ikke? Super. Jeg pakkede alt mit tøj. Det tog lang tid. 1 time måske, hvis det kan gøre det. Så var der min makeup.

Jeg havde nu ikke særlig meget makeup, men pyt. 

Gæt hvor jeg er. Eller lad være, jeg fortæller det. Jeg er hos Karen. Pisse hyggeligt. Nej. Liam kommer først i morgen. Den ged. Haha. Jeg elsker den ged. Altså ikke på den måde. Du ved, som min bromand. 

"Kate høre du efter?" Spurgte min mor. "Nej, hvad så?" Spurgte jeg. "Karen spurgte om noget" Sukkede hun. 

Er hun skuffet?

Jeg er da bare ærlig.

Så er man da et godt barn. 

Jeg kan da også bare lyve. 

Haha. 

Jeg elsker mig selv. Og sådan er det. Haha. Nej. Eller måske. Jeg ved det ikke. 

Selvtilliden har jeg da stadig. Wup wup sejresdans. Hvorfor? Aner det ikke. 

"Jeg vil bare sige vi kun har et gæsteværelse. Og det er til dine forældre. Så jeg tænkte om du kunne sove inde hos liam, i mens i bor her. Han har en dobbeltseng så.." "Det er fint" afbrød jeg hende, inden hun kom ud i en mor og datter snak, om at i ikke må dit og i ikke må dat. 

Eller lød jeg for desperat? Pinligt. Jeg tror bare jeg lægger mig til at dø langsomt.

*
Jeg lå i liams seng. Lød det ikke pænt meget forkert? Jo. 

Jeg lå og kiggede på Justin og mine sms'er. Han havde skrevet til mig i dag. Har jeg ikke fået sagt det. Sikkert ikke. Han skrev at han var på tv, og at det han sagde ikke passede. Ko, han mente hver eneste ord. 

Jeg gad ham ikke mere. Skulle jeg ikke bare slette hans nummer? Eller endnu bedere. Lægge det ud på internettet. Strengt, men sjovt, for mig. 

Men nej. Så ond er jeg ikke. 

Eller måske. 

Men du ved, jeg ikke kunne finde på det. 

Jo, måske kunne jeg finde på det.

Onde mig. 

Jeg lagde min mobil fra mig, og slukkede Liams lille læselampe. Jeg glædede mig til i morgen. Til at se Liam. Det er næsten et år siden jeg sidst så ham. 

Jeg har bare haft så travlt med Justin og hans latterlige koncerter hele tiden. Fuck det. Jeg håber ikke han er sur. Hvad snakker jeg ham. Vi er som burger og pomfritter på McDonald's, udadskillige. Tror jeg. 

Godnat. 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så 3. Kapitel. Håber i synes om det. 
Der kommer snart et kapitel hvor vi ser fra Justins synsvinkel. 
Skriv gerne en kommentar eller like bogen. 
Det vil jeg blive glad for. 

- Julia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...