Interview With A Vampire - En Anden Historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
"Claudia! Claudia!" Råbte jeg vredt, og bankede hårdt på døren ind til hendes værelse. "Åben op!" Råbte jeg, men fik stadigt intet svar. "Juliene!" Råbte jeg panisk min juvels navn. Og så blev døren endeligt åbnet. Claudia så op på mig, med en lille bloddråbe på sin læbe. "Det er gjort, Louis." Sagde hun blidt, og lod mig ind. Jeg stormede straks ind, og gik nærmest i stå, da jeg fik øje på hende. Min skønne Juliene lå på gulvet. Den bløde hår bredt ud. Hendes hud hvid som marmor. Månelyset skinnede ind af vinduet, og oplyste det bidemærke, som befandt sig på min juvels perfekte hud. Jeg for til hendes side, og tog hendes livløse krop i armene. "Juliene!" Skreg jeg ud i sorg, og holdt hende ind til mig.

9Likes
6Kommentarer
717Visninger
AA

3. Louis's synsvinkel

”Du kan lide hende?”

Spurgte Lestat chokeret. Claudia nikkede let, stadigt iklædt sin kappe med hætten over de bløde krøller.

”Ja.”

Sagde Claudia, og så ned på min juvel. Jeg slap Lestats hænder, usikker på hvad der nu skulle ske.

”Siger du ikke også, evigt og altid, at jeg trænger til søskende?”

Spurgte Claudia med et knap så uskyldigt smil på hendes læber.

”Må jeg få en søster?”

Spurgte hun, og pegede på min juvel. Mit hjerte sank ikke bare, det frøs til is. Min juvel, hende, som en af os? Aldrig, over mit lig.

”Nej.”

Svarede Lestat til min store lettelse. Claudia skulede surt på Lestat.

”Men du har sagt…”

Begyndte hun. Lestat nikkede let.

”Det har jeg, og jeg har vel efterhånden sagt det så mange gange, at jeg nærmest har lovet dig det.”

Indrømmede Lestat, og sank ned i min læsestol. Han sukkede irriteret. Jeg stod bare som den lammede tilskuer og stirrede imellem de to.

”Men vi ved jo ikke om pigebarnet har forældre, som leder efter hende. Om hendes egne søskende mangler hende.”

Argumenterede Lestat overraskende roligt. Claudia så ud til at overveje den ide, at min juvel havde sin egen familie.

”Vi venter, ser om hun vågner. Og når hun gør, spørger vi hende om hun har familie, som mangler hende.”

Foreslog Lestat.

”Og hvis hun ikke har?”

Spurgte Claudia begejstret for den vinkel. Lestat sukkede.

”Så kan vi vel overveje det. Men du er vel klar over at hun er mindst ti år ældre end dig?”

Spurgte Lestat. Claudia lavede en utilfreds mine.

”Kun af udseende.”

Argumenterede hun imod. Men Lestat gav sig. Min juvel kunne blive, indtil hun vågnede. Hvad der så videre skulle ske, ville vi finde ud af når det var. Men indtil videre var hun i sikkerhed. Det beroligede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...