Interview With A Vampire - En Anden Historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
"Claudia! Claudia!" Råbte jeg vredt, og bankede hårdt på døren ind til hendes værelse. "Åben op!" Råbte jeg, men fik stadigt intet svar. "Juliene!" Råbte jeg panisk min juvels navn. Og så blev døren endeligt åbnet. Claudia så op på mig, med en lille bloddråbe på sin læbe. "Det er gjort, Louis." Sagde hun blidt, og lod mig ind. Jeg stormede straks ind, og gik nærmest i stå, da jeg fik øje på hende. Min skønne Juliene lå på gulvet. Den bløde hår bredt ud. Hendes hud hvid som marmor. Månelyset skinnede ind af vinduet, og oplyste det bidemærke, som befandt sig på min juvels perfekte hud. Jeg for til hendes side, og tog hendes livløse krop i armene. "Juliene!" Skreg jeg ud i sorg, og holdt hende ind til mig.

9Likes
6Kommentarer
690Visninger
AA

1. Louis's synsvinkel

Det var på tide at jeg vendte hjem. Tilbage til Claudia. Hun og Lestat ville være færdige med at jage. Som jeg netop var blevet det. Det var en kølig aften. Liget af den tyv, som jeg havde drænet, var allerede koldt. Det ville sikkert være stivfrossent i morgen, når det engang blev fundet.

Men i stedet for at gå lige hjem, valgte jeg en anden, længere vej. Den førte mig væk fra hovedgaden, og ledte mig ind i de mørke gyder, hvor jeg plejede at finde mit bytte. Et hjem for prostituerede, tyve, mordere og meget andet.

Jeg blev antastet af op til flere prostituerede, og tyvene begyndte at kredse i nærheden. Ganske vist, som den første også havde gjort det. Men jeg gik videre. Min vilje som stål, over noget jeg endnu ikke vidste hvad var. Jeg vidste bare, at det kaldte på mig. Det kaldte på det inderste i min krop.

Og så var det, at jeg fandt hende. Alene, forslået og halvdød af kulde. Jeg vidste at det var hende, som havde kaldt. Selvom hun ikke var ved bevidsthed. Jeg gik på hug, og rakte forsigtigt ud. Vreden fyldte mig, da jeg strøg hendes våde, frosne hår væk fra hendes kind. Den var helt blå af gentagende slag. Modbydeligt.

Trods hendes slidte tøj, som gjorde det klart, at hun var fattigt, så var hendes mørke hår silkeblødt. Som den smukkeste obsidian, strålede hendes hår som den klareste juvel i natten. Hendes blege hud var ren og fin. Hun lugtede stadigt af sæbe. Hun måtte have været i bad, lige inden at hun var blevet efterladt her i kulden.

”Kan du høre mig, min kære?”

Hviskede jeg forsigtigt til hende. Hun lignede den skrøbeligste porcelænsdukke, så jeg var bange for at ødelægge hende.

Hun svarede ikke. Men jeg kunne se hendes ånde i kulden. Hun levede endnu. Jeg kunne ikke efterlade hende her, overladt til sin egen skæbne. Hun ville dø af kulde, før at solen ville kunne nå hende.

Men Lestat… Han ville ikke give mig et øjebliks fred, hvis jeg bragte hende med mig hjem. Der var store chancer for at han ville dræbe hende, så snart at han så muligheden for det. Og Claudia, det var ikke til at forudse hvordan hun ville reagere.

Hun udstødte et let suk, som gav genlyd af smerte og ubehag. Måske var det bedst, at lade hende ligge her, så kulden kunne tage hende. Hun ville sove stille ind, intet mærke. Så jeg rejste mig for at gå, lade hende være.

Men længere end tre skridt nåede jeg ikke. Jeg kunne høre tyvene hviske om hende, hvad de ville gøre, så snart at jeg var væk. Trods mit væsen, så kunne jeg ikke overlade hende til den skæbne. Det var for ondt til at jeg var i stand til det.

”Tys, min kære. Hvil dig, for jeg bringer dig et sikkert sted hen.”

Hviskede jeg, da hun udstødte endnu et suk, da jeg samlede hende op. Trods hendes størrelse, langt højere end Claudia, så vejede hun ikke meget mere. Hun måtte sulte. Jeg tænkte ikke længere på Lestat eller Claudia. Jeg kunne kun tænke en tanke; at få det kære væsen i mine arme væk fra gaden. En sådan tilværelse fortjente hun ikke.

Hun skulle tilbage til min seng, hun skulle have varmen igen og hun skulle spise de lækreste delikatesser, som kokken kunne fremtrylle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...