Interview With A Vampire - En Anden Historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
"Claudia! Claudia!" Råbte jeg vredt, og bankede hårdt på døren ind til hendes værelse. "Åben op!" Råbte jeg, men fik stadigt intet svar. "Juliene!" Råbte jeg panisk min juvels navn. Og så blev døren endeligt åbnet. Claudia så op på mig, med en lille bloddråbe på sin læbe. "Det er gjort, Louis." Sagde hun blidt, og lod mig ind. Jeg stormede straks ind, og gik nærmest i stå, da jeg fik øje på hende. Min skønne Juliene lå på gulvet. Den bløde hår bredt ud. Hendes hud hvid som marmor. Månelyset skinnede ind af vinduet, og oplyste det bidemærke, som befandt sig på min juvels perfekte hud. Jeg for til hendes side, og tog hendes livløse krop i armene. "Juliene!" Skreg jeg ud i sorg, og holdt hende ind til mig.

9Likes
6Kommentarer
741Visninger
AA

4. Lestat's synsvinkel

Det var foruroligende at se Louis tage sig af pigen, som lå i hans seng. Han forlod kun sjældent hendes side. Kun, ganske kort, for at jage hver nat. Eller når han følte at hun behøvede et nyt, varmere tæppe. Han fodrede hende sågar ganske forsigtigt og tålmodigt med suppe. Hun var endnu ikke vågen, og jeg tvivlede på at hun ville.

”Louis kan lide hende.”

Sagde Claudia pludseligt, og så op fra sin nyeste tegning. Den forestillede den sovende piges ansigt. Jeg nikkede let som svar til hende.

”Ja. Det kan han.”

Tilføjede jeg, og strøg let en krølle væk fra hendes ansigt. Hun udstødte en utilfreds lyd, sur over at det ikke var Louis, som havde strøget krøllen væk. Han overså ganske simpelthen hende, nu hvor han havde pigen at sørge for.

”Men hvis han ikke passer hende, så kan du ikke få en søster.”

Tilføjede jeg, og lænede mig dovent tilbage i sofaen.

”Det er jeg ikke sikker på, at jeg vil have mere.”

Mumlede Claudia fjernt. Jeg lænede mig straks interesseret frem igen. Var hun virkeligt så jaloux på den opmærksomhed, som Louis gav pigen, at hun ville lade hende dræbe? Så hun ingen søster fik.

”Er du sikker?”

Spurgte jeg nysgerrigt, og betragtede hendes blide strøg på papiret. Tegningen var meget vellignende.

”Nej.”

Indrømmede Claudia, og sukkede trist.

”Louis bliver bare ked af det.”

Tilføjede hun, og sukkede så igen. Hun havde altså også bemærket, hvor betaget Louis var blevet af pigen. Det kunne jeg dog ikke bebrejde ham. Hun var smuk, utroligt smuk, for et menneske at være. Særligt hendes skinnende, kulsorte hår, fangede selv min interesse. Og da jeg havde fortalt Claudia at pigen var mindst ti år ældre, så kunne jeg godt have været mere præcis. Pigen var mindst femten år ældre end Claudia, der jo kun var som et seksårigt barn. Pigen var mindst tyve, men heller ikke meget ældre end det. Jeg håbede ikke at nogen manglede hende, for hun var i den giftemodne alder. Og jeg ville nødigt stå med en fortvivlet forlovede på mit dørtrin, når Louis var så betaget af hende.

Noget sagde mig, at Louis ikke var så villig til at slippe hende, som først antaget. Jeg havde misforstået hans lettelse i værelset. Det var ikke over, at jeg mistede lysten til at dræbe hende. Det var over, at jeg forbød at hun blev til en af os. Og det lugtede langt væk af problemer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...