Sekundet der ændrede alt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2013
  • Opdateret: 7 nov. 2013
  • Status: Igang
Dette er en ungdoms novelle..
Jeg er bange for hvad der nu kan ske. Jeg føler alt er farligt. Min mor er okay. Det er svært at forstå hvad der skete...

0Likes
0Kommentarer
123Visninger
AA

1. Sekundet Der Ændrede Alt

  

 

Jeg er på flugt. På flugt fra en mand. Det er ikke en hvilken som helst mand. Manden har ændret mit liv. Jeg ser noget jeg ikke skal se. Jeg føler noget jeg ikke skal føle, og jeg hører noget jeg har hørt før, men denne gang er der meget mere angst i skriget. Jeg husker hver detalje. Morderen er en killer, han har dræbt og han gør det igen. Jeg kender ikke ofret, men det gør stadig ondt på mig. Jeg kender jeg ikke årsagen, til denne udåde.  Men tro mig, det behøver jeg heller ikke. Det er frygteligt, uhyggeligt, og skræmmende at se på, og tænk det sker lige for øjnene af mig.

Jeg løber ind i en lille skov. Jeg gemmer mig bag en stor træstub. Jeg kan hører skridt, men der er ingen at se.  Hvad ville der ske hvis han løber efter mig? Man kunne godt fortælle folk om det, men det ville nok være ret dumt. Hvis man skulle fortælle nogen, om det skulle det være politiet.

Jeg løber. Tror næppe jeg har løbet SÅ stærkt, før!

Jeg er endelig hjemme, og træder ud i køkkenet, jeg ikke undgå at se min mor. Hun sidder på en køkkenstol, hendes propiller er store sorte, og meget matte. Hendes krop ser slatten ud, hun har et mærkeligt ansigtsudtryk. Hun er skræmt, men af hvad, hvem og hvorfor? Hun begynder at mumle, kan ikke helt høre hvad hun mumler. Det lyder lidt som om hun prøver at fortælle mig, at der er en herhjemme. Jeg begynder at prøve på at spørge ind til det. Hun svarer stadig ik, "hvad fanden har du gang i mor? Gider du stoppe med det der? Du gør mig altså pisse bange!". Jeg har hører rigtigt her er en mand. Ingen af os ved dog hvem det er. Jeg er bange. Meget bange. Jeg kommer i tanke om manden der løb efter mig. Hvor er han mon?

 

Mor begynder at vågne. Det var ham morderen som jeg så, han var der! Er han ude efter mor? Det banker på. Døren blev åbnet, og nogen kom ind.

 

Næste dag vågner jeg i et kridhvidt rum. Der er, virkelig mange apparater, og flere læger. Mit hoved dunker, det hele svimler og drejer rundt. Hvorfor er jeg her? En dame kommer over; "Hvordan har du det? Din mor ligger længere nede." Jeg orkede ikke at svare.

Mor ville ikke komme til at blive normal igen, hun ville aldrig blive sig selv...

Efter en måned kom vi begge hjem. Jeg har det fint, mit liv har ændret sig. Meget. Efter det mord jeg har set, og efter at være vågnet op, der hvor jeg nu vågnede op havde mit liv ændret sig, intet var som det plejede, jeg blev bange for at gå rundt alene, da jeg er bange for at se mere, jeg ikke bør se.

Min mor.... Hun har det ikke særlig godt. Hun glemmer alt, hun kan ikke huske mere end en ting eller dag ad gangen. Hun har ændret sig, i alt, før i tiden var hun den gladeste og lykkeligste mor... Nu, er hun bare en trist og ulykkelig mor.

Tænk at dit liv kan ændre sig på et sekund...

 

                      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...