Botleren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 6 nov. 2013
  • Status: Færdig
Historien er en kort fortælling, om arv.
Meningen med historien er at man ikke altid skal stole på det man får foræret

1Likes
2Kommentarer
101Visninger

1. Oda den anden

Jeg lå derhjemme på min stenhårde madras. Klokken var ikke mere end 5 om morgenen. På en eller anden måde viste jeg bare, at det ville blive en speciel dag. Jeg smuttede ned i køkkenet og fandt hurtigt min kaffekop. Jeg skulle først lige gøre den rent, og pudse den godt. Jeg fyldte min kop med kaffe og gik ud for at hente posten. Jeg låste postkassen op og kiggede ned. Der var en masse konvolutter og et enkelt brev. Jeg tog konvolutterne op, og kiggede dem igennem. Jeg ved ikke om jeg havde forventet en seddel, hvor der stod at jeg havde vundet lotto, men blev alligevel skuffet, da jeg så alle regningerne. Jeg skulle til at gå ind igen, da jeg huskede det lille brev. Jeg skyndte mig ud for at hente brevet. Brevet var pyntet med en smaragdgrøn sommerfugl, og på brevet stod der:

Kære Steve Du er den eneste arving efter din tante Oda den anden, og derfor har du arvet hendes slot i Spanien. Hvis du vender dette brev om, er der en nøgle og der står også den præcise adresse kh. John Odas Butler.


 Jeg stod med åben mund, jeg kunne ikke forstå mit held. jeg skyndte mig ind pakkede mine ting og tog første fly til Spanien.

Det var rimeligt varmt her nede i Spanien. Efter at have hentet min bagage, kom jeg på, at jeg ikke havde nogen bil. Jeg gik lidt rundt i lufthavnen, da jeg fik øje på en limousine. Jeg gik over for et se hvem det var. Der stod kun en person, der var en høj mand helt i sort, der stod med et skilt hvor der stod "Steve". Jeg kiggede mærkeligt på ham. Han kunne åbenbart mærke, at jeg stirrede, for han vendte sig om og spurgte "er du Steve?" Der gik 4-5 sekunder før jeg fik mig taget sammen til at svare "j-ja men hv-hvem er D-Du" "Mit navn er John, vil de ikke være sød at sætte dem ind i bilen" svarede manden. Jeg tænkte på hvad han mente. Hvilken bil?.Det føltes som om han kunne læse tanker,  for han sagde " sæt dig ind i Limousinen Herre". Jeg skyndte mig, at sætte mig ind i bilen. og blev overasket over, hvor meget plads der var inde i bilen.
Da vi nåede frem flere timer senere, satte han mig af lige ude for porten. Jeg tog nøglen frem og stak den  ind i hullet . Døren klikkede og åbnede. Det der mødte mig gav mig kvalme. Der lå en blod pøl på gulvet. Døren smækkede og ind kom butleren. John sagde " nå du har fundet blodpølen " Jeg gispede og svarede " J-j-ja de-de-det har jeg desværre, hvem er blevet dræbt , og ved du hvem det var, der gjorde det?" "Tja , det er Oda der er død og det var mig der dræbte hende " svarede han og kastede sig over mig. Han slog mig ud og tog sin kniv frem.
Min sidste tanke før han stak mig var, at hvis jeg nogensinde ville opleve livet igen, ville jeg  ikke tage imod noget, så mystisk. Jeg havde jo ikke engang hørt om "min" moster Oda ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...