Skænderiet før nattens rædsler

En pige der skændes med sin mor, og sætter sig op alene på sit værelse. udenfor er det stormvejr og regner kraftigt. Mærkelige ting sker om natten, den lille pige oplever tingende inde i huset hvor det ser ud til at hverken moren eller faren er hjemme.

0Likes
0Kommentarer
109Visninger
AA

1. Skænderiet før nattens rædsler

 

Katrine smækkede sin dør i, satte sig på sin seng, og surmulede. Hun måtte da heller ingenting, for hendes dumme, uforstående mor. Katrine kiggede ud af vinduet, blæsvejret var blevet værre, siden i morges. De store dråber ramlede kraftigt ind mod vinduet. De efterlod en tromlende lyd. Katrine fulgte en stor regndråbe ned ad vinduet med sin lille finger. Hun lod fingeren glide rundt sammen med dråben. Katrine flyttede fingeren, da dråben allerede havde ladet sin skæbne gå, ned på fliserene i mor og fars forhave. Katrine vendte sin opmærksomhed fra vinduet, med de store dråber, mod sengen. Hun satte sig i skrædderstilling mit på sengen, med armene over kors, og sad bare og lyttede til stormvejret der blussede mere og mere op udenfor.

  Med stadig hendes arme over kors, og lyttende øre til regnen, lod hun en tåre glide gennem hendes attitude,  og endnu en der med endnu højere fart gled hen over, hendes runde æble kinder.  Den tomme tromlende lyd, fra de brasende dråber fra vinduet, slog stilheden i stykker. 

Katrine gned sig i øjnende, det var den urimelige regn der vækkede, Katrine. Katrines små fireårige øjne kiggede igen ud af vinduet, det var mørkt nu. Hun kigged rundt i hendes værelse, alle de rare bamser der havde været med til hendes teselskab, kiggede nu på hende som om et indre uhyre kunne springe frem fra dem, hvert sekund. Hun famlede med sin venstre hånd for at tænde kontakten. Der! Katrine skubbede kontakten op, ingen lys. Hun skubbede den op og ned et par gange til. Skræmt kiggede hun rundt i det tomme, mørke værelse. Hendes silkebløde tæer, ramte det kolde, trægulv. Stilfærdigt listede hun over gulvet hen til døren, let overdøvede lyden af håndtagets klik, da den åbnede synet for den lange gang. Den lange gang hen til trappen, med to døre på hver side, var ligeså mørk, som Katrines værelse.

Hun lagde sin lille hånd på dørhåndtaget ind til, mor og fars soveværelse, hun skulle lige til at gå derind, men hun lod tanken gå videre og fortsatte hen af den mørke, men endnu mere larmende gang,. Der havde forværret den tromlende lyd af regn, gange ti. 

Trappen var kold mod hendes små fireårige tær. Åndedrættet der kørte gennem hendes mund og lunger, satte fart i hendes lille hjerte. Hendes øre fangede et eller måske flere skridt bag hende. Bang! Et kæmpe torden slag slog ned, tæt på. Hendes usikre fødder gled og en lang rutsjebane forvandlede trappen sig til. Med et hårdt bump ramte Katrine enden af trappen. Hun kiggede op ad trappen, og holdt chokeret op med at trække vejret, men kun for et øjeblik. Åndedrættet gik hurtigere end før. En skygge var kommet til syne oppe i toppen af trappen. Katrine kravlede sig tilbage på hænderne, stadig siddende. Benene spænede op, og hen af gulvet, hvorhen? Katrine kiggede desperat rundt, to cirkler rundt om sig selv, resulterede i at katrines små bare fireårige fødder løb over det mørktbelagdte trægulv, og ind i skabet med mor og fars grydder. Hun hørte langsomme skridt, udenfor skabet. Katrine holdt vejret og tog sig selv i hånden. Hun hørte de skridt, der var kommet  tættere og tættere på, gå væk igen. Fra Katrines lille øre lød det nu som om Skritene kom ude fra gangen. Et brag kom igen og Katrine hoppede op i grydderne. En tåre trillede ned af hendes kind, mens hun desperat prøvede at holde alle gryderne på plads. Fornemmelsen af at hun var fortabt bragte, en masse tårer frem, som trillede ned af de små æblerunde kinder. 

 

Døren smækkede, og alle gryderne ramte gulvet en efter en. Katrine åndede ud og kravlede larmende ud af sit gemmested. ud af køkkenvinduet, fik Katrine et glimt af en sort beklædt mand belyst af en gadelygte. 

 

Katrine tørrede den sidste trillende tåre af kinden, og trak vejret dybt ned i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...