Juleekspeditionen - Bind 1

Josh ender på Nordpolen sammen med sin lillesøster, da han har sin magiske halskæde på, som han fik af en gammel dame.
Lillesøsteren bliver holdt fanget af en ond troldkvinde, der truer med at skade lillesøsteren, hvis der kommer en jul.
Josh og julemanden må finde og redde søsteren, hvis det nogensinde skal blive jul igen.

11Likes
2Kommentarer
877Visninger
AA

5. Kapitel 4. Juleaften.

"JUL! DET JUL!" Råbte Jenna, og sprang rundt i sengen, så dynerne fløj af os. Selvfølgelig var hun den første der vågnede. Far åbnede træt øjnene, men bag den halvsure maske han bar, gemte der sig et smil. 

  Inden far nåede at rulle gardinet op, gjorde Jenna det. Det sneede udenfor, og jeg kunne se fra mit perspektiv, at vi var sneet inde. Det havde jeg altid drømt om.

  Jeg løb ind på mit værelse, og hentede mine chokolade kalendere, og min pakke kalender. Jeg åbnede dem, og spiste chokoladen. Bagefter kom mor og far ind, med Jenna lige i hælene. Forsigtigt tog jeg gavepapiret af, og kiggede så på et kort. Jeg må ærligt indrømme det så skuffende ud, indtil jeg vendte den på bagsiden.

  Den var flot dekoreret, men det var jeg ligeglad med. Det var det der stod på kortet, som fik mig til at stråle op i rummet. Der stod:

  Glædelig jul Josh. Vi kunne ikke vente til aftenen med at give dig dette, så her får du en af dine gaver først.

  Du får en hund. Og du må selv vælge hvilken.

 Jeg kastede mig i armene på mine forældre, og Jenna lo.

  "Du' glad!" Hvinede hun.

 

Hele dagen forløb med at se årets julekalendere, og Disneys Juleshow. Og selvfølgelig julefilm. Da vi ikke nåede dagen før, pyntede vi juletræet op, og lagde gaverne på plads under træet.

  Jeg kunne ikke vente med at komme ud og se på hunde, så jeg fik lov til at komme hen til dyreinternatet. Derude var der alverdens sjoveste hunde, fra de stille, larmende, og dem der nærmest kunne være gøglere med deres små tricks. Men kun én sendte mig det blik jeg ledte efter. Jeg sagde til mor og far at det bare skulle være den. Først prøvede de lidt at skubbe mig fra tanken, og sagde at der var tusind andre steder hvor jeg også kunne kigge på hunde. Men jeg var fast besluttet på at denne var den det skulle være.

  Det var en lyskryds, eller rundkørsel, eller whatever man nu kalder det. I hvert fald en blanding af 2 racer. En terror og en kokkespanien. Eller var det nu terrior og kokkerspanien? Det er også lige meget, en gråsort hun med smukke blanke øjne. Den var ikke særlig vild, men jeg kunne se på dens bidende blik, at den var min hund. Og det var ikke bare fordi at vi et par minutter senere fik den med hjem, med alle dens ting, og den store tykke mand der arbejdede der, sagde, nu er det din hund.

  Jeg smilede for mig selv, og tændte min mobil. Den var uheldigvis gået tør for strøm, men vi var jo også snart hjemme. Forsigtigt strøg jeg Minuses pels, og ja. Dens navn var minus, og det var fordi den havde et specielt talent. Eller nej det var faktisk ikke derfor. Det var fordi dens tideligere ejer der døde, var matematik professor. Han havde to hunde, Plus og Minus, og da han døde kom de på internatet. Plus der var gammel døde hurtigt, mens Minus stod tilbage, meget ensom. Manden der arbejdede der, havde sagt at det var heldigt at jeg valgte den. Nogen ville sige at det var et tilfælde. Jeg ville sige at det var det ikke. Det var skæbnen.

  Da vi kom hjem, var det første Minus gjorde, at tisse op ad stakittet. Den havde siddet stille i bilen, det var pænt af den ikke at have gjort det der.

  "Jah.." Sagde far. "Det betyder vel at den føler sig hjemme.."

  "Dét, eller at den bare virkelig skulle tisse," sagde mor, og vi alle grinte.

  Vi gik indenfor, og det første jeg så, var en seddel der lå på bordet. Først blev jeg lidt bange for, om det måske var Wissily der havde været på spil. Men jeg vidste hun var fanget på Nordpolen.

  Jeg gik hen, og læste højt da der nu intet var at skjule.

  "Kære Josh. Og selvfølgelig også i andre. Husk at slukke ilden i pejsen, bare lige til en anden gang. M.v.h. Julemanden."

  "Hold da op," sagde mor. "Jeg havde nær glemt alt om ham.. Og pejsen.."

  Jenna skyndte sig ind i stuen, og råbte at vi alle skulle komme at se. Da jeg nu vidste julemanden havde været her, kunne jeg slet ikke vendte.

  Jeg løb i fulde fart ind i stuen, med mor og far lige bag mig, og aldrig havde jeg set noget så smukt.

  På juletræet var der drysset sne af en underlig grund, og i toppen var der sat en engel der strakte armene ud efter en stjerne. Det havde været julemanden der kunne se vi manglede noget. Det var virkeligt smukt.

  Far tændte julemusik, men mor gav ham en på hovedet og sagde at det da var os, der skulle synge. Han rystede på hovedet, han hadede at synge. Heldigvis for ham blev vi hurtig færdige, og vi gik over til gaverne.

  Klokken var mange da vi var blevet færdige. Hele stuen var dækket med gaver, gavepapir, og falske snefnug. Mor og far gav mig og Jenna lov til at blive lidt oppe, og lege med vores ting. Og selvom det mest spændene ved juleaften nu var ovre, var jeg slet ikke ked af det. Det skulle da lige være af at jeg ikke kommer til at se julemanden mere. Eller hvem ved? I dét øjeblik slog det mig. Jeg havde stadig halskæden på! Selvom den var skabt af en ond mening, af den gamle dame, kunne jeg nu bruge den til at komme på Nordpolen, LIGE NÅR JEG HAR LYST! Jeg smilte ved tanken. Og nu kunne jeg have min hund med.

  Forsigtigt pakkede jeg den nye ps3 spil ud, jeg havde fået. Jeg kaldte på Minus, så han kunne være med til at se. Faktisk gav jeg ham også en spille konsol, men han vidste ikke hvordan man skulle bruge den, så jeg kaldte ham bare op til mig i sengen.

  Minus kom fra den dag til at sove inde hos mig. Vi holdte to fødselsdage for den, én på den dag den blev født, én den da den kom hjem til mig. Folk lærte aldrig at forstå hvorfor vi havde fødselsdagsflag oppe for en hund. Så var det heldigt at man kunne bruge som undskyldning at det var den lille Jesus bar, vi fejrede.

  Julen havde absolut været trist og sårende i år, men ikke juleaften. Det var den bedste juleaften jeg nogensinde havde haft.

 

Jeg sad lidt med min mobil, mens den var til opladning. Jeg gik ind i kontakter for at ringe til Ben, Kloge-Ben, og ønske ham god julemorgen. Jeg så så den besked der lagde og ventede på at blive hørt. Det var sikkert ikke noget vigtigt, hvor vigtigt kunne det lige være, når personen ikke havde ringet tilbage.

  Straks jeg tændte for den, satte jeg den op til øret.

  "Hej Josh. Det er Ben. Hver gang jeg tager over til dig, er du ikke hjemme. Jeg har brug for at snakke! Jeg lægger nok ikke flere beskeder, du må komme over til mig. Du må forstå at jeg har brug for din hjælp!

 Det lyder skørt, alt sammen, men mine forældre er blevet fanget af nogle pirater. Du må ikke tro jeg er skør, det må du ikke! Jeg er mega bange, måske bliver jeg den næste?!

 Bare kom, lov mig det! Jeg kan ikke tilkalde politiet, KOM!"

  Åh nej.. Tænkte jeg. Nu starter det forfra!

 

 

Og spænding fortsætter i bind 2.

Søfartsekspeditionen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...