Le Cendrillon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Igang
Askepot havde ikke kunne lide sit liv, siden hendes far døde. Hun måtte ikke komme ud af huset, kun for at hente brød til Miss Thens, hende, der havde fundet på navnet ''Askepot''. Askepot hed Madeline, men det vidste ingen andre end Miss Thens og hendes døde far.
Men en dag ændrer alt sig, ved hjælp af en Hr. Charles. Hende og Charles kommer ud på en lang rejse sammen, med feer, slotte og fangekældre.
Vil de overleve? Og ikke mindst, vil deres følelser for hinanden vokse, eller dø ud?

30Likes
101Kommentarer
2681Visninger
AA

7. Le Cendrillon -6-

Kapitel 6.

Jeg kiggede ud af vinduet, fra den karet min mormormor fe, havde tryllet frem til mig så jeg kunne komme til ballet. Jeg fik lidt kuldegysninger af den kølige luft, men også af tanken om ballet.

Jeg kunne se et oplyst slot oppe på den bakke vi var på vej op af. Slottet var gråt, og bare lavet af mursten. Det lignede slet ikke det fra film, det var faktisk ret kedeligt.

Kareten snoede sig hurtigt op af stien, og så var vi ved slottet. En mand med høj hat, sorte bukser og hvid skjorte trådte hen foran døren og hjalp mig ned.

''Goddag frue,'' sagde en anden mand, med samme tøj da jeg var på vej ind af døren. ''Må jeg bede om dit navn?'' Jeg bed mig i læben, mens han så undrende på mig. ''Frue?'' sagde han igen. Jeg rystede på hovedet.

''Selvfølgelig. Marie Abhindal.'' svarede jeg og håbede af hele mit hjerte jeg ikke ville blive opdaget da jeg langsomt gik hen over det røde tæppe, så man kunne høre mine små glassko. Jeg stoppede op ved enden af det røde tæppe da jeg så ballet. Alt var så fantastisk. Magisk. Der var en kæmpe kage, en gris med et æble i munden, glaserede æbler, som jeg plejede at kalde prinsesseæbler med min far, alle mulige slags sovse, frugt, små desserter, chokolade springvand og salater af alle slags. Der var lysekroner i loftet, lavet af guld og sølv, folk dansede rundt på gulvet, der var tjenere der gik rundt med fade med vin, et band stod i jakkesæt og spillede, en smuk pige sang i en lang hvid kjole, med håret sat op i en knold. Her var helt igennem fantastisk.

''Hej, Askepot!'' Jeg kiggede rundt for at finde den der havde råbt mit navn igennem lokalet. Samtidig kunne jeg se der heldigvis ikke var andre der havde opdaget det. En hånd rørte min skulder og drejede mig rundt, så jeg mødte prinsens brune drømmende øjne.

''Hvad laver du her?'' spurgte han. Jeg bed mig i læben.

''Jeg.. jeg... sagde jeg kendte dig.'' løj jeg. Han smilede. Tydeligvis stolt. Men stadig et uforglemmeligt smil.

''Vil du danse?'' spurgte han, og rakte mig sin hånd. Jeg tog hans hånd, han trak mig ind til sig og lidt efter dansede vi. Jeg lagde mit hoved ind mod hans skulder og fældede nogle tåre. Jeg vidste ikke hvad der skete med mig.

''Du er en sød pige, Askepot'' hviskede han mod mit øre.

''Bare kald mig Madeline..'' sagde jeg, men fortryd det med det samme. Jeg måtte jo ikke have et forhold. Jeg havde lige ødelagt det hele.

''Madeline.'' sagde han og jeg kunne høre han smilede. Ligesom han havde sagt på vores første møde. Det kunne han også huske, det ville jeg vædde med. ''Jeg tænkte nok Askepot var et mærkeligt navn,'' grinte han.

Jeg havde ødelagt alt. Hvad skete der med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...