Le Cendrillon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Igang
Askepot havde ikke kunne lide sit liv, siden hendes far døde. Hun måtte ikke komme ud af huset, kun for at hente brød til Miss Thens, hende, der havde fundet på navnet ''Askepot''. Askepot hed Madeline, men det vidste ingen andre end Miss Thens og hendes døde far.
Men en dag ændrer alt sig, ved hjælp af en Hr. Charles. Hende og Charles kommer ud på en lang rejse sammen, med feer, slotte og fangekældre.
Vil de overleve? Og ikke mindst, vil deres følelser for hinanden vokse, eller dø ud?

30Likes
101Kommentarer
2641Visninger
AA

5. Le Cendrillon -4-

Kapitel 4.

 

Jeg må være faldet i søvn, for jeg vågnede ved at nogen eller noget, lyste på mine øjenlåg, så der var det der orange skær, som når man kigger op på solen med lukkede øjne. Jeg åbnede fortumlet øjnene, men der var ikke noget. Mine ben sov, og de gjorde stadig ondt, så jeg prøvede at fokusere på noget andet imens jeg langsomt rejste mig op.

Da jeg endelig kom op at stå, var jeg nødt til at tage fat i nogen grene der hang ud af væggen, før jeg havde vænnet mig til at støtte mig på mine ømme og sovende ben.

Gav vide hvordan Miss Thens havde det lige nu? Hun havde sikkert ikke engang opdaget jeg var væk. Jeg rystede på hovedet. Selvfølgelig ikke. Og hvis hun havde, var hun også ligeglad.

Mine øjne havde allerede vænnet sig til mørket og jeg prøvede igen at finde en udvej, da der kom et lille glimt af noget lys lidt væk fra der hvor jeg stod. Det var småt, men skarpt, og det bevægede sig hurtigt rundt omkring, som en hund der lige var blevet sluppet løs i en have. Hvad var det?

Jeg gik langsomt, for ikke at falde, hen til en lille lys plet. Det var blåt lys, og det var det, der gjorde mig nysgerrig. Jeg var normalt ikke overtroisk, men måske var det en fe? Nej. Nej nej nej, Madeline. Helt ærligt. Jeg kunne ikke tro på det. Jeg ville ikke.

Men for en sikkerheds skyld udtalte min mund et lille usikkert hej. Den lille blå lysklump sprang ti meter op i luften, for så at lande på sin plads igen. Den havde små hurtige bevægelser.

''Hejsa min skat,'' sagde en klokkestemme, og nu var det min tur til at hoppe ti meter op i luften.

Så tog jeg mig sammen. Måske var det en drøm. Eller noget.

''Undskyld mit sprog, men... kender vi hinanden?'' spurgte jeg forsigtigt.

''Åh, ja da. Jeg var med til din fødsel'' Den lille blå ''fe'' og pegede sin fine tryllestav med en stjerne på spidsen, mod mig så jeg automatisk trådte et skridt væk.

''Min fødsel?'' Spurgte jeg forvirret. Jeg skød et øjenbryn i vejret. En fe til min fødsel?

''Ja da, søde skat. Jeg er din mormor'' svarede hun roligt.

''Min mormor? Plejer det ikke at være gudmor?'' spurgte jeg, og kom til at tænke på Askepot.

''Det ville jo være en kliché.'' mumlede feen. Min hvad? Var min mormor en fe? Og hvorfor havde jeg aldrig hørt om min mormor? Eller om at der faktisk findes feer?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...