Le Cendrillon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Igang
Askepot havde ikke kunne lide sit liv, siden hendes far døde. Hun måtte ikke komme ud af huset, kun for at hente brød til Miss Thens, hende, der havde fundet på navnet ''Askepot''. Askepot hed Madeline, men det vidste ingen andre end Miss Thens og hendes døde far.
Men en dag ændrer alt sig, ved hjælp af en Hr. Charles. Hende og Charles kommer ud på en lang rejse sammen, med feer, slotte og fangekældre.
Vil de overleve? Og ikke mindst, vil deres følelser for hinanden vokse, eller dø ud?

30Likes
101Kommentarer
2629Visninger
AA

31. Le Cendrillon -28-

Kapitel 28.

''Madeline og Charles vågn op!'' råbte Jacqueline, og vi vågnede begge med et spjæt.

''Hvad sker der, Jac?'' spurgte Charles. Jeg rejste mig fra sengen, og så at jeg havde sovet med alt mit tøj på.

''Hende receptionsdamen har været her, og hun sagde at hun havde snakket i telefon med nogen som ledte efter dig. Hun sagde, at personen ikke sagde noget om mig og Madeline, kun dig.'' sagde Jacqueline hysterisk. Jeg skævede hen til Charles som ikke så den mindste smule forvirret ud.

''Åh nej.. Så må vi vel nødt til at rejse endnu længere væk herfra, til et sted hvor de aldrig finder os.'' sagde han og det lød næsten som om han prøvede at lyde nervøs, på trods af at hans ansigtsudtryk var fuldstændigt under kontrol.

Jeg kom til at tænke på, at jeg nok hellere også måtte sige noget. ''Det lyder som en god idé, lad os komme af sted så hurtigt som muligt.'' sagde jeg så, selvom det lød som det dummeste jeg nogensinde kunne sige.

Få minutter efter var vi ude af døren, og på vej hen mod en togstation Charles ville have os hen til.

Jeg forstod aldrig, hvordan vi alle kunne virke så rolige og nede på jorden, selvom hele vores liv var langt fra normalt, og langt fra sikkert. Men jeg sagde ikke noget om det.

Da vi kom til togstationen, stoppede Charles op.

''Jeg tror der er noget jeg har glemt oppe ved det der hotel. Bare tag af sted uden mig, jeg tager det næste tog. Bare tag toget til endestationen, så kan i vente på mig der. Hvis jeg ikke er kommet efter højst ti minutter, så bare gå.

Jeg nikkede kort, og nåede ikke at sige noget, før han vendte sig om.

Jeg tøvede kort, inden jeg vendte mig mod Jacqueline. ''Jeg følger efter ham. Ikke vent på mig.'' sagde jeg, og hun forstod med det samme.

''Det er det rigtige at gøre.'' svarede hun og krammede mig. Hun duftede af roser.

Jeg takkede hende for at have hjulpet og lyttet til mig hele tiden, og så sneg jeg mig af sted, og håbede på at han ikke ville se mig – for noget inden i mig sagde, at han ikke var på vej til hotellet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...