Le Cendrillon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Igang
Askepot havde ikke kunne lide sit liv, siden hendes far døde. Hun måtte ikke komme ud af huset, kun for at hente brød til Miss Thens, hende, der havde fundet på navnet ''Askepot''. Askepot hed Madeline, men det vidste ingen andre end Miss Thens og hendes døde far.
Men en dag ændrer alt sig, ved hjælp af en Hr. Charles. Hende og Charles kommer ud på en lang rejse sammen, med feer, slotte og fangekældre.
Vil de overleve? Og ikke mindst, vil deres følelser for hinanden vokse, eller dø ud?

30Likes
101Kommentarer
2652Visninger
AA

16. Le Cendrillon -14-

Kapitel 14.

Min far, Neal, stod i døren og ventede på at jeg kom med. Men hvad skulle jeg gøre? Hvad kunne jeg gøre? Det var som hvis jorden var ved at gå under, og jeg skulle vælge om jeg ville stå på den side Madeline stod på, eller den min far stod på. Jeg ville dø, lige meget hvilken side jeg stod på. Mine håndflader var svedige og ulækre, og jeg kunne mærke Neals blik stift på mig.

Jeg kiggede op på Neal og så han stod med et løftet øjenbryn.

''Kommer du eller hvad?'' spurgte han utålmodigt og lagde armene over kors. Kommer du eller hvad? Hans ord gav genlyd i mit hoved. Bare den måde han havde sagt det på, og den måde han kiggede på mig på, fik mig pludselig til at længes endnu mere efter Madeline. Så kærlig, selvom hun kunne være irriterende. Men det kunne man let se gennem fingre med, for den kærlige side fyldte mest.

Men hun var her ikke, og hun ville nok aldrig komme tilbage. Jeg kunne ligeså godt få det overstået. Kom så, Charles. Hun vil ikke have dig. Men lad dig ikke gå ned over det. Dit liv er ikke forbi. Ikke endnu. Jeg hoppede over på den side Neal stod på, og lod Madeline stå alene på den anden side af jordskælvet. Alene.

Jeg rejste mig og gik over til Neal. Måske kunne jeg narre ham. Eller nej.. det ville jeg ikke. Jo. Nej. Jo. Måske. Dumme følelser.

Jeg rystede hovedet og vi gik ned i gangen. Hun ville ikke se mig, så hvorfor stole på mig hvis jeg kom med nøgler? Jeg ville sikkert også selv tro, at jeg bare ville bringe hende op til Neal, hvis jeg var hende. Så jeg fulgte med Neal, og prøvede at tænke på alt andet end Madeline. Alt andet end noget blåt, sødt, varmt, moderligt.

Jeg kiggede rundt i laboratoriet, som vi var gået ind i. Det var oplyst af store lamper oppe i loftet og der stod en masse border med en masse prøver, og lysende væsker i sjovt formede glas. Det var som de fysiklokaler i skolerne.

''Hvad vil du gøre ved hende?'' røg det ud af mig. Mit hjerte sad i halsen, og mine hænder rystede og var klamme og svedige.

Hvad nu hvis han virkelig var ude på noget slemt?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...