Le Cendrillon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2015
  • Status: Igang
Askepot havde ikke kunne lide sit liv, siden hendes far døde. Hun måtte ikke komme ud af huset, kun for at hente brød til Miss Thens, hende, der havde fundet på navnet ''Askepot''. Askepot hed Madeline, men det vidste ingen andre end Miss Thens og hendes døde far.
Men en dag ændrer alt sig, ved hjælp af en Hr. Charles. Hende og Charles kommer ud på en lang rejse sammen, med feer, slotte og fangekældre.
Vil de overleve? Og ikke mindst, vil deres følelser for hinanden vokse, eller dø ud?

30Likes
101Kommentarer
2726Visninger
AA

11. Le Cendrillon -10-

Kapitel 10.

Jeg vidste ikke helt hvad der gik af mig. Jeg kunne ikke kontrollere hvad jeg gjorde.

''HVAD FANDEN LAVER DU HER?!'' røg det ud af mig, så nogle store vagter kom løbende og løftede mig op I armene, så jeg et øjeblik hang og sprællede og sparkede og I luften. Charles kiggede på mig med store øjne. Han gjorde tegn til at jeg ikke skulle sige mere, men jeg stirrede bare på ham. Hvis blik kunne dræbe, tænkte jeg muggent.

''Kender du hende?'' spurgte ''sir'' som han havde sagt jeg bare skulle kalde ham. Han kiggede trunde ned på Charles. Charles bed sig I læben, og fik et undskyldende udtryk I øjnene.

''Nej, sir.'' svarede han. Sir nikkede og så væk. Først havde jeg bare lyst til at slå Charles, men da han kiggede på mig igen formede han shh med munden og blinkede. Jeg nikkede stift,  og gik med til det, men jeg sørgede for at vise at jeg ikke var helt tilfreds. Bare sådan for at vise, jeg ikke var en man kiggede ned på.

''Hvad vil i gøre med hende?'' spurgte jeg, og håbede det lød overbevisende.

''Hvem?'' spurgte han, og fik mig til at løfte et øjenbryn. ''Arh, hende!'' Et suk slap ud af min mund. Jeg lagde armene over kors. Skal man ikke være bare det mindste klog, for at kunne leve op til at blive kaldt Sir?  tænkte jeg og slap luft ud gennem næsen.

Han kiggede på mig og skubbede mig ind i væggen, så han stod bøjet over mig. ''Hør her prinsesse. Det kommer ikke dig ved, hvad vi gør ved den fe. Du skal ikke spille smart over for mig,  selvom jeg ikke virker så klog, for jeg kan være meget farlig. Forstået?'' sagde han, og knipsede med fingrene så to vagter kom løbende. Hvor jeg dog hadede de vagter. Fordi A: De var iført min hadefarve. Og B: De kunne løfte mig, og det er altså yderst ubehageligt at blive løftet af fremmede.

Charles lagde en hånd på hver deres bryst. ''Lad mig klare den her,'' hviskede han og gik over mod mig. Han tog min arm om hans, og stirrede på mig, som om der var noget han ville sige, men jeg kendte ham ikke godt nok til at kunne regne ud hvad det var han ville forklare mig, som han ikke bare kunne sige. ''Hvad skal jeg gøre af hende?'' spurgte han sir om, uden at tage blikket fra mig. Nu viste hans blik noget, jeg tydeligt kunne se hvad var. Hans ansigt var som en åben bog. Han var usikker.

''Tag hende ned i fangekælderen.'' Vi kiggede forskrækket på hinanden. Fangekælderen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...