Ingen vej tilbage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Hovedpersonen i historien kommer fra et hjem hvor alt er perfekt. Hendes liv var også engang perfekt, ude fra ihvertfald. Men lige pludselig føles alle som fjender. Og det kan hun ikke holde ud. Hun vil starte et nyt liv, og gøre det liv perfekt. Perfekt på den måde, at det skal være perfekt i hendes øjne, ikke andres.
På vejen igennem denne historien (Denne novelle bliver nok lang, nærmere en historie/roman :)) møder hun en, som vil hjælpe hende igennem og som søger det samme.

2Likes
1Kommentarer
185Visninger
AA

1. Jagtens start

      Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge på dem, for deres blikke viste alt den skyld, jeg nu ville få af, at sige dette. Men jeg viste jeg ville blive nød til det, til at se dem i øjnene, og kunne gøre det med oprejst pande. På den ene side følte jeg at det var forkert, det jeg havde gjort, men det var jo netop det de gerne ville havde jeg følte. Men inderst inde vidste jeg godt, at jeg havde gjort det rigtige, for ellers ville jeg vel ikke havde gjort det, vel? Jeg vil fortælle dem det hele, lige nu.

      Min puls blev højere og højere, jo længere jeg løb, men jeg ville blive ved med at løbe, i hvert fald indtil jeg følte mig sikker nok til at holde en pause. Jeg følte mig som et jaget dyr. Men det var lige meget, for jeg havde endelig kunne stå op og fortælle alle de mennesker der havde stået foran mig hvor meget de havde gjort mig fortræd, og ikke omvendt. Jeg fortsatte med at fortælle mig selv, at det var det rigtige, nu var det hele endelig blevet sagt højt. Jeg var ligeglad med at jeg nu er nød til at løbe, bare fordi jeg har sagt de ting højt der har næret mig så længe.

      Vandet var klart, så det var muligt at se de fisk der roligt svømmede rundt, de vidste ikke hvor mange af deres egen art der bliver fanget hver dag. Tænk ikke at skulle bekymre sig om alt det som jeg har gået med. Bare at kunne fokusere på sig selv, være egoistisk, og ikke behøve at have frygten for ikke at være okay, og ikke være perfekt. Jeg rakte min hånd ned i vandet, lod den hvile i vandoverflade. Jeg så på ringene der nu begyndte at danne sig rundt om min hånd. Vandet var dejligt køligt. Jeg ville slukke tørsten med det inden jeg ville gå videre. Fiskene svømmede hurtigt væk, da jeg begyndte at tage vand op i mine hænder. Tænk at vand kunne have denne dejlige, kølige og beroligende virkning. Men hvad vil jeg egentlig nu? Hvor er det jeg vil hen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...