Ingen vej tilbage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Hovedpersonen i historien kommer fra et hjem hvor alt er perfekt. Hendes liv var også engang perfekt, ude fra ihvertfald. Men lige pludselig føles alle som fjender. Og det kan hun ikke holde ud. Hun vil starte et nyt liv, og gøre det liv perfekt. Perfekt på den måde, at det skal være perfekt i hendes øjne, ikke andres.
På vejen igennem denne historien (Denne novelle bliver nok lang, nærmere en historie/roman :)) møder hun en, som vil hjælpe hende igennem og som søger det samme.

2Likes
1Kommentarer
194Visninger
AA

5. Hans historie

       ”Jeg vil ikke fortælle dig det hele på engang. Da jeg gerne vil se at jeg kan stole på dig, ved at jeg nu fortæller lidt. Og så bliver det din tur til at fortælle.” Jeg nikkede forstående.

       ”Det er svært for mig at huske det hele, da jeg helst vil glemme nogle af disse ting. Jeg er vokset op i en kernefamilie. Min far, min mor og jeg. Jeg har ingen søskende, men til gengæld mange kusiner og fætre på min alder. Jeg gik i folkeskole som alle andre, men havde kun få venner. Men det generede mig ikke. Men da jeg var omkring de 12 år begyndte jeg at stille spørgsmål til det hele; livet, arbejde, venner. Hvorfor skulle man dog arbejde? Hvorfor ikke bare leve frit? Folk var ikke glade for jeg lige pludselig ikke virkede tilfreds, og stillede alle disse spørgsmål. Jeg blev ensom.”  

       Hans sidste sætning hang bare i luften. Så.. Nu måtte det altså være min tur:

”Min... Min historie minder lidt om din. Jeg er vokset op sammen med mine forældre og min 3 år ældre søster. Jeg begyndte også med de samme spørgsmål som du gjorde. Og folk ønskede heller ikke at svarer mig, de sagde bare jeg skulle fortsætte med det hele: Venner, fritidsinteresser og forsøge at få bedre karakterer i skolen. Min søster var sur på mig, fordi hun var perfekt, og jeg ikke var. Hvorfor var hun sur? Fordi hun jo gerne ville kunne sige til sine venner at hun havde en perfekt søster som fik gode karakterer i skolen, men det fik jeg ikke. Jeg begyndte også at få tanken om, om mine venner overhovedet kunne lide mig. Eller om de bare 'spillede mine venner'. Jeg blev meget paranoid.” Min sidste sætning rungede inde i mit hoved. Jeg havde ikke tænkt over at jeg faktisk VAR blevet meget paranoid. Var det mit problem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...