U want me ~ 1D+JB, del 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Nu er jeg nået til min tredje del af movellaen, og hér sker der en masse drama, meget kærlighed, og nogle valg, man helst ville undgå at tage.
Emma, 1D og Justin møder også nogle nye venner/kendte, som de har det sjovt med. Kristoffer kommer endda også på besøg.
Efter Harry og Emmas break-up, har det været lidt intimt mellem dem og Justin. Men de er stadig venner og kan snakke sammen.
En dag skal Emma, Harry, Laura og Eleanor til et modeshow, for at støtte en af Harrys gode veninder (Cara Delvingne), og da Laura og Eleanor går tidligt hjem, er det kun Emma og Harry, der er alene. Og vi ved jo hvad der sker, når de er alene... Så det rod, må hun rode sig ud af... -Held og lykke med det :-)

Man skal kunne forstå engelsk, for der bliver talet en del engelsk i movellaen.

10Likes
0Kommentarer
3194Visninger
AA

28. "Sorry"

Emmas P.O.V:

Jeg trådte ud af minibussen, med støtten fra Justins hånd. Jeg takkede ham smilende, og kiggede mig efterfølgende omkring, på den røde løber. Jeg fik øje på en masse kendte, som stod rundt og snakkede med nogle interviewers.

”Emma?” kunne jeg høre en bekendt stemme spørge bag mig. Jeg vendte mig om og kiggede ind i nogle grønlige øjne. Kvindelige øjne. Jennifers øjne.

Det føles som så lang tid siden, at jeg havde set hende. Som år.

”Hi Jen” sagde jeg og mødte hende i et kram. Jeg ville ikke lave en forestilling, med alt det der var sket, foran alle. Så jeg bed det bare i mig. Det var alligevel så lang tid siden, og det var ikke det jeg tænkte på mere. Det var jeg kommet over for lang tid siden. Jeg var alligevel en smule jaloux, da jeg vidste at hun var den sidste der havde haft noget med Harry. Det kommer an på, om han havde mødt en i England. Det håbede jeg ikke.

”How are you” spurgte hun mig, og smilede stort. Hun havde klippet sit hår meget kort, som klædte hende. Overraskende. ”Im good.. How about you?” spurgte jeg falsksmilende, og prøvede at holde en samtale med hende..

 

Harrys P.O.V:

Jeg steg ud af min nylignende bil, og trådte ud på den røde løber. Jeg skimmede hurtigt mine omgivelser, og fandt ’min’ gruppe. De alle stod i en klump på den røde løber og blev interviewet, af interviewerne rundt omkring. Justin snakkede med en af hans venner, som han havde fået øje på. En eller anden rapper. Der var alle mulige typer, rundt omkring. Skuespillere, sangere, rappere, komikere, ja alle typer.

Jeg kiggede igen rundt, og ville finde Emma. Der måtte være en grund til at hun ikke var til at se. Måske var hun længere nede af den røde løber. Jeg tog mine hænder i smokingens lommer jeg havde på, hvor jeg lige rettede på min butterfly inden, og kørte min hånd gennem mit hår. Jeg gik afslappet ned af løberen, og undgik alle interviewene, og var fast besluttet på at finde Emma.

Da jeg var cirka halvvejs, fik jeg øje på Emma, og… Jennifer? Jeg vidste der var noget galt. Det her måtte være en bitch fight de havde gående. Selvom de så ud til at have det meget sjovt. Ikke Emma. Jeg kunne se på hende, når hun faktisk havde det sjovt, eller lod som om. I dette tilfælde lod hun som om.

Jeg gik nærmere hen mod dem, og placerede en hånd blidt, på Emmas hofte længst væk fra mig, så jeg kunne mærke hendes bare hud, røre mine store tatoverede hænder, og sagde ”Hey. There you are”.

Jeg mødte hendes smukke mørkeblå øjne med mine, og kiggede kort på hendes røde, fristende læber. Nogle krøller hang foran hendes ansigt, og jeg ville havde taget dem væk, og kysset hende, hvis ikke Justin var i vejen.

”Hi” sagde Emma og kiggede forvirrende på mig, men gav mig det smukkeste, hvide tandsmil. Jeg havde savnet det smil. Det var så lang tid siden det havde været til syne.

Jeg drejede hovedet mod Jennifer, og gav hende et falsk smil. Jeg havde intet at sige til hende. Selvom det var hundrede år siden, så gør det, det stadig ikke rigtigt.

”I was looking for you. We need to go inside” sagde jeg kort, og fik igen øjenkontakt med Emma, hvor jeg stille trak hende med mig.

”Thank god. You’re my hero” sagde hun takkende, som fik mig til at smile.

Ud af min øjenkrog kunne jeg se hende kigge smilende på mig, hvor hun åbnede sine røde læber, og sagde ”I’ve missed that smile”. Jeg vendte mit blik mod hende, hvor mit smil stille falmede. Jeg havde ikke selv lagt mærke til at jeg smilede. Hun fik mig til at gøre det.

”We haven’t seen each other for a long time” sagde jeg som om det var undskyldningen, som det var, og trak min hånd til mig selv, og proppede den ned i lommen, som den anden.

”I know” sagde hun stille, da vi var gået indenfor. ”It’s kind of sad.. I mean we were so close, and now… you feel like a totally different person now” sagde hun, hvor jeg kunne se hendes øjne skinne mere op end normalt.

Jeg tøvede lidt, hvor jeg så sagde ”I am” og kiggede ind i hendes smukke blå øjne, som var fyldt op med vand. Hun kiggede ned mod gulvet, og jeg kunne sagtens mærke på hende at hun blev nedtrykt.

Der kom en tjener hen mod os, med en plade fyldt med champagne glas. Jeg rakte mine hænder ud efter dem, og fangede et til Emma og et til mig. Jeg gav derefter Emma hendes glas, hvor hun så takkede tjeneren. Efter tjeneren var gået, stod vi alene. Ja, vi var omringet af andre berømtheder, men de så ud til at passe deres egen butik. Eller hvad man nu siger.

”What do you mean..” hun kiggede spørgende på mig, og forstod ikke hvad jeg mente.

”I’ve changed.. Believe it or not. But I have.. I’m not the same guy that kissed another girl at a party in front of his girlfriend” jeg dæmpede min stemme, og kiggede hende direkte i øjnene. Hun veg stille sit blik væk, og kiggede sig følelsesmæssigt omkring. Da jeg kunne se hun ikke ville sige noget, fortsættede jeg ”I made a mistake Emma. I know it seems like ages ago. But I need to say it out loud. You deserve an apology..”. Hun kiggede op på mig med hendes skinnende øjne, og lyttede.

”I’ve never made such a horrible mistake before. I’ve never felt so bad in my intire life before. There is this pain. The exact pain you told me about... I have this huge black hole in my stomach. And it's growing every minute.. And it’s hurting every second that passes by… It’s the reason why I cry myself to sleep every night… For all the times I’ve fell on my bike, the times where I scratched my leg, or the times where I had to go in the hospital.. That pain I felt then is nothing.. Nothing compared to the pain I feel now… And that pain.. Is my fault. It’s not because I kissed that girl.. But because I broke your heart… And I let the love of my life go.. By this one stupid mistake… So.. I’m sorry… I’m sorry for breaking you heart” sagde jeg lavt, mens jeg kiggede på Emmas tåre trille ned af hendes kind. Hun fangede den hurtigt, da hun opdagede den, hvor hun så prøvede at undgå øjenkontakt med mig.

Hun tog en dyb indånding, inden hun åbnede munde og sagde ”I’m sorry too… I’m not better than you. I’ve broken your heart too… I’ve tortured you by kissing Justin right in front of you.. I’m sorry for letting you go”. De ord. De små ord var det jeg ville høre lige siden vi gik fra hinanden. Nu vidste jeg, at hun fortrød, bare en lille smule, at lade mig gå. Jeg elskede hende, og hun elskede mig. Justin var bare i vejen. Hun elskede også Justin, og jeg var sikker på, at hun altid ville gøre det. Jeg kunne ikke skille dem ad. Men hvis jeg så det fra hendes synsvinkel, havde jeg nok også valgt Justin. Nu hvor hun havde valgt Justin efter mig, og så derefter kom tilbage til mig, ville hun få et sindssygt dårligt ry. Det er virkeligt hårdt at blive skrevet grimt om, især i medierne. Så jeg forventede ikke noget. Forventede ikke at hun ville komme tilbage til mig. Hun var lykkelig uden mig. Jeg havde læst med i magasinerne om hvor hun var, og hvad hun lavede. Men også hvordan hun så ud. Jeg ville ikke kunne klare, at se en hel forandret Emma.

Mine tårer pressede på, men jeg ville ikke lade dem løbe ned af mine kinder. Ikke nu. Ikke her.

Efter en lang pause, hvor vi bare kiggede hinanden i øjnene, brød jeg og sagde hviskende ”I forgive you”, med en følsom stemme. Hun hev lidt i sine mundviger, og åbnede hendes røde læber ”And I forgive you” hviskede hun, mens vi fastholdte øjenkontakten.

Jeg undslap et lettet grin fra mine læber, så mine tænder kom til syne. Hun viste også tænder, hvor hun rakte sine arme frem mod mig ”Come here” kommanderede hun sødt og jeg fandt hende i et kram. Et kram jeg havde længtes efter i så lang tid. Et dejligt varmt kram. Et trygt kram… Et ægte kram. Vi krammede i et ’moment’, hvor hun så hviskede, mens hun lå afslappende på min skulder ”I love you”. Jeg hev på smilebåndet, og sagde kærligt tilbage ”I love you too”.

”Hey guys. There you are” jeg kunne mærke en hånd på min skulder, og jeg slap med det samme Emma løs fra mit greb. Jeg vendte mig om og så Liam med sin hånd på min skulder, og resten af ’crewet’ bag ham.

Jeg tog en dyb indånding, for ikke at lyde som om jeg lige havde grædt, og sagde så ”Yes. Here we are” og kiggede tilbage på Emma, som stod og smilede forsigtigt… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...