U want me ~ 1D+JB, del 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Nu er jeg nået til min tredje del af movellaen, og hér sker der en masse drama, meget kærlighed, og nogle valg, man helst ville undgå at tage.
Emma, 1D og Justin møder også nogle nye venner/kendte, som de har det sjovt med. Kristoffer kommer endda også på besøg.
Efter Harry og Emmas break-up, har det været lidt intimt mellem dem og Justin. Men de er stadig venner og kan snakke sammen.
En dag skal Emma, Harry, Laura og Eleanor til et modeshow, for at støtte en af Harrys gode veninder (Cara Delvingne), og da Laura og Eleanor går tidligt hjem, er det kun Emma og Harry, der er alene. Og vi ved jo hvad der sker, når de er alene... Så det rod, må hun rode sig ud af... -Held og lykke med det :-)

Man skal kunne forstå engelsk, for der bliver talet en del engelsk i movellaen.

10Likes
0Kommentarer
3255Visninger
AA

23. "I need help"

Justins P.O.V:

”Riiing… Riiing..” jeg kiggede ned på min mobil, som ikke gad stoppe med at ringe. Emma. Selvfølgelig var det hende der ringede. Efter det fjerde opkald fra hende, tog jeg telefonen, og prøvede at lyde sur, selvom det kom ud til at lyde, som om jeg var ked af det ”What do you want?”. ”Justin. I know what you must think..” sagde Emma og lød ked af det. ”Then tell me what I’m thinking” afbrød jeg, og svarede for hende ”Well I think that I gave you a chance. I told you to stay away from him. I told you that if we were gonna’ stay together. Then you’ll stop being alone and do stuff like that, with him. You said that you’d do anything for me... But you do the exact opposite… I trusted you. I really thought that you loved me. But now I just feel like a big fool, who’ve trusted the wrong person…” sagde jeg, og lagde på med hende som var helt stum. Der fald en tåre ned af min kind, efterfulgt at et snøft. Jeg faldt ned i min hotelseng, og tog fast i en pude, som jeg holdte tæt ind til mig, og bare græd lydløst. Hvorfor skulle hun gøre det mod mig? Jeg havde ikke andet end været en god kæreste mod hende. Men hun vælger stadig Harry frem for mig. Hvorfor ham? Hvad er det ved ham, som jeg ikke har? Er det fordi hun savner det forhold de havde dengang? Jeg følte helt klart, at denne gang kunne min sorg ikke heales igen. Det her føltes som slutningen på ’Justin og Emma’. Og nu var det bare ’Justin Bieber’ og ’Emma Møller’. Det gjorde så ondt i min mave. Det var præcist som Emma fortalte. Det var det her sorte hul, som gjorde så ondt, og det ville ikke stoppe. Denne smerte var ubeskrivelig. Det føles ligesom om jeg allerede havde mistet Emma. Jeg havde givet hende et par chancer, men alligevel svigter hun mig. Men hvorfor? HVORFOR? Jeg følte så mange ting lige nu. Sur, vred, såret, ked af det, svigtet, fortabt, brugt, intet værd… Alle de ting på en gang, gjorde bare så ubeskriveligt ondt. Jeg kunne ikke forstå det. Det kan ikke passe.. Det føles bare som et forfærdeligt mareridt, som ikke ville stoppe. Men dette mareridt ville ikke ende… Det ville blive ved indtil jeg kom over Emma. Hvis jeg gjorde… Nej, dette var virkeligheden. Og det måtte jeg bare lære og leve med…

 

Emmas P.O.V:

Jeg kiggede fortabt ned på min telefon, og der gik det op for mig, at det her var slut. Justins og mit forhold var ovre. Sidste gang havde jeg det også på fornemmelsen. Men ikke denne gang. Det hér var med sikkerhed. Justin kunne ikke kigge på mig på samme måde igen… Det var mig der havde gjort ham lykkelig i al den tid, men nu var det også mig der havde gjort ham ulykkelig. Jeg havde knust hans hjerte… Hvad fanden er jeg blevet? Hvilket monster er jeg? Jeg kunne ikke tro det. Hele mit liv havde jeg hadet hende snobben på min skole, hvor alle drengene ville have hende. Hun lod dem forelske sig i hende, hvorefter hun gjorde noget, for at såre dem. Og nu var jeg blevet ligesom hende. Hvordan kan jeg gå fra hende, der havde en kæreste, som var ondskabsfuld over for hende, og alle havde ondt af hende. Til hende, som havde to perfekte mænd hængende i røven, og behandlede dem begge som affald… Hvad er der sket? Hvordan kan det ske? Jeg elskede dem begge for meget, til at lade en af dem gå. Jeg ville ikke lade dem gå. Ikke såre dem. Men jeg sårer dem ved at elske dem begge… Hvordan kan jeg rode mig ud af alt det hér? Og hvordan blev jeg egentlig rodet ind i det? Jeg ville ønske, at jeg ikke havde vundet den konkurrence til england, så havde jeg sluppet for alt det hér… Men alligevel. Hvis jeg ikke havde vundet. Havde jeg ikke mødt Harry og Justin, og alle de andre. Alle mine venner. Hvis det hér ikke var sket, hvad ville der så havde blevet af mig? Havde jeg så stadig været med ham idioten? Min ex-kæreste? Eller min ex-ex-kæreste er det så… Jeg følte mig bare som en kæmpe idiot. Jeg var nødt til at snakke med nogle… Ikke mine veninder, ikke mine søstre, ikke mine forældre. Men en af mine bedte venner. Én som altid havde et godt råd. Én som kendte situationen, og kendte mig bedre end Justin og Harry. Liam. Selvom Liam nærmest bor sammen med Harry, så har han sagt, at han kender mig bedre end Harry…

”Duuut… Duuut. Hello?” kunne jeg høre Liams stemme sige i den anden ende af røret. ”Hi Liam” sagde jeg stadig lidt følelsesladet. ”Emma? Are you okay? Harry told me what happend” sagde han uroligt, hvor så jeg sagde, i modsætning til ham, roligt ”Can we talk?”. Han blev meget overrasket over jeg sagde det, for han havde garanteret troet, at hvis jeg skulle tale til nogle, så skulle det være Laura. Men fordi Laura var gravid, så ville jeg ikke give hende det job -altså mit problem-. Hun havde nok at se til.”Yeah. Sure” sagde Liam ”Now?”. ”Yes please. Im at Justins house” sagde jeg, men da jeg nævnte Justins navn, kunne jeg godt mærke mine tårer komme frem. ”I’ll be right there” sagde han, og lagde efterfølgende på…

 

*En halv time efter*

 

Jeg hørte tre bank på Justins hoveddør, der fik mig til at gå hen og åbne den. I dét jeg åbnede døren, fik jeg øje på Liam, som stod og så med følsomt på mig. Jeg åbnede straks mine arme, og omfavnede ham. Han tøvede ikke med at gengælde krammet. Kort efter trak jeg mig stille væk fra ham, og sagde så med mascara udover hele ansigtet, og sagde ”I don’t know what to do”. Det faldt ekstra tårer ned fra mine våde øjne, hvor Liam så sagde ”Aw sweetie” og trak mig ind til ham igen.

Efter noget tid, hvor vi bare havde siddet i sofaen, og snakket om hvad der var sket. ”I can’t let go.. and because I didn’t let go. I hurted Justin. He’s never gonna’ forgive me… But even though I still have Harry, I don’t wanna’ lose Justin. I still want him in my life..”. “Emma… you’re not gonna like this, but… If you can’t choose… then don’t pick.. You can just see both of them, but not be with them… Im sure you can fell in love again.. You’re not hard to love, and you’re a lovable person, so I don’t see a reason, not to just ‘brake up’ with both of them” sagde Liam forklarende. “My mom always told me to be with the one you love the most… and I love the both of them. So I’m just gonna have to found out who I love the most” sagde jeg op stopped tårerne. “But I have to give rid of it… I can’t keep it. If I’m gonna’ choose. Then this can’t get in the way of my disition... But you can't tell anyone.. Especially not Harry” sagde jeg, og prøvede at se realiteten af det hér…

*To dage efter*

 

Emmas P.O.V:

Der var ikke sket så meget de sidste to dage. Ikke andet end at jeg havde tænkt, tænkt og atter tænkt. Jeg havde ikke bestilt andet. Jeg øsede noget mælk op i mit glas, og tog en tår, da jeg hørte det bankede på døren. Der havde været rigtigt mange besøgende, så det undrede mig ikke at endnu én skulle komme på besøg. Jeg tog fat i dørhåndtaget, og åbnede døren. Da jeg så hvem det var, undslap jeg et gisp fra mine læber. ”Justin” sagde jeg overraskende, og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Han gik ind af døren uden at sige et ord. Han gik fem skridt ind af døren, lagde sin taske på gulvet, hvor så han vendte sig om og sagde ”So… talk”. ”Talk?” sagde jeg spørgende, hvor han så sagde ”Yes. You’ve tryed to talk to me the last three days.. so talk” sagde han koldt, og kiggede ligeså koldt på mig. Jeg havde ikke set Justin kigge sådan på mig før, og jeg hadede den måde han kiggede på mig, på. Som om jeg var intet værd. Efter en noget tids tavshed sagde jeg så ”I’m sorry… I’m sorry for getting drunk, and kissing Harry on the cheek without even knowing. I’m sorry”. ”Wait.. you were drunk?” sagde han undrende og chokerende, hvor så jeg efterfølgende nikkede. ”So you didn’t know?” spurgte han mig igen chokerende. Det fik mig til at kigge undrende på ham, hvor jeg så sagde ”No. I didn’t”. ”So I’ve went throgh the same pain like you, and you haven’t said a thing. Why didn’t you tell me?” spurgte han mig, og begyndte at ligne en med følelser. ”Because you didn’t wanted to talk to me” sagde jeg, og vidste ikke hvor han ville hen med den. ”Oh god” sagde han, og fældede en tåre, mens han satte sig ned på sofaens armlæn. Han tog derefter hænderne på hovedet, så det dækkede hans ansigt, mens han rystede på hovedet af frustration. Lidt efter fjernede han sine hænder, så jeg kunne se hans knuste ansigt, med helt våde øjne. ”I’m sorry” sagde han, hvor der gled nogle flere våde dråber langs hans kinder. ”I didn’t know.. I know what alcohol can do to you… It was a kiss on the cheek and nothing else, right?” sagde han mens han kiggede såret på mig, og var gået tættere på mig. Jeg blev overrasket over at Justin overhovedet havde tilgivet mig. ”Yeah of course. Nothing else” sagde jeg kort, og gav ham efterfølgende et kram. ”So can we plaese just let all this behind us, and start over?” spurgte han mig snøftende, og tog en dyb indånding, efter krammet. ”Yes. Of course” sagde jeg, som fik ham til at få et lille smil på læben. ”Good” sagde han kort, og var på vej ovenpå for at få noget søvn. Han havde ikke sovet lige siden han fik det af vide. Men jeg blev altså nødt til at fortælle ham det nu. Han skulle have det at vide. Han var også en stor del af denne beslutning. ”Justin” udbrød jeg, som fik ham til at vende sig om. Han så rimelig træt ud. Og ked af det. Jeg kunne ikke sige det nu. Ikke efter hvad der var sket. Han kunne ikke klare endnu et problem nu. Men han skulle jo have det at vide på et eller andet tidspunkt. Jeg var nødt til at sige det til ham. Han skulle vide det. Jeg tog en dyb indånding, og pillede nervøst med mine fingre. ”Justin I’m pregnant”…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...